Udstødningsrør med røg på Peugeot

Peugeot – så meget koster det at få udskiftet udstødningen

26 september 2019, 13:07

Udstødningen hører til blandt de dele på bilen, som langsomt nedbrydes af rust. Det betyder, at udstødningen over tid skal udskiftes.

Når det så er sagt, så skal vi skynde os at tilføje, at flere og flere producenter i dag faktisk fremstiller udstødningssystemet i rustfrit stål, som gør at det holder længere inden rustangrebene sætter ind.

Autobutler beregnet en gennemsnitspris på, hvad det koster at få udskiftet udstødningen på en Peugeot.

Beregningerne, og den viste pris, er baseret på alle de tilbud som værkstederne, tilknyttet Autobutler, har afgivet til Peugeot-ejere, uanset model og årgang.

Spar i gennemsnit*
894 kr. / 17%

Når du opretter en opgave på Autobutler, så forsøg at beskrive problemet så detaljeret som muligt. Det gør det nemlig lettere for værkstederne at komme med det rigtige tilbud.

Når du bruger tilbudsfunktionen, så modtager du automatisk skriftlige tilbud fra vores værkstedssamarbejdspartnere.

Herefter kan du vælge det tilbud, der virker mest interessant for dig, uanset om du udelukkende fokuserer på pris eller også har med i dine overvejelser om værkstedet ligger tæt på din bopæl eller arbejdsplads.

Gør-det-selv eller værkstedsbesøg?

Selve udstødningen på din Peugeot er opbygget af flere sammensættelige dele. Udstødningen sørger for at lede udstødningsgasserne væk fra bilen og ud i det fri.

Hvis udstødningen er utæt, vil man som regel opdage det ved, at det støjer kraftigt under kørsel. Støjen kommer fra motoren og skyldes sikkert, at der er opstået et hul i røret før selve lydpotten.

Det er i sig selv et problem og ulovligt at køre rundt med. Men støjen er ikke det eneste problem. For med en utæt udstødning risikerer man også, at der kommer giftige udstødningsgasser ind i kabinen, hvis altså utætheden er opstået helt oppe ved manifolden og før katalysatoren.

Er udstødningen utæt skal den enten udskiftes eller repareres. Begge dele er noget, som man selv kan gøre. Man skal blot have det rigtige værktøj, vide lidt om biler og så ellers få købt de nødvendige reservedele i en autodelshop.

De fleste bilejere vælger dog at få opgaven løst på et værksted. Derfor har

Sådan er udstødningen opbygget

Bilens udstødningssystem starter oppe ved motorblokken, hvor udstødningsmanifolden sørger for at lede udstødningsgasserne fra motorens cylindre ind i selve udstødningsrøret.

Udstødningssystemet er opdelt i flere dele (bl.a. forrør og mellemrør), som enkeltvis kan udskiftes, når der opstår gennemtæringer. Dette kræver dog, at samlingerne ikke er rustet så meget sammen at de ikke kan skilles ad.

Katalysatoren er en del af udstødningssystemet. Den er placeret på stykket mellem manifolden tæt ved motorblokken. Katalysatoren nedbryder og filtrerer de farlige partikler og udstødningsgasser, kulbrinter, carbonoxid samt nitrogendioxid, så de tilbageværende gasser, der udledes gennem udstødningen, er knap så skadelige for miljøet.

Endelig er der lydpotten, som sidder helt ude bagerst, lige inden den sidste stump udstødningsrør. Lydpottens opgave er at dæmpe lyden fra motoren. Havde bilen ingen lydpotte ville det larme højt under kørsel.

Sådan kan udstødningen repareres

Når du opdager, at rusten har gennemtæret bilens udstødning, så skal du ikke helt fortvivle. For det kan muligvis betale sig at reparere udstødningen ved brug af Gun Gum.

Er du fiks på fingrene, så kan det endda være en ’gør-det-selv’ opgave for hobby-mekanikeren. Gun Gum er en slags ’pasta’ som smøres ind i hjørner eller bruges til at tætne huller. Måske er det nødvendigt først at vikle en varmemodstandsdygtig reparationsbandage rundt om røret for herefter enten at påføre Gun Gum pastaen eller i stedet vinkle ståltråd rundt om udstødningsbandage, indtil varmen fra udstødningsrøret har fået bandagen til at hærde.

Sådan en reparation kan faktisk holde længe, hvis det gøres rigtigt.

Men er rustangrebene for massive kan det være nødvendigt enten at skifte dele eller hele udstødningen. Det kan dog også muligvis være nok at udskifte det rustne parti ved eksempelvis at svejse et nyt stykke rør på det sted, hvor gennemtæringen er fundet.

Hele udstødningssystemet under bilen er monteret med gummiophæng. Disse ophæng kan også gennemtæres af rust. Dermed kommer udstødningsrøret til at hænge og vibrere. Men som oftest vil det være muligt at svejse et nyt ophæng på, hvis ikke bunden af bilen eller selve udstødningsrøret også er angrebet af rust.

Hvorvidt det kan betale sig at begynde at reparere på udstødningen eller ej, vil værkstedet kunne hjælpe dig med at vurdere.

Hos Autobutler kan du kontakte din mekaniker og spørge om en reparation eller udskiftning er nødvendig. Det vil gøre processen mere smidig, hvis du kan vedhæfte billeder, som viser værkstedsmekanikeren, hvor problemet er opstået. Dermed har værkstedet lettere ved at vurdere omfanget af opgaven.

Få tilbud og sammenlign priser på udstødningen

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.