Autobutler formidler online tilbud

Få tilbud og sammenlign priser på dit næste værkstedsbesøg med en personlig brugerprofil hos Autobutler

Hvordan virker Autobutler?

Personlig brugerprofil
Autobutler formidler online tilbud på service og reparation af din bil. Du kan få tilbud og sammenligne priser fra udvalgte værksteder med en personlig brugerprofil. Med din brugerprofil kan du tilmelde dig automatisk indkaldelser til nødvendige reparationer og services. Vi opdaterer dig om dine fremtidige værkstedsbehov og giver adgang til relevante tilbud og services på dit bilejerskab, forsikringer og andre fordele via e-mail, sms og telefon.

Fair use Politik
Vi registrerer profiler, som opretter mange opgaver på autobutler.dk uden at gennemføre opgaverne hos de tilknyttede værksteder. I de situationer kan vi blokere de pågældende profiler og begrænse muligheden for at oprette opgaver og få tilbud. Vores Fair Use Politik sikrer, at bilejere som har et reelt behov for en bilreparation eller service, får en så god oplevelse, som muligt.

Læs mere om vores Fair Use Politik

Sammenlign tilbud og bestil online
Når du har fået dine tilbud, kan du sammenligne bl.a. pris, værkstedets beliggenhed og bedømmelser. Når du har valgt et tilbud skal du fortælle værkstedet, hvornår du gerne vil indlevere din bil. Hvis værkstedet bekræfter, at de kan tage imod din bil på det valgte tidspunkt er aftalen mellem dig og værkstedet bindende. Autobutler er ikke aftalepart, men alene formidler af information.

Autobutler kvalitetskrav
Værksteder på Autobutler følger FDM Reparationsaftale og Autobutler har en række kvalitetskrav, som alle værksteder skal leve op til. Det er din tryghed for en god værkstedsoplevelse og for at både pris og kvalitet hænger sammen.

Læs mere om Autobutler Kvalitetskrav

Hvor mange tilbud får jeg?
Du får tilbud fra de værksteder, der er tilmeldt Autobutler. Antal tilbud varierer afhængig af bilmærke, model, årgang, værkstedernes tilgængelighed samt hvornår og hvor i landet, opgaven ønskes udført. Vi opfordrer alle værksteder på Autobutler til at sende tilbud på din opgave, men de vælger selv om de vil og kan byde på din opgave. Der vil derfor være situationer, hvor et værksted ikke ønsker eller kan udføre en bilreparation.

Forsikringstilbud
Autobutler er registreret som accessorisk forsikringsformidler i Finanstilsynets register. Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S (CVR-nr. 24260666). Autobutler modtager formidlingskommission fra Tryg Forsikring A/S, som er tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Hvis du er registreret på Robinsonlisten kontakter vi dig kun om forsikringstilbud, såfremt du har givet os samtykke til at modtage markedsføring.

Priser
Det er gratis at oprette en brugerprofil på Autobutler. Din betaling for den udførte reparation eller service sker direkte til værkstedet, når du henter din bil. Værkstederne opkræves kommissions- og/eller abonnementsbetaling samt håndteringsgebyr og evt. andre gebyrer direkte hos Autobutler.

Læs mere om de anvendte pris- og besparelsesudsagn i vores markedsføring

Digital Service Act
Fra og med den 23. april 2024 når Autobutler ikke op på 45 millioner gennemsnitlige månedlige brugere af tjenesten i Den Europæiske Union, hvilket er beregnet i overensstemmelse med punkt 77 i forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act (DSA), og artikel 24, stk. 2 i DSA.

Læs mere om vores overholdelse af kravene i 'Digital Service Act'.

Bedømmelser af værkstederne

Vi har gjort det nemt for dig at læse andre bilejeres bedømmelser af værksteder på Autobutler. Vi ønsker at skabe gennemsigtighed og tillid til værkstederne, derfor kan bilejere bedømme deres seneste værkstedsbesøg. Over 200.000 bilejere har allerede gjort brug af muligheden for at tildele værkstederne på Autobutler op til 5 stjerner. Du kan se bedømmelserne af det enkelte værksted og læse, hvad andre bilejere har skrevet om værkstedet. Vi viser dig også hvad det samlede gennemsnit er fordelt på de enkelte opgavetyper, så du nemt kan se om værkstederne leverer en god service, på den opgave du har brug for hjælp til.

Hvem skriver anmeldelserne af værkstederne?
Anmeldelserne er udelukkende skrevet af bilejere, der har afsluttet et værkstedsbesøg, formidlet via Autobutler. Det er således ikke muligt at bedømme et værksted, uden at der har foregået en egentlig transaktion mellem værkstedet og bilejeren.

Hvornår kan jeg skrive en anmeldelse?
For at kunne bedømme et værksted skal du have en brugerprofil på Autobutler samt bestilt en serviceopgave eller en reparation på et værksted via Autobutler. Du kan skrive din anmeldelse, når værkstedet har indberettet opgaven til Autobutler som afsluttet.

Hvordan får jeg en brugerprofil?
Når du opretter en opgave via Autobutler, bliver du automatisk bedt om at oprette en brugerprofil. Du får tildelt et "AB-referencenummer", når du opretter din opgave og brugerprofil. "AB-referencenummeret" anvendes af både Autobutler og værkstedet i forbindelse med din opgave og anvendelse af tjenesten.

Hvorfor skal jeg have en brugerprofil på Autobutler for at kunne skrive en anmeldelse?
Anmeldelser skal være baseret på reelle oplevelser. Derfor kræver vi, at du har en brugerprofil samt at du har haft en virkelig købs- eller serviceoplevelse med værkstedet, før du kan anmelde værkstedet via Autobutler. Med en brugerprofil er det samtidig muligt for Autobutler at komme i kontakt med dig, hvis der er et problem, som vi kan løse, og du har mulighed for at se og ændre din anmeldelse.

Hvad kan jeg bedømme?
Du kan give værkstedet en samlet bedømmelse på 1-5 stjerner og vurdere oplevelsen af arbejdet - beliggenhed - service - pris - dialog og fremtoning med 1-5 stjerner.
Du kan også skrive en skriftlig kommentar med din vurdering af din oplevelse på værkstedet.

Du er ikke forpligtet til at give værkstedet en bedømmelse.

Sådan giver du en anmeldelse af et værksted
Når du har afsluttet et værkstedsbesøg, sender vi en mail til dig med en opfordring til at bedømme dit seneste værkstedsbesøg med 1-5 stjerner og en kommentar om, hvordan du vurderer dit samlede værkstedsbesøg. I mailen er der et direkte link til den side, hvor du kan bedømme værkstedet og skrive din anmeldelse. Når du har registreret din anmeldelse, gemmer Autobutler anmeldelsen under dit AB-referencenummer, og offentliggør anmeldelsen.

Du kan også blive kontaktet telefonisk af Autobutler efter din opgave er afsluttet på værkstedet, og kan i den forbindelse vælge at give Autobutler lov til at give en bedømmelse af værkstedet efter dine instrukser.

Når du skriver en anmeldelse af et værksted på Autobutler offentliggøres den straks - uden ændringer.

Sådan redigerer eller sletter du din anmeldelse
Hvis du ønsker at ændre din anmeldelse eller slette den, kan du til enhver tid gøre dette via din brugerprofil.

Kan værkstederne eller Autobutler slette min anmeldelse?
Værkstederne kan ikke redigere eller slette anmeldelser. Det kan dog hænde, at Autobutler beder dig om at redigere din anmeldelse, hvis for eksempel den er i strid med vores retningslinjer eller indeholder ulovlige anklager. Autobutler kan ikke ændre en anmeldelse uden din accept, men kan fjerne eller suspendere anmeldelsen, hvis indholdet ikke lever op til gældende love og/eller Autobutlers retningslinjer.

Hvilke oplysninger bliver delt med værkstederne, når jeg skriver en anmeldelse?

Værkstedet får følgende oplysninger, når du giver en anmeldelse:
1. AB-referencenummer
2. Bilmodel, mærke og årgang
3. Det fornavn, du har angivet på din brugerprofil
4. Første bogstav i det efternavn, du har angivet på din brugerprofil
5. Dato og tidspunkt for bedømmelsen
6. Dine samlede stjernebedømmelser (med 1 til 5 stjerner) i den/de kategorier, du har valgt at svare
7. Dine kommentarer
8. Evt. svar fra værkstedet

Med AB-referencenummeret kan værkstedet finde din opgave, den konkrete opgavebeskrivelse, tilbud, dato for værkstedsbesøget samt værkstedets faktura for den gennemførte opgave, herunder værkstedets egne kundeoplysninger på dig.

Hvorfor deler I oplysningerne og min anmeldelse med værkstedet?
Vi deler din anmeldelse med værkstedet, fordi vi gerne vil sikre os, at værkstederne leverer den bedst mulige service. Din bedømmelse gør det muligt for værkstedet at forholde sig til din konkrete vurdering af værkstedet/reparationen samt løbende at optimere og forbedre deres service.

Værkstedet har mulighed for at besvare din anmeldelse. Ved at give værkstedet mulighed for at offentliggøre deres version af sagen, sikrer vi størst mulige transparens for andre bilejere.

Autobutler bruger bedømmelserne aktivt i kvalitetssikringen af værkstederne. Derfor skal værkstederne have mulighed for at dokumentere, hvad de har foretaget sig i de konkrete sager, hvis du for eksempel har givet en negativ bedømmelse.

Hvornår kan jeg ikke skrive en anmeldelse?
Du kan ikke skrive en anmeldelse, hvis du har et særligt forhold til det værksted, du anmelder. Du må heller ikke anmelde et værksted, hvis du eller din familie indgår i ejerkredsen, hvis du arbejder for værkstedet eller hvis du er en konkurrent til værkstedet.

Hvor vises anmeldelsen?

1. Som element på autobutler.dk

2. Værkstedernes profilside

3. I tilbudsoversigten til bilejere

4. På oversigtssiden "Find Værksted"

5. I e-mails fra Autobutler

6. På eksterne sider

7. På din personlige profilside

Hvilke oplysninger bliver offentliggjort, når jeg skriver en anmeldelse?

Når du skriver en anmeldelse vil alt, hvad du skriver i kommentarfeltet, og dine stjernerbedømmelser blive offentliggjort via autobutler.dk sammen med et eventuelt svar fra værkstedet.

Herudover offentliggør vi:

  • Bilmodel, mærke og årgang
  • Det fornavn, du har angivet på din brugerprofil
  • Første bogstav i det efternavn, du har angivet på din brugerprofil
  • Dato og tidspunkt for anmeldelsen
  • Dine samlede stjernebedømmelser (1 til 5 stjerner) i den/de kategorier, du har valgt at svare
  • Dine kommentarer
  • Evt. svar fra værkstedet.

Hvordan beregnes den samlede bedømmelse?
Din bedømmelse indgår i en gennemsnitlig score for værkstedet, hvor værkstedet kan få en score fra 1,0-5,0. Du har også mulighed for at give en specifik bedømmelse på prisen, beliggenheden, arbejdet, servicen, dialogen og fremtoningen, men det er kun den overordnede bedømmelse, der indgår i værkstedets samlede gennemsnitlige bedømmelsesscore.

Værkstedets samlede bedømmelse vises afrundet med en decimal. Samtlige afgivne bedømmelser af værkstedet er brugt til at beregne gennemsnittet, uanset hvornår bedømmelsen er givet.

Der sker ikke nogen vægtning af tallene og der skelnes ikke mellem om et værksted har fået fx. 5 bedømmelser eller 100 bedømmelser. Værkstedets samlede bedømmelsesscore, herunder visningen af antallet af bedømmelser af værkstedet, opdateres minimum en gang dagligt (dog kun en gang i kvartalet i Autobutler nyhedsbreve).

Såfremt et værksted ikke har fået nogen bedømmelser, markeres det som et "Nyt samarbejde".

SPØRGSMÅL & SVAR

Hvordan undgår I falske anmeldelser?

Hvilke incitamenter har bilejere til at anmelde værkstederne?

Hvad sker der, hvis et værksted er uenig med en anmeldelse?

Hvad gør I, hvis et værksted gentagne gange får dårlige bedømmelser

Hvem ejer min anmeldelse?

Må jeg inkludere personlige oplysninger i min anmeldelse?

Hvor længe gemmer I min anmeldelse?

Hvor kommer anmeldelserne på Autobutler fra?

Betaler værkstederne for at få vist bedømmelser?

Rangering af tilbud og værksteder

Der er forskellige sorteringsmuligheder for dig som bilejer, når du skal have et overblik over værkstederne på Autobutler eller når du har fået tilbud, og skal vælge værksted som kan reparere eller servicere din bil. Vi vil gerne gøre din oplevelse enkel og transparent, derfor giver vi dig mulighed for at søge og sortere i dine tilbud og i værkstederne på forskellige måder.

Selv om værksteder på Autobutler betaler bl.a. kommission og abonnementsafgift for at kunne benytte tjenesten, har dette ikke indflydelse på værkstedernes rangering eller visning på Autobutler, når du som bilejer har bedt om at få tilbud. Dog kan værksteder tilkøbe eksponering, som fremhæver det enkelte værksted og dets tilbud. Hvis et værksted har tilkøbt eksponering, angiver vi altid, at der er tale om en annonce.

De tilbud du ser, er udtryk for værkstedernes egne data og priser og dine valg - værkstedernes kontraktuelle forpligtelser over for Autobutler har ikke nogen indflydelse på rangeringen af værkstedernes placering eller tilbud.

Er der situationer, hvor tilbud og værksteder ikke vises?

Der kan være situationer, hvor værkstedet ikke vises eller indgår i de tilbud, du modtager via Autobutler:

  • Værkstedet har ikke sendt et tilbud, på en oprettet opgave, inden for to hverdage.
  • Værkstedet har misligholdt sine kontraktuelle forpligtelser over for Autobutler eller på anden vis ikke følger gældende lovgivning.
  • Værkstedet har fravalgt en bestemt reparation, service, produktpakke, bilmærke, eller begrænset hvor i landet de ønsker at tilbyde deres ydelser via Autobutler.
Visning af værksteder på oversigtssiderne "Find Værksted" og "Bedømmelser"

På oversigtssiden viser vi alle de værksteder, der er tilmeldt Autobutler i en given radius fra den by eller det postnummer, du har valgt. Du kan enten klikke på den by eller skrive det postnummer, hvor du søger værksted.

Standard rangeringsrækkefølge
På søgeresultatsiden kan du bruge sorteringsmuligheder til at ændre rangeringsrækkefølgen på de viste værksteder i det område, du har angivet. Hvis du ikke selv sorterer i de viste resultater, sorteres de efter den beskrevne standard nedenfor:

  • Op til to værksteder, der har betalt for at få en annonce i toppen af søgeresultatet. Det fremgår af et mærkat på det/de pågældende værksteder, at deres placering er en "Topannonce". Der er ikke nogen geografisk begrænsning for, hvor eller hvornår en annonce for et værksted kan vises.
  • Op til tre værksteder, der har betalt for at blive fremhævet som en annonce i toppen af søgeresultatet. Det fremgår af et mærkat på det/de pågældende værksteder, at deres placering er en "Annonce". Der er ikke nogen geografisk begrænsning for, hvor eller hvornår en annonce for et værksted kan vises.
  • De værksteder, der er placeret nærmest det postnummer eller den by, du har valgt. Rækkefølgen og værkstedernes afstand til dit postnummer, er defineret ud fra centrum af det postnummer eller den by, du har valgt og værkstedernes specifikke adresse.

Afstand
* Værksteder vises inden for en radius af 0-25 kilometer, hvis der er mindst 4 værksteder i området.
* Hvis der ikke er mindst 4 værksteder i en radius af 0-25 kilometer, udvides radiussen indtil der indgår mindst 4 værksteder i søgeresultatet.
* Hvis der er flere end 10 værksteder, vises de første 10 værksteder i dit søgeresultat. Du kan udvide antallet af viste værksteder ved at klikke på "næste", angive antal viste værksteder per side eller ved at klikke på det relevante sidetal i bunden af oversigtssiden.

Du kan til enhver tid selv vælge en bestemt afstand, inden for hvilken, du vil se værksteder.

Mærkater på de enkelte værksteder
Værkstederne kan præsenteres med mærkater, der vises som et lille ikon ud for det enkelte værksted:

Topannonce - Annonce - Nærmest - Bedst bedømt - Hurtigst

Foruden mærkaterne vil værkstederne også blive præsenteret med logo, adresse, afstand i kilometer, individuelle bedømmelser og gennemsnitlige score, autorisationer, kædetilknytning, betalingsmetoder, åbningstider og mulighed for lånebil, såfremt værkstedet tilbyder dette.


FDM Stikprøvekontrol: Såfremt et værksted har bestået en FDM-kontrol bliver dette vist med et logo "FDM stikprøvekontrol" samt datoen for den senest beståede kontrol.

Dine sorteringsmuligheder

Afstand

Bedst bedømt

Hurtigst (Næste ledige tid)

Visning af tilbud, når du har oprettet en opgave

Når du har fået tilbud på en opgave, du har oprettet, kan du på din tilbudsoversigt via din brugerprofil på Autobutler se tilgængelige tilbud fra værksteder, som har valgt at byde på din opgave.

På din tilbudsoversigt kan du vælge, hvordan tilbuddene skal sorteres og du kan også bruge filtreringsmuligheder til kun at se de søgeresultater, som opfylder dine valgte præferencer.

Når du opretter din opgave, bliver du bedt om at oplyse hvilket postnummer, du ønsker at få tilbud i nærheden af:
Tilbud vises inden for en radius af 0-25 kilometer, hvis der er mindst 4 tilbud fra værksteder i området. Hvis der ikke er mindst 4 tilbud fra værksteder i en radius af 0-25 kilometer, udvides radiussen indtil du har opnået mindst 4 tilbud. Hvis der er flere end 10 tilbud, vises de første 10 tilbud i din tilbudsoversigt. Du kan udvide antallet af viste tilbud ved at klikke på "næste", angive antal viste tilbud per side eller ved at klikke på det relevante sidetal i bunden af oversigtssiden.

Hvis du ikke sorterer eller filtrerer i dine tilbud, får du vist tilbud i vores standardsorteringsrækkefølge, der sorterer resultaterne som følger:
* Op til to tilbud, fra værksteder, der har betalt for at få en annonce i toppen af søgeresultatet. Det fremgår af et mærkat på det/de pågældende tilbud, at deres placering er en "Topannonce". Der er ikke nogen geografisk begrænsning for, hvornår en topannonce for et værksted og dets tilbud kan vises.
* Op til tre tilbud, fra værksteder, der har betalt for at få en annonce øverst i søgeresultatet. Det fremgår af et mærkat på det/de pågældende tilbud, at deres placering er en "Annonce". Der er ikke nogen geografisk begrænsning for, hvor eller hvornår en annonce for et værksted kan vises.
* Det tilbud, der rangeres som "bedst" af alle tilbud i den givne radius vægtet efter; Pris (50%), bedømmelsesscore (12,5%), antal bedømmelser (12,5%), afstand (15%) og næste ledige tid (10%).
* Det tilbud, der rangeres som "billigst" af alle tilbud i den givne radius.
* Det tilbud, der rangeres som "nærmest" af alle tilbud i den givne radius ud fra det postnummer, du har angivet.
* Det tilbud, der rangeres som hurtigst (kortest tid til at værkstedet kan udføre opgaven) af alle tilbud i den givne radius.
* Tilbud fra det/de værksteder, du tidligere har benyttet via Autobutler (såfremt du har givet værkstedet en bedømmelsesscore på minimum 3,0).
* Tilbud fra det værksted, du har udvalgt via Autobutler.
* Alle andre tilbud i den givne radius rangereret efter laveste pris. Rækkefølgen, og værkstedernes afstand til dit postnummer, er defineret ud fra centrum af det postnummer, du har valgt og værkstedernes specifikke adresse.
* Såfremt to tilbud har samme pris - vil det tilbud, der kommer fra det nærmeste værksted, rangeres øverst.
* Såfremt to værksteder har ens gennemsnitlig bedømmelse, bliver det værksted med flest bedømmelser rangeret øverst.
* Såfremt et værksted ikke har fået nogen bedømmelser, bliver værkstedet vist øverst med mærkatet "Nyt samarbejde".
* Såfremt to tilbud har samme "næste ledige tid" - vil det tilbud, der kommer fra det billigste værksted, rangeres øverst.

Mærkater på de enkelte tilbud
Værkstederne kan præsenteres med mærkater, der vises som et ikon ud for det enkelte værksted på oversigtssiden med tilbud:
Topannonce - Annonce - Bedst - Billigst - Nærmest - Hurtigst - Bedst bedømt - Næste ledige tid - Tidligere benyttet - Dit valg - Nyt samarbejde

Ud over mærkaterne bliver værkstederne også præsenteret med logo, adresse, afstand i kilometer, individuelle bedømmelser, gennemsnitlige score, autorisationer, kædetilknytning, betalingsmetoder, åbningstider og mulighed for lånebil, såfremt værkstedet tilbyder dette. Du kan se detaljerne i de enkelte tilbud med totalpris inkl. moms, garantier, samt tilbudsvarighed.

Sorteringsmuligheder

Bedst
Det tilbud, der rangeres som "bedst" af alle tilbud i den givne radius vægtet efter; Pris (50%), bedømmelsesscore (12,5%), antal bedømmelser (12,5%), afstand (15%) og næste ledige tid (10%).

Billigst
Tilbud sorteres efter den totale pris, hvor det billigste tilbud i den valgte radius vises øverst.

Nærmest
Tilbud sorteres efter afstand ud fra det postnummer, du har angivet, hvor det nærmeste tilbud vises øverst.

Hurtigst
Tilbud sorteres efter hvornår værkstedet har angivet at have næste ledige tid. Det værksted, hvor der er kortest tid til at værkstedet kan udføre opgaven, vises øverst.


Værksteder er obligatorisk underlagt FDM Stikprøvekontrol. Såfremt et værksted har bestået en FDM-kontrol bliver dette vist med et logo "FDM stikprøvekontrol" samt datoen for den senest beståede kontrol.

Filtreringsmuligheder

Pris
Du kan angive hvilket prisinterval, tilbuddene skal befinde sig inden for.

Område
Du kan ændre postnummer eller udvide den radius, hvorfra du får tilbud. Du kan vælge tilbud i en radius af:
- 0-25 km
- 0-50 km
- 0-100 km
- 0-150 km
- Hele landet

Antal stjerner
Du kan få vist tilbud fra værksteder, der har fået en minimumsbedømmelse på:
- 3,5
- 4,0
- 4,5
- 5,0

Lånebil
Du kan få vist tilbud fra værksteder, der tilbyder gratis lånebil eller mulighed for lånebil

Ledige tider indenfor
Du kan få vist tilbud fra værksteder, der kan tage imod din bil inden for en bestemt tidsperiode:
- 1-2 hverdage
- 2-4 hverdage
- 4-7 hverdage
- 7+ hverdage

A/B-tests (split-tests)

Autobutler anvender sig af såkaldte A/B-tests (split-test) til bl.a. at udvikle, researche og teste forbedringer i tjenesten ved i en afgrænset tidsperiode (indtil der er opnået signifikans i testen) at præsentere randomiserede brugere for forskellige versioner af den samme webside. Dette kan have indvirkning på hvordan tjenestens services herunder oprettelsesflow, præsentation af tilbud, profil m.m. vises for udvalgte brugere og/eller værksteder i en kortere periode.

Om Autobutler

Autobutler er en markedsplads for bilreparationer og tilbyder bilejere at få tilbud på reparation og service af deres bil hos godkendte bilværksteder i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Vores mission er at sikre bilejere gennemsigtighed, høj kvalitet og lave priser, når bilen skal på værksted. Det har over 1 mio. bilejere haft glæde af siden 2010.