Aircondition service Suzuki

Få lavet service på din Suzuki's klimaanlæg

28 juli 2017, 15:01

Hvornår har du sidst bedt dit værksted om at tjekke bilens aircondition?

Er det længe siden, så er det måske tid til at få det efterset. For din Suzuki's aircondition, aircon, klimaanlæg, eller A/C-anlæg, skal vedligeholdes, for at fungere optimalt. Får du ikke anlægget efterset mindst én gang om året, så køler det ikke, som det skal.

Det er samtidig vigtigt, at du bruger dit airconditionanlæg året rundt, fremfor at have det slukket i lange perioder. Hellere tænde det en gang for meget end en gang for lidt.

Et airconditionanlæg kræver nemlig smørelse, og systemet bliver kun smurt, når anlægget er slået til og kompressoren kører. Inde i systemet er der en olie, som smører pakninger og stempler, og bruger du ikke anlægget, så risikerer du altså, at det går i stykker.

Aircondition service til rekord-pris

Din Suzuki aircondition taber løbende kølemiddel. Hvis der er for lidt kølemiddel, risikerer du at anlægget bliver nedslidt, eller går i stykker. Få aircondition service til rekord-pris.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 53%* på aircondition service

Hvad er forskellen på et klimaanlæg og et airconditionanlæg?

De fleste moderne biler har i dag enten et airconditionanlæg, eller et klimaanlæg. Både et aircondition- og et klimaanlæg er en behagelig opfindelse, som fungerer ved, at en kompressor nedkøler og tørrer luften, som efterfølgende cirkuleres rundt i bilens kabine.

Sørger man for, at holde vinduerne og eventuelt soltag lukket under kørsel, så holdes bilens kabine veltempereret under hele køreturen. Samtidig kan anlæggene bruges til, at afdugge ruder både om vinteren, og på en regnvejrsdag.

Et fuldautomatisk klimaanlæg styrer temperaturen inde i bilens kabine. Ved at indstille anlægget på en bestemt temperatur vil det automatisk sørge for, at justere temperaturen, så den ønskede temperatur konstant opretholdes. Det sker ved konstant, at blæse enten varm eller kold luft ind i kabinen.

På samme måde fungerer et 2-zoners klimaanlæg, dog med den lille ekstra finesse, at temperaturen kan styres individuelt i både førersiden, og passagersiden. Nogle systemer har sågar mulighed for, at justere temperaturen særskilt, for og bag i bilens kabine.

På de mest avancerede klimaanlæg, findes der ofte også et særligt ventilationssystem, der blæser affugtet luft ud gennem sædet, så ikke tøjet klistrer til kroppen på en varm sommerdag

Endelig findes der det traditionelle airconditionanlæg (A/C). Her er der tale om en basisløsning, der justeres manuelt. A/C-anlægget sørger for en bestemt temperatur i bilen, og vil man ændre på den, sker det ved at skrue op og ned for temperaturen på blæseren.

Få et A/C-service til en god pris

Et aircondition- eller klimaanlæg taber årligt mellem 8-10 pct. kølemiddel. Derfor anbefales det, at du får anlægget kontrolleret en gang om året, og serviceret mindst én gang hvert andet år. Prisen for et airconditionservice afhænger af, hvilken bilmodel du kører rundt i.

På Autobutler kan du nemt og hurtigt oprette en sag, og få tilsendt tilbud på et service af dit airconditionsystem. Alle tilbud får du på skrift, så du nemt kan sammenligne pris og indhold fra de enkelte værksteder.

Brug Autobutler – vi hjælper dig med at finde det bedste værksted til prisen.

Overblik: Airconditionservice punkt for punkt

De fleste autoværksteder anbefaler, at du får serviceret bilens aircondition- eller klimaanlæg hvert andet år.

Nedenfor kan du læse, hvordan bilens klimaanlæg eller airconditionanlæg igen kommer til at fungere optimalt:

1) Anlægget tømmes for kølemiddel, og der påfyldes nyt kølemiddel.
2) Olien, der virker som smøremiddel og som sørger for, at pakningen i kompressoren ikke tørrer ud eller slides uforholdsmæssigt meget bliver udskiftet.
3) Systemets tørrer, som udtrækker fugt og snavs fra det cirkulerende kølemiddel, efterses.
4) Pollenfilteret udskiftes.
5) Luftkanalerne renses, så dårlig lugt bliver fjernet.
6) Samtlige af anlæggets funktioner testes.

Ved at få foretaget et service, forlænger du levetiden på bilens aircondition / klimaanlæg. Samtidig mindsker du risikoen for, at anlægget bryder sammen, eksempelvis på bilferien sydpå.

Ved at få systemet renset, undgår du også eventuelle luftvejsgener og øjenirritation, der kan opstå på grund af bakterier, som er dannet inde i anlægget, som følge af stillestående vand. Sidst, men ikke mindst, slipper du for, at der er en dårlig og ubehagelig luft i kabinen, når du kører.

Vedligehold selv bilens airconditionanlæg

Bruges bilens aircondition ikke korrekt eller tilstrækkeligt, kan det give ubehagelige lugtgener inde i kabinen. Forklaringen er, at der samler sig små lunker af vand i systemet. Disse små vandbassiner giver rig mulighed for, at der udvikles bakterier.
Løsningen er en grundig rengøring af hele systemet.

Vælger du selv at gøre det, er der to måder, det kan gøres på:

1) Brug en specialspray, som sprøjtes direkte på ac-anlæggets fordamper.

  • Afmonter først pollenfilteret, der typisk sidder under instrumentbordet. Start motoren, og skru op for kabineblæseren. Tøm herefter dåsen med rensespray ind i hullet, hvor pollenfilteret har siddet.

  • Forlad bilen, og lad alle ventilationsdyser stå åbne, mens ventilationsanlægget sættes til at recirkulere.

  • Efter 30 minutter, er systemet renset igennem, og du kan montere et nyt pollenfilter.

2) Er du ikke så teknisk anlagt, men vil stadig godt spare på værkstedsregningen, så kan du også vælge at bruge en såkaldt ’granat’. Den løsning anbefales, hvis dit A/C-anlæg kun er ’angrebet’ af bakterier i mindre udstrækning.

  • Igen afmonteres pollenfilteret, som ved fremgangsmåden ovenfor. Motoren startes, og kabineblæseren slås til.

  • Stil anlægget på recirkulation, og aktiver spray-granaten, som nu sprøjter rensemidlet ud i kabinen.

  • Kabinen fyldes med en tåge af rensemiddel. Det er vigtigt, at du sørger for, at holde alle døre og vinduer lukkede.

  • Efter en halv time, kan du montere et nyt pollenfilter, og glæde dig over den friske duft i bilens kabine.

3 gode råd om aircondition

  1. Køler bilens airconditionanlæg ikke som det skal, når det er slået til, så bør du kontakte et værksted, der ved at tilslutte en a/c-maskine kan identificere fejlen.

  2. Du kan reducere bakteriedannelsen i A/C-systemet ved at slukke for A/C anlægget 10-15 minutter, før køreturen er slut. Når anlægget slukkes, vil varmen fra motoren tørre kanalerne ud, så systemet tømmes for det vand, som ellers ville kondensere.

  3. Få A/C-anlægget tjekket, inden du køber en brugt bil. Det er ærgerligt, at overtage en bil med et defekt A/C-anlæg.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 53%* på aircondition service

Læs mere om aircondition:

Få tilbud og sammenlign priser på aircondition

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.