Fiat - få skiftet tandremmen, inden den bliver for slidt

Skift tandremmen på din Fiat i tide

26 oktober 2017, 14:16

Tandremmen forbinder knastakslen og krumtappen i bilens motor og sørger for, at stemplerne drives i takt. Tandremmen kan godt sammenlignes med en cykelkæde, men er fremstillet af et kraftigt gummimateriale. På indersiden af tandremmen sidder der en masse tænder, som sørger for at holde remmen på plads på tandhjulet.

Spar i gennemsnit*
1.199 kr. / 21%

Tandremmen har en vigtig funktion, men til trods for det er det de færreste bilejere, som ved at remmen slides og derfor skal skiftes med jævne mellemrum. Men det er vigtigt, at du ikke har en slidt tandrem i din motor. En slidt tandrem kan nemlig pludselig springe eller hoppe af tandhjulene, og sker det kan det i værste tilfælde betyde, at både stempler og ventiler inde i motoren bliver beskadiget. Den følgende reparation løber hurtigt op i mange tusinde kroner, hvis motoren overhovedet kan reddes og ikke helt skal udskiftes.

Men hvad koster det egentligt at få udskiftet tandremmen på lige netop din Fiat? Ja, det afhænger bl.a. af, hvilken model du kører rundt i. Men for at give dig en indikation på, hvilket prisleje du kan forvente, har vi beregnet en gennemsnitspris på, hvad det koster at få skiftet tandremmen på en Fiat. Den oplyste pris dækker over alle tilbud, som er givet til Fiat-ejere, og dermed er der også tale om en pris på tværs af samtlige bilmodeller.

Husk at alle bilmærker desuden har nogle modeller, som ikke kører med tandrem, men med kæde i stedet, som meget sjældent skiftes.

Skifter man en tandrem, så skifter man typisk et tandremskit + vandpumpe + kølervæske. Nogle biler har en vandpumpe, som ikke er drevet af tandrem. I dette tilfælde, skifter man kun et tandremssæt.

Tandremmen slides, hver gang motoren startes. Engang skulle tandremmen skiftes ganske ofte, men med fremkomsten af nye og mere solide tandremme er intervallerne blevet udvidet. Man ser dog også, at nogle bilproducenter er gået i den modsatte retning og anbefaler hyppigere skift, fordi der har været fortilfælde med tandremme, som er sprunget førend de burde have været skiftet.

Ofte vil det fremgå af bilens servicebog, hvornår tandremmen skal skiftes. Men tandremmens levetid er også begrænset til et vist antal år. Ofte skal remmen på ældre biler skiftes mindst hver 4 år, mens nyere biler har et 5 års interval. I sidste ende vil det dog altid være det kørte antal kilometer, der afgør, hvornår tandremmen skal skiftes.

Er det ikke ført ind i servicebogen eller skrevet på en mærkat i motorrummet, så kør bilen hen på dit lokale værksted for at få tandremmen efterset.

Tandremmen skal der altså ikke spøges med. Tidligere har en retsdom afgjort, at bilejere selv hænger på den dyre værkstedsregning, selvom tandremmen skulle springe, før end bilen har kørt det antal kilometer, som bilproducenten har angivet.

Det vil sige, at selvom det af servicebogen fremgår, at tandremmen skal skiftes efter eksempelvis 120.000 km. er der altså ingen garanti for, at remmen reelt holder så længe. Anbefalingen omkring udskiftningstidspunktet af tandremmen er altså vejledende og ikke det samme som en garanti.

Indhent tilbud og spar penge på et tandremsskift

Har du det rigtige værktøj kan det faktisk lade sig gøre selv at udskifte tandremmen. Men det kræver både indsigt og praktisk håndelag. En del af motoren skal nemlig skilles ad, så derfor vælger de fleste bilejere da også at køre bilen på værksted for at få opgaven løst.

Vælger du at få tandremmen skiftet på et værksted, så er det en god ide at gøre lidt forarbejde, som kan spare dig for både penge og kedelige oplevelser. Ved at bestille et tilbud fra mere end ét værksted finder du nemt og hurtigt et værksted til den rigtige pris. Samtidig kan du med fordel læse anmeldelserne af værkstederne, som du finder på her på sitet. Anbefalinger fra andre bilejere er måske det, som gør, at du har en god mavefornemmelse, når du vælger dit foretrukne værksted.

Når du bruger vores værkstedsportal får du udelukkende tilsendt skriftlige tilbud. Dermed har du let ved at sammenligne pris og indhold af hvert enkelt tilbud. Værkstederne som samarbejder med Autobutler er underlagt FDM’s stikprøvekontrol, og for at sikre, at du er tilfreds med den service som tilbydes på Autobutler har vi lavet en prismatch-aftale. Det betyder, at kan du fremvise et lavere tilbud (skriftligt) fra et autoværksted i samme geografiske område, som det tilbud du har fået via Autobutler, så matcher vi det identiske tilbud. Herefter kan du frit vælge, hvilket værksted, som skal løse opgaven.

Læs mere om vores prismatch ved at klikke her

Ved tandremsskift bør vandpumpen også udskiftes

Tandremmen på din Fiat driver også vandpumpen, som sørger for, at motoren ikke bliver overophedet. Mens systemet kører, pumpes der kølervæske ind i motoren og tilbage igen.

Hvis tandremmen er slidt, vil vandpumpen ikke fungere 100 pct. optimalt, og det kan nemt resultere i en overophedning af motoren. Vandpumpen slides ligesom tandremmen, og det er forklaringen på, at de fleste værksteder vælger at skifte både tandrem og vandpumpe på samme tid.

Glem ikke tandremmen ved køb af brugt bil

Når du køber en brugt bil, så glem ikke at spørge sælger om, hvornår tandremmen sidst blev udskiftet. Er der uklarhed om, hvorvidt tandremmen bør skiftes eller ej, så prøv eventuelt at kontakte det værksted, som tidligere har serviceret bilen. Du kan være heldig, at man her kan oplyse, hvornår tandremmen sidst blev skiftet eller endnu bedre, hvornår den bør skiftes næste gang.

Alt om tandrem, kilerem og ventilatorring

Få tilbud og sammenlign priser på tandrem

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.