Udstødningsrør med røg på Ford

Ford – hvad koster det at få udstødningen skiftet?

25 september 2019, 10:55

De danske vintre med fugtigt vejr og masser af salt på vejen er som gift for vores biler. Rustangrebene sætter ind alle steder, og en af de dele på din Ford, som især er udsat er udstødningssystemet.

De fleste bilejere kører bilen på værksted, når der er problemer med udstødningen. Derfor har Autobutler kigget lidt på, hvad det egentligt koster at få udskiftet udstødningen på en Ford.

Beregningerne, der er baseret på samtlige tilbud som værkstederne, tilknyttet Autobutler, har afgivet til Ford-ejere, uanset model og årgang, har givet følgende resultat:

Spar i gennemsnit*
1.051 kr. / 17%

Når du opretter en opgave på Autobutler er det vigtigt, at du forsøger at beskrive fejlen så detaljeret som muligt. På den måde er det lettere for værkstederne at komme med det rigtige tilbud.

Vælg det tilbud du finder mest interessant blandt dine skriftlige tilbud fra værkstederne. Det kan være, at du udelukkende fokuserer på prisen, men det kan også være, at du ønsker at bruge et værksted, som enten ligger tæt på din bopæl eller arbejdsplads.

Symptomer på defekt udstødning

For at forlænge udstødningens levetid er flere og flere producenter begyndt at fremstille udstødningssystemet i rustfrit stål, men rustfrit stål eller ej, så ender udstødningen på en bil med at begynde at ruste.

Udstødningssystemet er opbygget af flere sammensættelige dele, herunder katalysator og lydpotte.

Udstødningen sikrer, at udstødningsgasserne ledes væk fra bilen og ud i det fri. Hvis der, på stykket før lydpotten, opstår revner eller huller på udstødningsrøret, så vil man kunne opleve det ved at det støjer kraftigt under kørsel.

Det er ikke tilladt at køre rundt med en defekt udstødning. Dels støjer det mere end den tilladte grænse, og dels risikerer man, at der siver giftige udstødningsgasser ind i kabinen.

Er udstødningen utæt kan den enten blive repareret eller udskiftet. Både en reparation og en udskiftning er noget man selv kan ordne. Det kræver blot, at man har det rigtige værktøj, ved lidt om biler og så ellers har fået købt de nødvendige reservedele i en autodelshop.

Hvilke dele består en udstødning af?

Bilens udstødningssystem begynder oppe ved motoren. Her sørger udstødningsmanifolden for at lede udstødningsgasserne fra motorens cylindre ind i den øverste del af udstødningsrøret.

Heroppe i starten af udstødningssystemet sidder typisk også katalysatoren. Katalysatoren nedbryder de farlige partikler og udstødningsgasserne, kulbrinte, carbonoxid samt nitrogendioxid. Efter nedbrydningen ledes de tilbageværende, knap så miljøskadelige, gasser ud gennem udstødningen.

Fra manifolden løber udstødningsrøret ned og ind under bilen. Længst ude bagved, lige før rørhaleafslutningen, sidder lydpotten. Lydpottens opgave er at dæmpe støjen fra motoren. Havde bilen ingen lydpotte ville det larme højt, når man kørte.

Det komplette udstødningssystem er delt op i flere dele, heriblandt forrør og mellemrør. Delene kan udskiftes enkeltvis, når der opstår gennemtæringer. Dette kræver dog, at samlingerne ikke er rustet så meget sammen, at de ikke kan skilles fra hinanden. Er det tilfældet, så kan en mekaniker muligvis skære et stykke ud af udstødningssystemet og svejse et nyt frisk stykke på.

Er du i tvivl, så spørg på dit lokale værksted, hvad der kan lade sig gøre.

Sådan opdages fejl på udstødningen

Der må ikke være fejl eller defekter på bilens udstødning. For er der det, så yder motoren ikke maksimalt og brændstoføkonomien vil således heller ikke være i top. Derfor er det en god ide løbende at få kontrolleret bilens udstødning og få repareret eller udskiftet dele af udstødningen, hvis der opdages fejl på udstødningssystemet.

Nedenfor får du 3 tips til, hvad du skal holde øje med, når det gælder udstødningen på din Ford.

Motorstøj: Hvis bilen støjer mere end normalt, når du speeder op, så kan det skyldes, at der er utætheder og måske ligefrem større huller på udstødningen.

Raslende larm: Konstaterer du en konstant raslende lyd fra udstødningen, når motoren er tændt, kan det være katalysatoren, der er gået i stykker. En defekt katalysator belaster både miljøet og motorens ydeevne og dermed også benzinøkonomien. Derfor bør katalysatoren udskiftes, lige så snart fejlen opdages.

Visuel kontrol: Sørg for løbende at få gennemgået udstødningssystemet for rustangreb. Kan du ikke selv gøre, så lad din mekaniker tjekke undervognen på din bil, når den er på værksted. Begyndende overfladerust på udstødningsrøret kan fjernes og levetiden af udstødningssystemet dermed forlænges. Opdager du huller i udstødningen kan disse eventuelt lappes ved brug af Gun Gum og reparationsbandage. Spørg din lokale mekaniker til råds.

Få tilbud og sammenlign priser på udstødningen

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.