Sammenlign tilbud fra lokale værksteder til din Nissan
Opgave | Sammenlign og spar* | Du sparer i gennemsnit* | |
---|---|---|---|
Aircondition | 833 kr. | 53% | |
Andre opgaver | 704 kr. | 28% | |
Anhængertræk | 1.636 kr. | 20% | |
Batteri | 298 kr. | 14% | |
Bilpleje | 2.017 kr. | 70% | |
Bremser | 728 kr. | 19% | |
Dæk, hjul & hjulskifte | 738 kr. | 53% | |
Elektrisk arbejde | 818 kr. | 27% | |
Fejlsøgning | 1.048 kr. | 82% | |
Firehjulsudmåling & sporing | 786 kr. | 52% | |
Gearkasse | 3.004 kr. | 19% | |
Kobling | 1.985 kr. | 23% | |
Lille Serviceeftersyn | 1.295 kr. | 58% | |
Motor | 2.453 kr. | 24% | |
Olieskift | 977 kr. | 54% | |
Rudeskift & stenslag | 1.276 kr. | 24% | |
Rustbeskyttelse / Undervognsbehandling | 1.747 kr. | 24% | |
Serviceeftersyn | 813 kr. | 23% | |
Styretøj & undervogn | 703 kr. | 26% | |
Støddæmpere & affjedring | 1.081 kr. | 25% | |
Syn og synstjek | 969 kr. | 77% | |
Tandrem & taktkæde | 2.101 kr. | 25% | |
Udstødning | 966 kr. | 17% | |
Opgave | Spar i gennemsnit* | ||
Aircondition | 833 kr. / 53% | ||
Andre opgaver | 704 kr. / 28% | ||
Anhængertræk | 1.636 kr. / 20% | ||
Batteri | 298 kr. / 14% | ||
Bilpleje | 2.017 kr. / 70% | ||
Bremser | 728 kr. / 19% | ||
Dæk, hjul & hjulskifte | 738 kr. / 53% | ||
Elektrisk arbejde | 818 kr. / 27% | ||
Fejlsøgning | 1.048 kr. / 82% | ||
Firehjulsudmåling & sporing | 786 kr. / 52% | ||
Gearkasse | 3.004 kr. / 19% | ||
Kobling | 1.985 kr. / 23% | ||
Lille Serviceeftersyn | 1.295 kr. / 58% | ||
Motor | 2.453 kr. / 24% | ||
Olieskift | 977 kr. / 54% | ||
Rudeskift & stenslag | 1.276 kr. / 24% | ||
Rustbeskyttelse / Undervognsbehandling | 1.747 kr. / 24% | ||
Serviceeftersyn | 813 kr. / 23% | ||
Styretøj & undervogn | 703 kr. / 26% | ||
Støddæmpere & affjedring | 1.081 kr. / 25% | ||
Syn og synstjek | 969 kr. / 77% | ||
Tandrem & taktkæde | 2.101 kr. / 25% | ||
Udstødning | 966 kr. / 17% |
Bestil hjulskifte online. Du får skiftet hjul, tjekket dæktryk og visuel kontrol af bl.a. bremserne. Husk at medbringe de hjul, som skal monteres.
Bestil montering af dæk online. Du medbringer dæk til montering på dine fælge. Værkstedet tjekker dækmønster og bremser, inden dine hjul monteres.
Køb dine dæk online inkl. montering og få skarpe priser på populære mærker som Bridgestone, Continental, Goodyear, Michelin, Pirelli m.fl.
Bestil serviceeftersyn med stempel i servicebogen. Du får en komplet gennemgang af din bil efter producentens forskrifter. Værkstedet skifter alle krævede dele så bilens garanti er sikret.
Historien om Nissan starter i 1911 med grundlæggelsen af Kaishinsha Motorcar Works i Tokyo.
DAT, som var den første bil, virksomheden producerede, kom på markedet i 1914. Senere overtog virksomheden produktionen af Datsun-modellerne. I en årrække fokuserede fabrikken på at massefremstille lastbiler. På et møde i 1934 blev aktionærerne enige om at omdøbe virksomheden, så den kom til at hedde Nissan Motor Company.
Nissan Motor Company byggede nu en samlebåndsfabrik i Yokohama, og via en handelsaftale med USA blev Nissan nu den største og mest moderne bilproducent i Japan. Da Nissan i 1935 præsenterede Datsun 14, var det den første japanske bil, som helt og holdent var blevet produceret i Japan.
Under 2. Verdenskrig blev bilproduktionen skubbet i baggrunden. Stort set helt frem til 1949 producerede Nissan-fabrikken udelukkende krigsmateriel i form af busser og lastbiler.
Inden krigen nåede Nissan dog at fremstille den første bil under navnet Nissan. Det skete med produktionen af Nissan 70, der var designet som en limousinemodel, ligesom Nissan Phaethon 70 fra 1937 også var det.
Under krigen fortsatte Datsun til dels med at eksistere i de forskellige modeller. For at skærpe profilen, og ikke udelukkende være forbundet med våbenproduktionen, blev Datsun-mærket bevaret og brugt som et navn, der skulle løfte salget af biler. I midten af 1970'erne blev varemærket gradvist udfaset.
For mange af de største bilproducenter er forskellige verdensbegivenheder af politisk eller økonomisk karakter noget af det, som har været med til at forme bilproducenternes historie og udvikling.
Selv om konkurrencen med Toyota efter anden verdenskrig blev skærpet, så lykkedes det alligevel for Nissan at få stor succes. Bl.a. betød de nære relationer til USA, at Nissan under Korea-krigen kunne levere militære køretøjer til de amerikanske styrker.
De økonomisk givtige aftaler med USA betød, at Nissan kunne videreudvikle og investere i fabrikken i Japan. Dermed blev den japanske bilproducent i stand til at konkurrere på lige fod med de vestlige bilproducenter.
Den positive udvikling førte også til, at Nissan nu dækkede et bredt spektrum på markedet for personbiler, lige fra den lille familiebil til de store og dyre luksusbiler.
Nissans konstante fremgang betød også, at bilproducenten overtog Minsei Diesel, der producerede både gaffeltrucks og biler. Samtidig blev der i efterkrigsårene også indgået en samarbejdsaftale med den britiske bilproducent Austin.
Gennem licensaftaler blev der i 1952 produceret en model, som fik navnet Austin A40 Somerset. Modellen blev i første omgang kun delvist produceret i Japan, men fra 1960 skete produktionen af denne model fuldt ud på fabrikken i Japan.
Fra 1960 begyndte Nissan nu også at etablere afdelinger uden for Japan. Først i USA og fra 1962 begyndte man også at eksportere biler til både det europæiske og det australske marked.
I 1966 overtog Nissan den japanske producent Prince. Det betød, at Nissan nu kunne præsentere et endnu bredere modelsortiment. Nogle af tidens mest populære modeller blev Nissan Gloria, der var en model i den øvre mellemklasse, som blev produceret helt frem til 2004. Succes fik Nissan også med Nissan Skyline, der kom på markedet i 1957 og blev solgt i Tyskland under navnet Datsun.
Det endelige internationale gennembrud kom med lanceringen af den senere hen legendariske Z-serie. Z-serien fra 1969 blev med mere end 1,65 mio. producerede biler den mest succesfulde sportsvognserie til dato. På det tyske marked blev modellerne først solgt under navnet Datsun og siden under navnet Nissan. Efterfølgeren var en sport coupé-model, som siden 2008 er blevet solgt under navnet Nissan 370Z.
Da Nissan i 1989 introducerede Infiniti-brandet på det amerikanske marked, var det fra Nissan’s side et forsøg på at konkurrere med både Toyota og Honda inden for klassen af luksusbiler.
På samme tidpunkt skete der positive ting i Europa, da det nyåbnede hovedkvarter i Holland begyndte at fremvise gode salgstal.
Fra begyndelsen af 1990'erne løb Nissan ind i alvorlige problemer i kølvandet på den japanske finanskrise. Nissan balancerede på kanten af en konkurs, men blev i 1999 reddet ved en fusion med Renault.
Fusionen med Renault betød, at den faretruende gæld kunne blive nedbragt. Den nye ejerskabsstruktur betød også, at Nissan gennemgik en genopbygningsfase, hvor både Renault og Nissan kunne drage fordel af udvekslingen af know-how mellem de to producenter.
Efter fusionen blev der lagt vægt på at skabe en vis lighed mellem de to bilmærker. Det gjaldt både design og bilernes tekniske konstruktion. Resultatet af den strategi ses bl.a. på modellerne Micra K12 og Renault Clio III.
Den nyeste trend fra Nissan er, at der fokuseres på at producere små bybiler. Det gælder bl.a. til det tyske marked. Samtidig er der også fokus på de noget større crossover-modeller, der rent visuelt minder om nogle af markedets helt store biltyper.
Generelt har Nissan valgt at fokusere på biløkonomien. Det gælder både ved anskaffelse og ved kørsel. Samtidig tilbydes også de noget større og meget populære SUV'er, som Juke, X-Trail, Murano og Qashqai, der alle er modeller med fire-hjulstræk.
I klassen for kompakte modeller er Nissan Almera og Nissan Primera siden 2004 blevet erstattet af Nissan Tiida.
Leaf-modellen fra Nissan er verdens mest solgte elbil. Den er en innovativ komptaktmodel, som særligt på det tyske marked har et stort udviklingspotentiale. Det skyldes, at der i Tyskland ikke kører mange elbiler på vejene. Det viser tal fra 2015, hvor der i England var indregistreret 5.236 elbiler, mens det tilsvarende tal for Tyskland lå helt nede på 948.