Pris på trækkrog til Suzuki

Pris på eftermontering af anhængertræk til Suzuki

For at hjælpe dig godt på vej har Autobutler beregnet en gennemsnitspris på, hvad det koster at få monteret et anhængertræk til en Suzuki. Prisen dækker over alle de monteringsopgaver, som der er givet tilbud på via vores værkstedsportal.

Spar i gennemsnit*
1.523 kr. / 18%

Vil du køre med anhænger på din Suzuki, så skal bilen være udstyret med en trækkrog. Som regel er det noget som skal eftermonteres, da det er de færreste biler, der forlader fabrikken med et monteret anhængertræk.

Skal du derimod køre med trailer, campingvogn eller hestetrailer er du nødt til at få monteret anhængertrækket.

Det er ikke nogen hel billig fornøjelse at få monteret et anhængertræk, så skal du kun bruge det for at kunne køre med et cyklestativ, så bør du måske overveje i stedet at anskaffe dig et stativ, som kan monteres bag på bilen uden at det skal sidde fast på trækkrogen.

Der kan være store besparelser at hente, hvis du gør dit forarbejde ordentligt.

Hvis du vil være sikker på at få en god pris på monteringen af dit anhængertræk, så anbefaler vi, at du opretter en sag og bestiller tilbud fra vores samarbejdspartnere. Værkstederne sender udelukkende skriftlige tilbud og ved at sammenholde de enkelte tilbud med de anmeldelser, som værkstederne har fået på Autobutler har du let ved at træffe det rigtige valg.

Værd at vide om montering af anhængertræk

Førend du klikker for at bestille tilbud, får du her en række gode tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have monteret et anhængertræk på din Suzuki.

Anhængertræk – hvad er den maksimale vægt jeg må køre med?
Som bileejer må du køre med anhænger på et ganske normalt kørekort (B). Hvor meget vægt bilen må trække afhænger dog af, hvilken Suzuki, som du kører rundt i.

Du kan altid spørge på dit lokale værksted, hvor meget din bil må trække eller du kan søge mere information på politiets hjemmeside.

Som udgangspunkt må en anhænger inkl. last maksimalt veje 750 kg. Og samtidig må totalvægten af bil og anhænger ikke overstige 3.500 kg.

Særlige regler for anhængertræk til mikrobiler
Der findes i dag en række forskellige mini- eller mikrobiler, som ikke alle sammen er godkendt til kørsel med anhænger. De små biler er ikke bygget til at kunne trække særlig megen vægt, men skal anhængertrækket fortrinsvis bruges til et cykelanhængertræk er der ingen problemer.

Inden du får monteret et anhængertræk, så bør du tjekke med forhandleren, om det giver dig problemer i forhold til garantien på din bil.

Anhængertræk – vælg den rigtige model
Når du skal vælge anhængertræk til din bil, så er det først og fremmest vigtigt, at du vælger en trækkrog, som overholder den gældende lovgivning. Kører du bilen på et godkendt værksted for at få opgaven udført, så bør der ikke være nogen problemer i den sag.

Beslutter du dig for selv at ville montere anhængertrækket, så gør du klogt i at købe trækket gennem en autoriseret forhandler og samtidig sikre dig, at anhængertrækket er godkendt til brug i Danmark.

Herhjemme er Svanemodellen den mest anvendte model. Den er godkendt af myndighederne og fås enten som en fastmonteret krog eller som en aftagelig krog.

De fleste vælger et fast monteret anhængertræk. Det skyldes bl.a., at de bevægelige dele på det aftagelige anhængertræk nemt kan ruste og sætte sig fast, så du ikke kan skille det ad, hvis krogen har fået lov til at sidde lidt for længe på bilen.

Anhængertræk - husk at få bilen omregistreret
Som nævnt må du gerne selv montere anhængertrækket på din bil. Men husk, at bilen så skal til syn. Er du ikke gør-det-selv typen kan du med fordel indhente tilbud på Autobutler og få et værksted til at montere anhængertrækket på din Suzuki.

Får du anhængertrækket monteret på et godkendt værksted, så skal bilen ikke forbi en synshal, hvis den er yngre end 8 år fra første registreringsdato. I stedet får du bare en ”Erklæring om synsfri sammenkobling”, som værkstedet har underskrevet og stemplet.

Alt om anhængertræk og "jydekrog"

Billigt anhængertræk

Få tilbud og sammenlign priser på anhængertræk

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.