Pris på tandremsskifte til Nissan

Pris på at få udskiftet tandremmen på din Nissan

09 juni 2017, 14:30

Tandremssættet på en bil har den funktion, at remmen, som kører på nogle tandhjul, synkroniserer bevægelserne mellem ventilerne og motorstemplerne. Motorens ventiler åbner og lukker ved hjælp af tandremmen, mens vandpumpen pumper den kølervæske rundt i systemet, som nedkøler motoren.

Både tandrem og vandpumpe er en del af et integreret system. Mange værksteder vælger derfor også at skifte både tandrem og vandpumpe på samme tid, da begge dele slides, og det er besværligt først at skulle skifte den ene del og måske et halvt år efter den anden.

På Autobutler har vi undersøgt gennemsnitsprisen på, hvad det koster at få skiftet tandremmen og vandpumpen på en Nissan. Prisen dækker over alle tilbud, som er givet til Nissan-ejere og er samtidig en gennemsnitspris på tværs af samtlige Nissan-bilmodeller.

Spar i gennemsnit*
2.033 kr. / 23%

Tandremmen kører hele tiden rundt, når motoren er i gang, og derfor slides den med tiden. Når remmen er slidt, skal den udskiftes for ikke at sprænge og ødelægge motoren. Hovedreglen har i mange år været, at tandremmen typisk skal udskiftes hvert femte år eller efter 120.000 kilometer. Men med fremkomsten af nye og mere holdbare tandremme har flere bilproducenter udvidet anbefalingen for, hvor mange kørte kilometer remmen kan holde til. I dag lyder anbefalingen ofte på et par hundrede tusinde kilometer, førend remmen skal skiftes.

Ved at læse i bilens servicehæfte kan du se, hvor ofte du skal have skiftet din tandrem. Men uanset, hvad der fremgår af servicehæftet, eller hvor mange kilometer bilen har kørt, så må remmen ved et tjek aldrig være revnet i overfladen eller kanterne være flossede.

Det er faktisk muligt selv at skifte tandremmen på sin bil, men som alt andet kræver det, at man ved, hvad man foretager sig. Opgaven er lidt bøvlet, og kører du i stedet bilen på værksted, så slipper du for al besværet.

Fordi en udskiftning af tandremmen kræver, at man skiller en del af motoren ad, så vil værkstederne komme op med forskellige bud på, hvor lang tid det tager. Derfor er det også en god ide at tjekke de enkelte tilbud og se, hvor mange timer mekanikeren skal bruge førend den nye rem er på plads.

Det er nemt at få bilen på værksted til den rigtige pris, når du bruger Autobutler. Værkstederne, som er tilknyttet vores værkstedsportal, sender nemlig udelukkende skriftlige tilbud, når du opretter en sag på Autobutler. Det betyder, at du nemt kan sammenligne priser og beskrivelse af opgavens omfang. Som et sidste sikkerhedstjek, inden du vælger værksted, kan du klikke ind på Autobutler og læse anmeldelser af værkstederne. Alle brugere af Autobutler har mulighed for at anmelde værkstederne, som de har benyttet.

Har du købt brugt bil?

Det kan ikke siges for mange gange, hvor vigtigt det er, at du holder et vågent øje med bilens tandrem eller i hvert fald sikre dig, at din mekaniker gør det.

For springer først tandremmen kan det forårsage alvorlige skader på motoren.

Har du købt eller overvejer du at købe en brugt bil, så husk at få sælger til at oplyse, hvornår tandremmen sidst blev udskiftet.

Er sælger ikke i stand til det, så lav en aftale i salgskontrakten om, at tandremmen skiftes inden overtagelse. På den måde undgår du at havne i en kedelig tvist med den tidligere ejer.

Tandrem: 3 ting der, kan påvirke tandremmen

Det kan være svært at forudsige, hvornår tandremmen er slidt så meget, at den skal udskiftes, men det er ikke kun den almindelige slitage ved kørsel, som har indvirkning på, hvornår remmen skal skiftes.

Temperatursvingninger
Det gummimateriale, som tandremmen er lavet af kan ved store temperatursvingninger både udvide sig og trække sig sammen. Disse ’bevægelser’ kan over tid få remmens overflade til at revne og i værste fald springe. Derfor skal du holde øje med, at gummiet altid ser helt og flot ud.

Oliespild i motorrummet
Er der olielækager i motorrummet kan du risikere, at olien kommer ind mellem tandrem og tandhjul. Bliver tandremmen smurt ind i olie kan den glide af tandhjulet og forårsage alvorlige skader på motoren. En tandrem, som er smurt ind i olie bør udskiftes.

En ældre model
Tidligere var tandremmen en kantet og trapezformet størrelse og langt fra så smidig som de nye tandremme, som findes på markedet i dag. Sidder der en ældre tandrem i din bil, så bør du få den udskiftet. Nye tandremme holder længere og springer ikke nær så ofte.

Alt om tandrem, kilerem og ventilatorring

Få tilbud og sammenlign priser på tandrem

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.