Reparation af affjedring i Audi

Hvad koster reparation af støddæmpere til en Audi?

30 juli 2019, 11:45

Støddæmperne i en bil er en hydraulisk dæmperanordning, der er fastgjort til henholdsvis hjulophænget og karrosseriet.

På Autobutler har vi undersøgt, hvad det koster at få udskiftet støddæmperne på en Audi. Vores udregninger er baseret på alle de tilbud, som værkstederne har givet til Audi-ejere, der har spurgt på, hvad det koster at få udskiftet støddæmperne, uanset model og årgang.

Den oplyste pris er inklusive montering.

Spar i gennemsnit*
1.290 kr. / 24%

Hele affjedringssystemet i din Audi er med til at forhindre at stød fra vejbanen forplanter sig direkte op i karosseriet. Det er støddæmperne, der absorberer større ujævnheder fra vejen og samtidig er de med til at holde bilen så meget i ro, at hjulene holdes solidt plantet på vejen.

På den måde er støddæmperne både med til at skabe en optimal kørekomfort og har samtidig også betydning for sikkerheden.

Er bilens affjedring slidt, så vil hjulene momentvis kunne miste kontakten med vejen, når der køres over et bump eller et hul i vejen. I dette splitsekund er det faktisk ikke muligt at styre bilen.

Derfor kan der i biler med slidte eller defekte støddæmpere hurtigt opstå en farlig situation i trafikken, og samtidig skal man huske på, at ved kørsel med et ikke 100 pct. velfungerende affjedringssystem vil bremselængden blive øget med flere meter, selv ved lav hastighed.

Støddæmperne slides gradvist for til sidst ikke længere at have den nødvendige effekt. Typisk vil støddæmperne skulle skiftes, når bilen har kørt 80.000 - 100.000 km.

Hvornår er støddæmperne slidte?

Når du kører din Audi på værksted for at få foretaget et serviceeftersyn så er bilens affjedringssystem, herunder støddæmpere, en af de ting, som mekanikeren altid vil tjekke.

Men da der sagtens kan opstå fejl og slitage mellem to servicetjek er det en god ide, at man som bilejer selv holder lidt øje med bilens affjedringssystem.

Hvis bilen, under kørsel, reagerer anderledes end du er vant til, så kan det være tegn på at støddæmperne er defekte. Endelig så vil et slidt affjedringssystem også påvirke kørekomforten.

Det kan eksempelvis mærkes ved, at bilen gynger og virker ustabil under kørsel. Det kan være et tegn på at affjedringssystemet er slidt.

Læs mere i vores blogindlæg om defekte støddæmpere

Nedenfor giver vi dig 5 eksempler på, hvad der kan afsløre at noget er galt med bilens affjedringssystem.

  • Bilen er pludselig længere tid om at bremse
  • Bilen har en tendens til at ’glide ud’, når vejen svinger
  • Hver gang bilen passerer et bump på vejen høres der en metallisk klonklyd
  • Det virker som om, at der er slør i rattet
  • Bilens dæk slides uregelmæssigt

Oplever du et eller flere af ovenstående punkter, så opret en opgave på Autobutler og få tilsendt tilbud på udskiftning af bilens støddæmpere. Samtlige tilbud fremsendes på skrift, så du kan sammenligne pris og indhold i de enkelte tilbud.

Du kan herefter vælge et værksted, der lever op til dine krav med hensyn til pris og måske beliggenhed.

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.