Pris på eftermontering af anhængertræk til Hyundai

Find et godt tilbud på montering af anhængertræk til Hyundai

17 januar 2018, 12:48

Da analyseinstituttet YouGov for et par år siden foretog en undersøgelse af danskernes brug af anhængertræk, viste resultatet, at to ud af tre jyder køber bil med anhængertræk, mens det kun er tilfældet for hver anden bilejer, der bor på Sjælland.

Myterne om jydekrogen svarer altså meget godt til virkelighedens billede.

85 pct. af jyderne svarede i undersøgelsen, at anhængertrækket bl.a. skulle bruges til at køre traileren afsted med affald til genbrugspladsen. En trækkrog kan imidlertid også bruges til meget andet. Mange cykelholdere monteres faktisk på bilens trækkrog, og så er den selvfølgelig en nødvendighed for alle dem, som hvert år tager på campingferie med egen campingvogn.

På baggrund af de mange bilejere, der har oprettet opgaver på eftermontering af anhængertræk til en Hyundai her på Autobutler, har vi beregnet et en gennemsnitsprist. Den pris er på tværs af modeller og årgange, og prisen til lige præcis din Hyundai kan derfor variere.

Spar i gennemsnit*
1.649 kr. / 19%

Selvom anhængertrækket altså bruges af mange bilejere, så er det de færreste nye biler, som sælges med anhængertræk. Som oftest er det noget, som køber beder om at få sat på, når handlen indgås med bilforhandleren, eller det er noget, som eftermonteres på et senere tidspunkt. Hvis du har købt en Hyundai, og gerne vil vide, ca. hvad prisen er for at få et anhængertræk på den, så kig med her.

Ved at bruge Autobutler får du hurtigt monteret dit nye anhængertræk på din Hyundai. Og ikke nok med det. Via vores værkstedsportal får du alle tilbud på skrift. Det gør det let at sammenligne både pris og indhold fra de enkelte værksteder. Alle værkstederne er samtidig underlagt FDM’s stikprøvekontrol. Det er din sikkerhed for, at opgavens udføres korrekt. Er du i tvivl om du vælger det rigtige værksted, så læs på Autobutler, hvordan andre brugere har anmeldt de værksteder, som du overvejer at kontakte.

Vær at vide om montering af anhængertræk

Førend du beslutter dig for at få anhængertræk på din bil, får du her nogle tip til, hvad skal du være opmærksom på.

  • Giver mit kørekort mig ret til at køre med anhænger? – Ja, alle bileejere må køre med trailer eller campingvogn på et almindeligt kørekort (B).

  • Reglerne er sådan, at anhængeren inkl. last maksimalt veje 750 kg. Samtidig må din Hyundai og anhænger tilsammen ikke have en totalvægt på mere end 3.500 kg.

  • Der findes en række særregler for mindre bilers brug af anhængertræk, så er du i tvivl om, hvor meget vægt din Hyundai må køre med, så spørg på dit lokale værksted eller søg mere information på politiets hjemmeside.

Anhængertræk til mini- og mikrobiler

Kører du rundt i en mini- eller mikrobil, som eksempelvis Hyundai i20, så kan der gælde særlige regler for kørsel med anhænger.

Nogle af de små bilmodeller er slet ikke godkendt til at køre med anhængertræk, men en række bilmærker har dog fået dispensation fra Trafikstyrelsen. Om din bil hører ind under den vifte af modeller, som trods betegnelsen mini- eller mikrobil må få monteret anhængertræk, finder du ud af ved at kontakte bilforhandleren eller den danske importør af Hyundai.

Du skal være opmærksom på, at hvis ikke bilproducenten anbefaler, at bilen får monteret anhængertræk, og du alligevel vælger at få det gjort, så kan du støde ind i problemer med fabriksgarantien, hvis du kører med overlæs og eksempelvis beskadiger motoren.

Under alle omstændigheder kan de små bilmodeller generelt ikke klare at køre med meget vægt. Derfor kan det være en god ide at overveje det med anhængertrækket en ekstra gang, hvis du er den glade ejer af en minibil. Skal du eksempelvis kun bruge trækket til en cykleholder, så findes der faktisk forskellige cykelstativer, som kan monteres bag på bilen uden brug af trækkrog.

Anhængertræk – fastmonteret eller aftageligt?

Når du skal have monteret anhængertræk på bilen, er der flere modeller at vælge mellem. Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger en trækkrog, som det er tilladt at køre med i Danmark.

Blandt danske bilejere er Svanemodellen den mest anvendte model. Anhængertrækket fås som en fastmonteret trækkrog eller som et skjult aftageligt anhængertræk.

Den aftagelige krog lokker med sin elegance, og din Hyundai får da helt klart også en flottere bagende, når krogen ikke sidder bagpå og stritter hele tiden. Til trods for det vælger de fleste bilejere alligevel en fast monteret trækkrog. Det skyldes både prisen, da et fastmonteret træk er en del billigere end det aftagelige træk, og så skyldes det, at det aftagelige træk let kan ruste og sætte sig fast, hvis ikke det tages af og på, men blot får lov til at sidde fast på bilen.

Skal bilen omregistreres?

Ja, det skal den, og vælger du selv at montere anhængertrækket, så skal bilen også efterfølgende til syn.

Er du ikke gør-det-selv typen, så få et værksted til at montere anhængertrækket på din Hyundai. Så sørger værkstedet også for at få bilen omregistreret.

Bilen skal kun forbi en synshal, hvis den er 8 år eller ældre. Er din Hyundai nyere end 8 år fra 1. registreringsdato, og er anhængertrækket monteret af et godkendt værksted, så får du en såkaldt ”Erklæring om synsfri sammenkobling”, som værkstedet har underskrevet og stemplet.

Anhængertræk – ha’ styr på sikkerheden

Når anhængeren sættes fast på bilen, skal du huske at hægte den såkaldte springwire fast. På anhængertrækket findes et lille øje, hvor wireanordningen skal sættes fast.

Det er lovpligtigt at bruge sikkerhedswireren på alle påhængskøretøjer med en totalvægt på 750 kg. Disse skal være forsynet med en påløbsbremse og altså samtidig også en godkendt sikkerhedswire.

Kører du med en mindre trailer er det alligevel en god ide at bruge wireren, så anhængeren ikke løber løbsk, hvis den skulle ryge af krogen under kørsel.

Som en sidste ting, inden du begiver dig ud på en køretur med anhænger, så skal du sikre dig, at alle lysfunktioner; nummerpladelys, blinklys og bremselys virker som det skal.

Læs mere om anhængertræk

Få tilbud og sammenlign priser på anhængertræk

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.