Ford - hvad koster undervognsbehandling og rustbeskyttelse af en Ford

Pris på undervognsbehandling & rustbeskyttelse - Ford

Skal du have undervognsbehandlet din Ford? Vinteren er hård ved bilen og autobutler anbefaler at få bilen beskyttet mod rustangreb forsaget af vejsalt og vinterens våde og kolde vejr. Undervognsbehandlingen er ret omfattende og det bør laves på et værksted som er specialiseret i opgaven.

Autobutler har undersøgt gennemsnitsprisen på rustbeskyttelse for bilmærket Ford. Prisen for en undervognsbehandling dækker over alle modeller og alle udførte opgaver, som er foretaget af værksteder tilknyttet Autobutler.

Spar i gennemsnit*
963 kr. / 15%

Rustbeskyttelse er en god investering

Alle taler om, at salten som spredes på vejene er den store synder, når det gælder rust i bilen. Men faktisk viser undersøgelser, at salt kun forværrer rustangreb med 25%.

Hvad de færreste måske ved, så ruster din bil hele året. Skiftende temperaturer og kondens er lig med gode vækstbetingelser for ’de røde hunde’.

Prisen for at få din Ford undervognsbehandlet svinger alt afhængig af behandlingsform og årstid.

Klik herunder for at få tilbud. For at skabe gennemsigtighed, og det fornødne overblik, får du skriftlige tilbud i din indbakke. Det er med til at sikre, at du får din kommende undervognsbehandling til en fair pris.

Den første undervognsbehandling er den vigtigste

Alle biler er fra fabrikkens side beskyttet mod rust. Det gælder også din Ford. Når eksperter så alligevel anbefaler, at du får din helt nye Ford undervognsbehandlet og beskyttet mod rust, så skyldes det, at fabriksbehandlingen ikke er tilstrækkelig.

Forklaringen er den simple, at alle biler får samme type rustbehandling, inden de forlader fabrikken. Men kun få steder i verden er bilerne så udsat for rustangreb, som tilfældet er i Danmark.

Man kan populært sige, at man ruster sin bil mod rusten. Og selvom det kan virke som lidt sure penge, så tjener det sig ofte ind på den lange bane, når bilen bliver rustbeskyttet, og når undervognsbehandlingen gentages med jævne mellemrum.

De fleste fabrikanter og værksteder anbefaler, at undervognsbehandlingen sker med 2-3 års intervaller, men i sidste ende er det kørselsmønsteret og netop din Ford-model der afgør, hvor ofte bilen skal efterbehandles.

Er du i tvivl, så spørg på dit lokale værksted, inden du sender bilen afsted til et undervognscenter.

Rustbeskyttelse – det handler (også) om tillid

For at mindske vindmodstanden og sænke energiforbruget er mange moderne biler udstyret med plastplader i undervognen. Erfaringer har dog vist, at der let samles fugt og saltholdigt skidt i disse hulrum under bilen. Det giver optimale betingelser for rustdannelser.

Rustangreb nedbryder karrosseriet på din bil, og nedsætter levetiden på mekaniske dele, som f.eks. bremserør og bærearme.

Når du skal have din Ford rustbeskyttet, så anbefales det, at du kører din bil til et rustbeskyttelsescenter i stedet for selv at give dig i kast med opgaven.

Vil du have garanti for, at rustbeskyttelsen foretages korrekt, så vælg et af de anerkendte værksteder, som er underlagt stikprøvekontrol fra eksempelvis Autobutler.

Sådan foregår undervognsbehandlingen

Afdækning:
Hele bilens kabine, interiør, rat, måtter, gearstang, sæder osv. tildækkes med plast og papirmåtter.

Klargøring:
Diverse dækplader, inderskærme m.m. afmonteres og nødvendige huller bores for at kunne sprøjte rustbeskyttelse ind i alle hulrum. Hele processen gennemføres ud fra det specifikke sprøjteskema til lige netop din bilmodel.

Vask & afrensning:
Undervognen højtryksrenses for salt og snavs. Løs belægning, herunder rustflager afskrabes. Vognbunden kontrolleres for alvorlige rustangreb.

Tørring:
Bilen varmlufttørres og er nu klar til behandling.

Sprøjteproces:
Undervogn og hulrum sprøjtes med rustbeskyttelse. Sprøjtehuller tilproppes og bilen sættes til afdrypning.

Undervognsbehandlingen kan stoppe eller sænke rustprocessen. Undervognscentrene tilbyder som oftest også specialbehandlinger til biler, hvor der er fremskredne rustangreb. Erfarer du, at der er gennemtæringer på din bil, så skal rustskaden dog udbedres på et pladeværksted, før end bilen kan rustbeskyttes.

Fakta og gode råd om rustbeskyttelse af din Ford

  • Ofte bliver man som almindelig bilist nemt forvirret over de mange tekniske betegnelser, som dækker over undervognsbehandlingen. Hulrumsbehandling, komplet behandling, dobbelt behandling og specialbehandling. Hvad betyder egentlig det? Fortvivl ikke. Det seriøse værksted eller rustbeskyttelsescenter er nemlig i stand til at rådgive om den rette behandling. Spørg efter skriftlig dokumentation af den behandlingsform, der anbefales.

  • Hvis du indhenter tilbud fra flere forskellige rustbeskyttelsescentre, er det vigtigt at sikre dig, at priserne dækker over samme undervognsbehandling.

  • Et seriøst værksted gemmer opgaven i et såkaldt sprøjteskema, og du får samtidig en skriftlig opgavebeskrivelse af, hvad der skal laves. Nogle værksteder tilbyder også fotodokumentation, hvoraf det fremgår, at alle hulrum er blevet korrekt behandlet.

  • Vælg et værksted, som du har tillid til. Der findes mange eksempler på bilejere, som er blevet snydt. Det kan nemlig være svært for lægfolk at kontrollere om værkstedet nu også rent faktisk har været inde i alle kroge og hjørner.

  • Det kræver som regel 1-2 dage at få sin bil undervognsbehandlet. Derfor er prisen derefter. Fald ikke for fristelsen til at benytte dig af et alt for billigt spottilbud. Pris og kvalitet hænger som oftest sammen.

  • Undgå rust - vask bilen selv. Du kommer bedre end i alle hjørner og får fjernet saltet end vaskerobotten i vaskehallen gør.

  • Fravælg helst undervognsvask i en vaskehal, da den skader mere end den gavner. Vælger du at bruge undervognsvask, så vær opmærksom på at gentagne ganges brug medfører unødvendigt slid på rustbeskyttelsen.

Priser på reparationer af Ford

Mere om undervognsbehandling og rustbeskyttelse

Få tilbud og sammenlign priser på undervognsbehandling

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.