Overblik over motoren i en Suzuki

Hvad koster en motorreparation på din Suzuki?

05 maj 2020, 15:56

Det er ofte blevet sagt, at motoren er bilens hjerte, og det kan faktisk ikke være mere sandt. Og passes og plejes motoren ikke efter fabrikantens anvisninger, så risikerer man i værste fald, at den brænder sammen. Tilbage står man med en ofte dyr værkstedsregning.

Derfor er det vigtigt, at der holdes øje med motoren. Man bør bl.a. holde øje med, at eksempelvis toppakningen ikke er utæt og at hverken turboladeren eller ERG-ventilen er defekt.

Under kørsel må der ikke høres mislyde, registreres unormale lugte eller ses røg der kommer fra motoren. I sådanne tilfælde vil det klart anbefales, at man hurtigst muligt kontakter sit lokale autoværksted.

Skal din Suzuki på værksted, er det godt på forhånd at have en fornemmelse af, hvad det koster at få motoren repareret. Derfor har vi beregnet gennemsnitprisen på motorreparationer til en Suzuki.

Vi har medtaget de mest almindelige reparationer, som bl.a. gælder udskiftning af ERG-ventil, reparation af utæt toppakning eller en defekt turbolader.

Sådan fandt vi frem til priserne: Prisen på motorreparationer til din Suzuki er beregnet ud fra alle de tilbud, som Suzuki-ejere har modtaget fra de værksteder, som samarbejder med autobutler.dk.

Priserne på de forskellige reparationer dækker over alle modeller og årgange, og derfor kan den viste pris godt variere i forhold til den pris, som du får oplyst, når du indhenter tilbud via vores ’Tilbudsfunktion’ her på siden.

Spar i gennemsnit*
1.545 kr. / 23%

Leder du efter et kvalitetsværksted, så husk at du altid, hurtigt og nemt, kan hente tilbud på autobutler.dk. Så kan du i ro og mag sammenligne tilbuddene og vælge det, der passer bedst til dig. Visse værkstedsreparationer er dyrere end andre, og derfor bør du altid undersøge forskellige priser, inden du takker ja til et tilbud.

Udskiftning af utæt toppakning

Som bilejer sker det desværre ind i mellem at bilen går i stykker og skal på værksted. Drejer det sig om fejl på motoren, så kan der foreksempel både være tale om en slidt tandrem eller en defekt toppakning. Man kan også opleve, at bilens knastaksel og ventiler skal efterjusteres eller at motorens EGR-ventil står til en udskiftning.

Oplever man uregelmæssigheder, så kan det som almindelig bilejer være vanskeligt at afgøre, hvad der kan være galt. Derfor anbefales det, at man kører bilen på værksted, hvis man har mistanke om, at noget kan være galt.

En af de fejl, som kan opstå på motoren, er at toppakningen bliver utæt. Har du en mistanke om, at bilens toppakning er utæt, så må du ikke åbne dækslet til kølervæsken, førend bilen er kølet helt af.

Start med at tjekke oliestanden. Er der tegn på at niveauet er højere end normalt, så kan det skyldes, at der lækker kølervæske ind i motorblokken og blander sig med olien. Når vandet fra kølervæsken blandes med motorolien, bliver det til en gullig brun substans. Dette vil man kunne se på oliepinden, når oliestanden kontrolleres.

Vurderer du, at toppakningen utæt, så kan den tætnes ved brug af særlige produkter, der størkner når de blandes med luft eller udstødningsgasser. Giver man sig i kast med selv at tætne toppakningen, så er det vigtigt at følge anvisningen på det produkt man har købt på tankstationen eller i biltilbehørsbutikken.

At tætne toppakningen ved hjælp af disse særlige tætningsmaterialer er dog kun en midlertidig løsning. Som regel vil man kort tid efter igen konstatere en utæthed og så er der kun én vej tilbage. At få udskiftet toppakningen. En udskiftning af toppakningen er som regel ikke nogen billig reparation. Topstykket skal fjernes, og i nogle tilfælde skal motorblokken pilles ud og kontaktfladen slibes sammen med topstykket.

Når alle dele er klar, så skal motorblok og topstykke samles igen. Værkstederne ved heldigvis, hvad de laver, og ved hjælp af en momentnøgle bliver boltene på motorblokken spændt i den rigtige rækkefølge og med det rigtige moment, så den nye toppakning bliver ordentlig tæt.

Mekanikeren slutter af med at justere ventiler, stramme tandrem eller kilerem og sørge for, at udstødningsmanifolden kommer ordentligt på plads.

Bilens topstykke

Topstykket sidder ovenpå selve motorblokken. I topstykket findes både ventilerne, knastakslen samt tændrør. Bilens topstykke går yderst sjældent i stykker, men der kan ske skade på topstykket, hvis tandremmen knækker under kørsel.

Mens topstykket altså sjældent går i stykker, så gør topstykkets komplekse struktur, og dets mange funktioner i motoren, at det er udsat for slid. Den mest almindelige defekt er en utæt toppakning. Da topstykket er installeret i motoren, kan reparationer af topstykket være en dyr fornøjelse.

Bemærker man uregelmæssigheder i motorfunktionen, tilrådes det, at man kontakter sit værksted hurtigst muligt for at forhindre yderligere skader.

Forhold som indikerer, at topstykket kan være beskadiget, kan være følgende:

  • Kølevandstemperaturen er i det røde område
  • Der konstateres tegn på olie i kølervandet
  • Der skal enten fyldes vand og olie på efter kort tid
  • Bilen har en dårlig koldstartsadfærd

Indhent tilbud på autobutler.dk og find ud af, hvad prisen er på denne motorreparation til din bil.

Få tilbud og sammenlign priser på motorarbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.