Sammenlign priser på fejlsøgning

Typiske fejl og defekte dele

Der er utroligt mange dele, der kan være defekte og give fejl på instrumenter eller i fejlsøgningsværktøjet. Nogle af fejlene er ret indlysende, og du vil sikkert kunne fikse dem selv. Andre fejl er mindre synlige og kræver en del indsigt i, hvordan bilen er skruet sammen.

Her er blot et lille udsnit, så du har en ide om hvad du måske kan bruge i din beskrivelse af opgaven til værkstedet:

• Sikringer: Hvis et eller andet pludselig ikke virker, f.eks. vinduesvisker, rudevarme eller autoradio, kan det meget vel være en sikring, der er gået. Du kan kigge i manualen, og se hvilket nummer sikringen har til det, der er defekt, og derefter pille låget af sikringsboksen, for at tjekke sikringen. Hvis du ikke ved, hvor sikringerne sidder, står det også i manualen.

• Autopærer: De fleste nyere biler har en servicelampe, der lyser, hvis der er en pære der er gået. Så skal du blot finde ud af, hvilken lygte du skal skifte pæren i. Man skulle tro, det er lige til at skifte pærer selv, men på nogle biler er specielt de små baglygte pærer gemt bag ved beklædningen. Her er det rart at kende en venlig mekaniker, der kan hjælpe.

• Navigationssystemer: Flere og flere biler får indbyggede navigationssystemer. Hvis de pludselig ikke virker mere, er det ikke så nemt at komme til, med mindre det er en løs enhed. Det er begrænset, hvad du selv kan gøre ved navigationssystemer, andet end at genstarte dem. Hvis det er en løs enhed, vil det ofte være muligt at tilslutte den en pc og dermed opdatere eller genstarte den.

• Generator: Biler kræver strøm for at starte, men også for at køre. Det er generatoren, der sørger for at lade batteriet op og levere strøm til alle bilens elektriske komponenter og gadgets. Hvis generatoren er defekt, hjælper det ikke noget at få hjælp til at sætte strøm til bilen, da du i så fald kun vil kunne køre, så længe der er strøm på batteriet. Når batteriet bliver fladt, går bilen i stå.

• Starter: For at starte bilen skal der skabes nogle omdrejninger i motoren. I gamle dage brugte man håndsving, men det er i dag erstattet af en starter. Hvis den ikke virker, kan man skubbe benzinbiler i gang, men ikke dieselbiler.

• Tricket er her, at sætte bilen i 2. gear, have nøglen drejet i første tændning (position), slippe håndbremsen og få nogle til at skubbe, mens koblingen er trådt i bund. Slip koblingen langsomt - Bilen skulle nu gerne sætte i gang.

• Tændrør: Hvis bilen har en urolig tomgang, kan det være tændrørene. Hvis du ikke er bleg for at få snavsede fingre, kan du finde en specialnøgle til at pille tændrør ud med, og prøve at rense dem. Evt. bruge et stykke fint sandpapir mellem de to kontaktpunkter. Hvis de er meget snavsede og slidte, kan du skifte dem. På den anden side, er det et af punkterne, som værkstedet meget nemt kan fikse for dig, og sørger for at tjekke ved serviceeftersynet.

• Tændspole (benzin): I tændspolen skabes den strøm, der får tændrørene til at lave en gnist, der tænder brændstoffet i cylindrene.

• Elektronisk indsprøjtning: På stort set alle nyere benzinbiler benyttes elektronisk indsprøjtning af benzin, i stedet for den traditionelle karburator.

• Aircondition og klimaanlæg Ved fejl på aircondition og klimaanlæg er du nødt til at kontakte et værksted. Der bruges kemikalier i anlægget, og det er både dyrt og giftigt for miljøet, hvis det ikke behandles korrekt.

• Oliespild: Hvis du kan se, at der spildes olie, er der mange dele, der kan være årsagen. Kig der, hvor olien ligger på jorden, og se om du kan finde lækagen oppefra i motorrummet. Du kan blive nødt til at kigge nedefra, men det er lidt besværligt. Hvis du ikke kan se, hvor olien kommer fra, kan du i hvert fald tage et billede for at dokumentere, hvor olien ca. løber ned på jorden. Det kan give værkstedet en ide om, hvad der kan være utæt. Når du opretter en opgave, kan du vedhæfte billedet.

• Sikkerhedssystem: Hvis lamper lyser omkring sikkerhedssystemer, som ABS-bremser, airbag eller andet udstyr, bør du få et værksted til at kigge på det. Der er ingen grund til at tage chancer. Det kan også være den elektroniske startspærrer, bremseassistent, vognbaneskift-alarm, dæktryksovervågning eller en af de andre sikkerhedsforanstaltninger, der er opfundet, og alle har de selvfølgelig nogle følere eller sensorer, der kan afgive signal om, at de fejler. I manualen kan du se, hvad de forskellige lamper betyder.