Skærm med automatisk dæktryksmåling (TPMS)

Hvad er automatisk dæktryksmåling (TPMS)

27 april 2015, 15:28

Dæktrykket har en betydning for bilens stabilitet og køreegenskaber.

Faktisk kunne en del trafikuheld undgås, hvis blot billisterne havde sørget for at have kørt med det rette dæktryk. Eller i det mindste kunne nogle trafikuheld have været knap så ødelæggende.

Der findes et system der kan holde øje med dit dæktryk, helt automatisk. Det er Tyre Pressure Monitoring System (TPMS), eller automatisk dæktryksmåling. Det har været lovpligtigt for alle nye biler fra 1. november 2014, og visse gulpladebiler fra 2012 og frem, hvis de ombygges.

Undersøgelser viser, at kun 1 ud af ti biler kører med det korrekte dæktryk. Ud over sikkerheden, resulterer et forkert dæktryk i, at dækket slides forkert eller hurtigere, samt et øget brændstofforbrug.

Få tilbud på reparation

Hvad gør dæktryksmålingen?

Hvis du har et system til automatisk dæktryksmåling TPMS, får du øjeblikkelig en advarsel om at dæktrykket er for lavt. Det kan både være dæktryk og temperatur ændringer der varsles om. Advarslen kan være i dit almindelige display hvis det er indbygget i bilen, eller et separat display hvis det er tilkøbt. Du kan også få systemer der samtidig giver en lyd fra sig som advarsel.

Dæk og dækskifte

Hvordan virker TPMS?

Da TPMS er et elektronisk system, er der sensorer der hele tiden holder øje med det nøjagtige dæktryk, så der er real-time opdatering af dæktrykket.

Der findes flere systemer, så metoden det virker på kan variere. Dog er der grundlæggende to muligheder: Indirekte og direkte.

Indirekte TPMS

Indirekte TPMS er ofte afhængig af hastighedssensorerne i anti-blokerings bremse systemet. Ved at aflæse hjulomdrejninger, kan disse sensorer være forbundet med køretøjets almindelige kørecomputer, og måle uregelmæssigheder som større rullemodstand eller overvåge dækstørrelsen efterhånden som de bliver slidte.

Det kaldes indirekte TPMS idet der ikke måles det reelle dæktryk, men laves en måling af dækkenes ydre beskaffenhed.

Direkte TPMS

Modsat den indirekte TPMS, måler direkte TPMS rent faktisk dæktrykket fra nogle sensorer indbygget i hvert enkelt dæk. Sensorerne overvåge ikke kun hjulomdrejninger som med indirekte TPMS, men måler også det nøjagtige dæktryk for hvert dæk, med et par sekunders mellemrum. Sensorerne med direkte TPMS måler desuden dækkets temperatur.

Alle disse informationer leveres til en central kontrolboks, der modtager data, og advarer føreren hvis de aflæste værdier bliver for lave. Advarslen kommer i display, og evt. som alarm, direkte i førerens kontrolpanel.

Fordele og ulemper

Fordelene ved at bruge automatisk dæktryksmåling (TPMS) er følgende:

  1. Reducering i brændstofforbrug = bedre brændstoføkonomi
  2. Det er ikke nødvendigt at kontrollere dæktrykket en gang imellem
  3. Mindre risiko for færdselsuheld
  4. Begrænser fejl på dæk som følge af for lavt dæktryk

Når ulemperne skal gøres op, bliver vi nødt til at dele dem op i de to typer:

Med indirekte TPMS

  1. Aflæsningen kan blive upræcist, hvis der bruges et bredere eller smallere dæk.
  2. Hvis dækkene bliver slidt ujævnt eller skævt. kan aflæsningen blive unøjagtig.
  3. Indirekte TPMS skal nulstilles hver gang dækket punmpes.
  4. Skal også nulstilles ved rutinemæssig dækrotation.

Med direkte TPMS:

  1. Dyrere end indirekte TPMS
  2. Det kan kræve dyrt værktøj for at nulstille TPMS
  3. Sensorerne er mere udsatte ved påmontering eller afmontering af dæk.
  4. Hvis batteriet dør, skal hele sensoren skiftes
  5. Det benyttede system kan gøre service, udskiftning og reparation til en besværlig opgave, både for bilejeren men også værkstedet.

Læs mere om TPMS her.

Få tilbud på dæk og dækskifte

Alt om sommerdæk, vinterdæk og fælge

Tips om sommerdæk og dæktyper

Tips om vinterdæk

Tips om dæk og fælge

Få tilbud på reparation

Få tilbud og sammenlign priser på dækskifte

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.