Ny tandrem Toyota

Få skiftet tandrem på din Toyota

10 august 2017, 15:30

Tandremmen på din bil styrer samspillet mellem stempler og ventiler, og derfor er tandremmen en af motorens vigtigste funktioner.

På Autobutler har vi undersøgt gennemsnitsprisen på, hvad det koster at få skiftet tandremmen på en Toyota.

Spar i gennemsnit*
2.307 kr. / 24%

Tandremmen består af et stærkt, syntetisk gummimateriale, som med tiden vil mørne. Når det sker, vil remmen typisk slå revner i overfladen og du risikerer, at en slidt tandrem springer under kørsel.

Sker det, kan det få alvorlige konsekvenser, da bilens ventiler og stempler kan blive beskadiget.

Er uheldet ude kan det i værste fald betyde, at hele motoren skal udskiftes. Derfor er det en god ide, at få efterset og eventuelt udskiftet tandremmen på din Toyota, førend det går galt.

En tandrem koster ikke alverden, men det kan alligevel godt være dyrt, at få udskiftet tandremmen.

Det skyldes, at det i visse tilfælde kan være en vanskelig og tidskrævende opgave, at få remmen af, og den nye tandrem monteret.

Timeforbrug og arbejdsløn er dermed den største post på regningen, når tandremmen skal skiftes. Derfor er det også en god ide, at undersøge værkstedernes timepris, inden bilen sendes på værksted. Der kan være store besparelser at hente, ved at se sig godt for.

Via Autobutler er det hurtigt og nemt at få bilen på værksted.

Værkstederne sender udelukkende skriftlige tilbud, så du i ro og mag kan sammenligne priser, beskrivelse af opgavens omfang, og samtidig se, hvad andre bilejere har skrevet i deres bedømmelse af de forskellige værksteder.

På den måde hjælper vi dig til på en enkel, og overskuelig måde, at finde det bedste værksted til prisen.

Hold øje med tandremmen

Hvis du ikke ved, hvornår din bil sidst fik skiftet tandrem, og du måske endda har kørt flere kilometer end angivet i servicehåndbogen, så bør du få et værksted til at kontrollere, om det er tid til at få tandremmen skiftet.

Du kan også selv foretage en kontrol, ved at åbne motorhjelmen og løsne kappen, der sidder og beskytter tandremmen.

Se efter, om overfladen er synligt slidt. Ser den slidt ud, er der sprækker, eller er gummiet begyndt at flosse, så kan du være sikker på, at det er tid til at få remmen skiftet.

Er du i tvivl, så tænk dig altid om en ekstra gang. Tandremmen slides nemlig ikke gradvist, som eksempelvis bilens bremseklodser.

Den slides og pludselig springer den. Det er den værst tænkelige situation, så kan du ikke selv afgøre om remmen er slidt eller ej, så kontakt et værksted, for at få det kontrolleret.

Hvorfor slides tandremmen?

Det kan være svært, at sige noget præcist om, hvornår tandremmen er slidt op er slidt op, men der findes nogle forhold, som er med til at slide mere på remmen, og som kan få den til at sprænge før tid.

Ændringer i temperatur

Tandremmen er lavet af et gummimateriale, som ved høj varme giver sig og modsat trækker sig sammen, når gummiet afkøles. Store temperaturudsving, både sommer og vinter, kan derfor få gummiet til at slå revner i overfladen.

Olielækager

Olielækager i motorrummet er en alvorlig sag, da olie på tandremmen, og mellem tandrem og tandhjul, kan få remmen til at glide af tandhjulet, og forårsage skader på motoren. Opdager du olielækager i bilens motorrum, bør du straks kontakte dit værksted, og få problemet løst.

En gammel tandrem

Tidligere var tandremmen både kantet og trapezformet, og ikke nær så elastisk, som den er i dag. Kører du rundt i en ældre Toyota, så sørg for at få monteret en af de nye tandremme, som er mere smidige, og holder væsentligt længere.

Holder bilen meget stille?

Så kan tandremmen meget let gå hen og blive stiv. Gør værkstedet opmærksom på, hvis du ikke kører mange kilometer i bilen, for så vil mekanikeren nemlig skifte tandremmen efter et vist tidsrum, og ikke kigge på, hvor mange kilometer bilen har kørt.

Alt om tandrem, kilerem og ventilatorring

Få tilbud og sammenlign priser på tandrem

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.