støddæmper bilaffjedring

Find det bedste værksted, når støddæmperne på din KIA skal skiftes

22 januar 2018, 14:02

Støddæmperne på din Kia slides langsomt men sikkert, og over tid mister de evnen til at absorbere stød fra vejen.

Ud fra alle de tilbud, som værksteder igennem Autobutler har givet på udskiftning af et sæt støddæmpere til Kia, har vi beregnet en gennemsnitspris.

Spar i gennemsnit*
780 kr. / 22%

Det er svært at sige præcis, hvornår bilens støddæmpere skal skiftes. Både bilens alder samt hvordan du kører i din Kia kan have indflydelse på udskiftningstidspunktet.

Som en rettesnor kan man henholde sig til producenterne og autoværkstedernes anbefalinger. Herfra lyder det, at man skal forvente, at støddæmperne skal skiftes, når din Kia har kørt mellem 60.000 og 80.000 km.

Når støddæmperne skal skiftes, så gælder følgende hovedregel om, at uanset om du vælger at købe dine støddæmpere fra en af de store producenter, som KYB, MONROE eller SACHS eller du køber uoriginale støddæmpere, så skal du altid få skiftet støddæmperne, som et sæt. Det vil sige to ad gangen.

Hvis én støddæmper er slidt, så er der stor sandsynlighed for, at støddæmperen i modsatte side er det samme.

Den pris, som vi har beregnet er en gennemsnitspris på tværs af alle Kia-modeller og -årgange, så derfor kan din pris til lige præcis din bil godt afvige fra ovenstående.

Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra flere værksteder. Det kan du let gøre ved at bruge tilbudsfunktionen på Autobutler.

Du skal være opmærksom på, at det i visse tilfælde endda vil være nødvendigt at skifte de kraftige fjedre, som omkranser støddæmperne.

Du modtager alle tilbud på skrift, og er du i tvivl om noget i forbindelse med din sagsoprettelse, så sidder der uddannede mekanikere klar i vores supportafdeling til at hjælpe dig godt på vej og svare på dine spørgsmål.

Når du modtager dine tilbud, kan du nemt sammenligne de enkelte tilbud, og har du brug for mere information, så kan du også læse andre brugeres værkstedsanmeldelser her på sitet.

Hold øje med din Kias støddæmpere

Affjedringen på en bil lever lidt i det skjulte, og derfor er der også mange bilejere, som ikke er opmærksomme på, eller klar over, at støddæmperne på en bil har stor betydning for bilens køregenskaber og dermed også for trafiksikkerheden.

Affjedringssystemet på din Kia er med til at fastholde bilens vejgreb og samtidig sikre, at stød fra vejbanen ikke forplanter sig direkte op i karosseriet. Dermed handler det både om kørekomfort og sikkerhed.

Hvis affjedringen ikke er 100 pct. i orden, så mister hjulene nemt vejgrebet i nogle brøkdele af et sekund, når et bump eller hul passeres på vejen. Uden vejgreb kan du ikke styre bilen, og dermed kan der opstå en livsfarlig situation.

Et slidt affjedringssystem kan mærkes ved, at bilen under kørsel virker ’livlig’ og ustabil.

Samtidig vil slidte eller defekte støddæmpere medføre øget bremselængde, selv ved lav hastighed.

Sådan opdages fejlene på din Kias affjedringssystem

Registrerer du, at der forekommer underlige bevægelser eller lyde, når du svinger, bremser eller accelerer, så kør bilen hen på dit lokale værksted og lad mekanikeren se efter, om der er fejl på støddæmperne.

Nedenfor får du 6 eksempler på, hvordan du opdager fejl eller slitage på bilens affjedringssystem, herunder støddæmpere.

  • Når du vil bremse, er du længere tid om at få bilen bremset ned i fart
  • Hver gang en ujævnhed passeres på vejen, så hopper bilen
  • Det føles som om, at bilen ’sejler’ rundt i svingene, hvilket formentligt skyldes upræcis styring
  • Rattet føles løst, som om der er kommet mere ratslør end godt er
  • Dækkene slides skævt, og den ujævne slitage af slidmønsteret skyldes sikkert, at støddæmperne er slidte eller defekte
  • Opdager du oliespild under bilen, så kan det komme fra en defekt støddæmper.

Få svar ved hjælp af vippetesten

Har du mistanke om, at der er noget galt med din Kias støddæmpere, så prøv at foretage den klassiske ’vippetest’.

Pres ned på hjørnet af bilen enten foran ved skærmen og kofangeren eller omme bag på ved baggagerummet.

Hopper bilen mere end én gang op og ned, når du presser ned og giver slip, så bør du køre på værksted for at få kontrolleret støddæmperne.

Du kan også teste bilens støddæmpere ved at køre en tur i bilen på en vejstrækning uden trafik. Foretag et par skarpe sving fra side til side. Føles bilen lidt for livlig, så vil det være en god ide, at få et værksted til at foretage en yderligere test af affjedringssystemet.

På værkstederne kan mekanikeren ved hjælp af særligt måleudstyr hurtigt afgøre, om støddæmpere, affjedring og ophæng fungerer, som det skal.

Læs mere om støddæmpere og affjedring

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.