Få dit airconditionanlæg serviceret til en god pris

Få en god pris på et airconditionservice

Engang var et airconditionanlæg forbeholdt bilejere, som havde råd til at købe biler i luksusklassen. I dag har stort set alle nyere biler et halvautomatisk køleanlæg eller airconditionanlæg. En mere avanceret udgave af airconditionanlægget kaldes for et klimaanlæg, hvor den største forskel er, at du i sidstnævnte anlæg selv kan indstille temperaturen i vognens kabine til en konstant temperatur. Krav om vedligeholdelse og servicering er dog ens for begge typer af anlæg.*

Airconditionanlægget virker ved, at kølemiddel ledes ind i en kompressor, hvor trykket er lavt og får væsken til at fordampe til en gas. Derved afkøles anlæggets ribber. En blæser sender luft henover de kolde ribber, som sænker temperaturen på luften, der så cirkuleres rundt i kabinen. Dermed opnås et behageligt indeklima, uanset temperaturen udenfor. Samtidig får du fjernet duggen fra indersiden af ruderne i regnvejr og på kølige morgener, og dit aircondition- og klimaanlæg har således stor indflydelse på indeklimaet i din bil. Oplever du, at ruderne dugger indvendig, når bilen startes, kan det være tegn på, at airconditionanlægget bør serviceres.

Alle aircondition- og klimaanlæg taber kølemiddel med tiden. Hvis anlægget mangler kølemiddel, vil kompressoren holde op med at virke og i nogle tilfælde tage skade. Man regner som regel med, at et anlæg årligt taber ca. 10% kølemiddel, og derfor bør der heller ikke gå mere end 2 år mellem et grundigt serviceeftersyn. Kører du meget i bilen, anbefales det, at du får serviceret airconditionanlægget hvert forår, inden sommeren sætter ind.

Autobutler har undersøgt prisen for dig på et aircondition service inkl. kølemiddel, olieskift, nyt pollenfilter og rensning af luftkanalerne, baseret på 2.797 A/C serviceeftersyn foretaget i 2015/16. Gennemsnitsprisen, som inkluderer de 10 mest populære bilmærker, er på 1.535 kr.

Lige nu - Spar i gennemsnit 53%* på Aircondition Service

Bestil nu


Gennemsnitspriser på aircondition service 2015/16

Hér kan du downloade gennemsnitspriserne på aircondition service som PDF-fil »

Hos Autobutler får du *tilbud på et aircondition service**, og du kan sammenligne værkstederne både på pris, men også på andre bilejeres bedømmelser. Det er nemt at søge efter dit sædvanlige værksted, og lade det være et af de valgte til opgaven. Vi hjælper dig på en enkel og overskuelig måde, med at finde det bedste værksted til prisen._

Få tilbud på aircondition reparation

Hvad omfatter et service af dit airconditionanlæg?

  1. Udskiftning eller påfyldning af kølemiddel. Selve væsken, som påfyldes anlægget, er ikke helt billig. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på om den oplyste pris for et aircondition service er inklusive kølevæske, eller om det lægges oven i prisen. Der kan være forskel på, hvad værkstederne oplyser.
  2. Et service bør også omfatte udskiftning af olie. Olien fungerer som smøremiddel, så pakningen i kompressoren ikke tørrer ud eller slides unødigt.
  3. Anlæggets pollenfilter bør også skiftes.
  4. Endelig bør et service også omfatte en rensning af luftkanalerne, så eventuel dårlig lugt forsvinder.
  5. Tørreren, der udtrækker fugt og snavs fra det cirkulerende kølemiddel, kan ikke kontrolleres, men bør skiftes hver gang andre dele i systemet bliver udskiftet.

Undgå bakterier i airconditionanlægget

Airconditionanlægget sørger som sagt for, at der er kold luft i bilen om sommeren. Ved nedkølingsprocessen dannes der dog samtidig også varme. Da den kolde luft kan indeholde mindre fugtighed end den varme, dannes der kondensvand på ydersiden af A/C-anlæggets rør – især når bilen stopper i sommervarmen, og alle rør er kolde. Kondensvandet skal helst ledes bort, så der ikke opstår bakterier og mikroorganismer, som i sidste ende giver en muggen og ubehagelig lugt i bilens kabine. I værste fald kan det forårsage luftvejsgener, øjenirritation, træthed, og hovedpine.

Oplever du lugtgener fra dit airconditionanlæg, kan du købe et aircondition rensemiddel, som placeres i en varm bil med motoren i gang, hvorimod recirkuleringen skal lukkes og blæser tændes på trin 3 eller 4. Luk dørene og lad renseprocessen foregå i minimum 15 minutter.

OBS: Af sikkerhedsmæssige årsager, anbefales kun værksteder at udføre denne opgave. Du kan nemt få tilbud på en rensning af dit airconditionanlæg på Autobutler.

Brug aircondition – også om vinteren

Mange tror fejlagtigt, at aircondition kun er noget som skal bruges om sommeren. Men faktisk er det en rigtig dårlig ide at slukke for airconditionanlægget hele vinteren. For når anlægget ikke kører, så står smøremidlet stille, og det betyder, at der er risiko for, at pakningerne i systemet bliver tørre og utætte. Bruger du derimod anlægget om vinteren, så sikrer du dig, at der er et behageligt og tørt indeklima i din bil. Også selvom du har varme på.

Få tilbud på aircondition service

Spar i gennemsnit 53%* på aircondition service

Fejlfinding på A/C-anlæg – hvad er der galt?

Et dårligt vedligeholdt anlæg er ikke effektivt. Det betyder en ringere effektivitet og begyndende nedslidning af anlægget. Hvis dit airconditionanlæg ikke køler, selv om det er aktiveret, så er der noget galt. Du bør straks kontakte dit lokale værksted, der ved at tilslutte en A/C-maskine hurtigt kan konstatere, om der er noget galt.

Gode råd

For at minimere risikoen for dannelse af bakterier er det en god ide, at slukke for airconditionanlægget ca. 10-15 min før endt kørsel. Det gælder især på varme sommerdage, hvor klimaanlægget arbejder meget. Når du slukker for dit airconditionanlæg i tide, vil varmen tørre anlæggets rør, så der ikke opstår kondensering.

Spørgsmål og svar

SPØRGSMÅL:

»Airconditionanlægget i min bil køler ikke længere så effektivt, som det har gjort. Vil en rensning hjælpe?«

SVAR:

»Nej, højst sandsynlig er det fordi dit A/C-anlæg mangler kølemiddel. Kontakt dit værksted eller Autobutler for at få det undersøgt.«

SPØRGSMÅL:

»Kan jeg selv påfylde kølemiddel på min bils A/C-anlæg?«

SVAR:

»Nej, kølemidlet i bilens airconditionanlæg er en særlig gas, som det kræver en specialuddannelse at håndtere. Derfor skal du kontakte dit værksted, som først laver en fejlfinding og efterfølgende påfylder kølemiddel, hvis det er påkrævet.«

Mere om aircondition og klimaanlæg

Få tilbud og sammenlign priser på aircondition

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16852 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.