Bil i grøften har efterladt bremsespor

Hvilke problemer kan du få med dine bremser?

22 februar 2016, 11:51

Bilens bremser er placeret under bilen i nærheden af hjulene og er derfor mere udsatte end så mange andre dele af bilen. Da de samtidig er en af de vitale dele for sikkerheden, skal de bare virker hele tiden.

Specielt om vinteren, hvor vejene er våde, måske mudrede eller fyldt med sne og slud, er bremserne mere udsatte.

Hvis du får mistanke om, at der er noget galt med bremserne, er det vigtigt straks at tage fat i værkstedet, så de kan blive fixet.

Mange ting kan få bremserne til at fejle

Nedslidte bremseklodser

Hvis dine bremseklodser bliver slidt ned, bremser de ikke lige så godt længere. Det kan du mærke når du træder på bremsepedalen, og skal træde lidt hårdere end du plejer. Det kan også være, du får en skurrende lyd, når du bremser, men så er det rigtigt slemt.

Du mærker det måske ikke så meget ved almindelig langsom kørsel, men hvis du kommer drønende på motorvejen, og pludselig skal bremse hårdt op, vil du kunne mærke, at de ikke bremser så godt, som de plejer, og du skal træde hårdere for at få den samme effekt.

Hvad koster det at få skiftet bremser på sin bil?

Du kan skifte bremseklodser selv, eller få en professionel til det. Du kan fx få tilbud fra kvalitetsværksteder, der er underlagt FDM's kontrol og reparationsgaranti via Autobutler. Det kan næsten altid betale sig at sammenligne tilbud fra forskellige værksteder, så du ved, at du får en god pris på din opgave. Bilejere, som sammenligner priser på bremseopgaver på Autobutler, kan i gennemsnit spare 33 %, hvilket svarer til 1.655 kr.

Det er svært at give en reel gennemsnitspris på en bremseopgave, da det i høj grad afhænger af opgavens art samt bilens mærke, model og alder. Men hvis du opretter en opgave her på Autobutler, får du skræddersyede tilbud fra værksteder, som du så kan sammenligne i ro og mag.

Få repareret dine bremser

For lidt bremsevæske

Hvis der ikke er nok bremsevæske, kan du pludselig træde pedalen i bund, uden du får bremset bilen. Det er et nemt problem at løse, da du bare skal hælde bremsevæske i beholderen. Pas på med ikke at få snavs i bremsevæskebeholderen, når du fylder ekstra i.

Hvis du har været uheldig og bremserørene er drænet, kan det være de skal udluftes inden bremserne virker ordentligt igen. Du kan evt. bruge et bremseudluftnings-kit til det.

Forurenet bremsevæske

Et par andre problemer med bremsevæsken kan være kondensvand og snavs. Når temperaturerne skifter meget, er der risiko for at få kondensvand i beholderen, der betyder, at væsken ikke længere kan holde trykket lige så godt, og bremsen begynder at virke blød og svampet. Hvis der er vand i bremsevæsken, risikerer du, at det fryser til is i kraftig frost, så bilen slet ikke kan bremse.

Problemet med vand i bremsesystemet er også, at kogepunktet ændres. Når du bruger bremserne, bliver bremseskive og bremseklodser meget varme, og den varme kan du ikke undgå forplanter sig til bremsekaliberen, hvor bremsevæsken sørger for at presse bremseklodserne ind mod bremseskiven.

Prop i bremseslangen

Hvis låget til bremsevæskebeholderen ikke slutter helt tæt til, kan der komme snavs i bremsevæsken. Partiklerne kan samle sig på steder, hvor der er indsnævringer og lave en prop. Det sker typisk i bremserørene, og så skal hele systemet tømmes.

Bremseskiven ruster

Bremseskiven er lavet af metal og er meget udsat for at ruste, hvis der kommer vand til skiven. Rust på bremseskiven kan få bilen til at trække til siden, hvis du har en kraftig opbremsning. Ofte er det blot en smule rust, der kan “fjernes” ved at bremse et stykke tid, mens du kører. Pas på medtrafikanterne!

På de fleste biler kan du nemt se, om skiven er rusten, og ellers kan du fjerne hjulet, så der er fri adgang til bremseskiven. Hvis den er meget rusten, skal du skifte bremseskiven. Alternativt kan du få tilbud på opgaven.

Få tilbud på bremsearbejde

Mudder på bremsekaliberen

Hvis du kører gennem en vandput, er der risiko for at få mudder i bremsesystemet. Hvis bremsekaliberen er ny og i orden, er der en gummihætte, der beskytter mod vand og snavs. Når bilen bliver ældre, er der risiko for, at beskyttelseshætten bliver mør, evt. sidder skævt, og der kan komme vand eller mudder ind til selve stemplet. Det vil resultere i, at bremsen ikke slipper så nemt igen efter en nedbremsning. Dermed kan du risikere, at de “hænger” og bliver slidt unødigt.

Defekt bremsepumpe

Bremsepumpen sørger for, at når du træder på bremsen, øges trykket i bremsesystemet mere, end du trykker. Derfor skal du ikke træde særlig hårdt på pedalen for at standse bilen. Hvis bremsepumpen bliver defekt, skal du selv træde hårdt nok til, at bilen stopper. Du er ikke i tvivl, hvis det sker!

Alle nyere biler har ABS- bremser, der fordeler trykket til de forskellige hjul, så bilen ikke skrider. Der sidder som regel følere på hvert hjuls ABS-bremsestyring, der sender signal tilbage til den centrale kørecomputer. Hvis føleren får vand, kan den blive defekt, så bremsevæsken ikke fordeles korrekt, og bilen ikke bremser optimalt. Hvis det sker, skal du en tur på værkstedet.

Alt om bilens bremser

Få tilbud på din bremseopgave

Få tilbud og sammenlign priser på bremser

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.