Pas godt på støddæmperen og affjedringen i din bil

Beskyt din affjedring – den beskytter både dig og din bil

06 november 2015, 14:17

Tænker du over, hvordan din kørsel påvirker bilens affjedring? Det skal du gøre, hvis du vil undgå at betale prisen for at få dem repareret. Ender du med at køre rundt for længe med slidt affjedring, får det konsekvenser for støddæmperne og dermed for resten af bilen. Så bliver omfanget af reparationen en helt anden, og det har du ikke lyst til.

Vi vil hellere give dig løsninger end bekymringer. Følg de råd vores bileksperter har samlet til dig, så giver du din affjedring længst mulig levetid.

Undgå huller i vejen

Affjedringen beskytter dine støddæmpere. Og det er dine støddæmpere, der gør, at du kan køre over et hul, uden at mærke et stød hele vejen op igennem kroppen. Men hver gang du rammer et hul, bliver affjedringen presset til det yderste. Sker det for mange gange, kan affjedringen ikke længere beskytte støddæmperne. Derfra er det kun et spørgsmål om tid, inden støddæmperne må kaste håndklædet i ringen, for de ikke designet til at modstå det enorme pres alene. Og når først det er sket, går det ud over karrosseriet, og så er et stød i kroppen det mindste af dine problemer.

Det er ikke noget, vi tænker over i det daglige, men nu ved du det. Derfor er det bedste råd, undgå hullede veje. Vi ved godt, at det er tæt på umuligt, hvis du f.eks. befinder dig i et sommerhusområde ved vestkysten. I den slags situationer er det vigtig, at du gør en ekstra indsats for at se frem i vejens forløb, så du kan undgå hullerne i tide.

Få tilbud på affjedring og støddæmpere

Kør pænt

Er du en af de bilister, der presser bilen til det yderste, når du tager et sving? Det er der mange gode grunde til at lade være med. Men du kan takke din affjedring og støddæmpere for, at din bil bliver på vejen. De arbejder på højtryk for, at det vrid, du mærker i bilen, ikke kommer ud af kontrol. Det samme gælder, hvis du konsekvent kører din bil for hårdt. Når du gasser hurtigt op, eller bremser hårdt ned, bliver vægten slynget enten for– eller bagud med så høj kraft, at affjedringen ikke kan nå at udføre det arbejde, den er designet til. Og så skal andre dele af bilen pludselig kompensere.

Der er en grund til, at det er populært at købe brugte biler af ældre mennesker eller børnefamilier. De udsætter ikke bilen for samme pres. Det er også det råd, vi vil give dig. Kør fornuftigt, så affjedringen får chancen for at beskytte dig og din bil.

Vedligehold affjedringen

Du kan mærke, når din affjedring er slidt. Det skal du respektere og reagere på. Selvom det aldrig er belejligt at sende bilen til serviceeftersyn, er det en lille investering i forhold til, hvad du ellers kan risikere at skulle af med. Kan du komme slitagen i forkøbet, er det endnu bedre. Så hvis din bil alligevel skal til service, skal du huske at få en status på din affjedring og støddæmpere. Men lad endelig være med at få den skiftet, før du har fået tilbud hos Autobutler.

Affjedringen er en af de helt store helte i bilens mekanik. Og du har ansvaret for, at den får lov at gøre sit arbejde. Undgå huller så meget som muligt, slap af i svingene og mærk efter om det er på tide at få den skiftet. Det er små ændringer, som får stor betydning for både din sikkerhed, din komfort og bilens værdi.

Få tilbud på affjedring og støddæmpere

Få tilbud og sammenlign priser på støddæmpere og affjedring

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.