Pris på ny tandrem til Volvo

Få en god pris på skifte af tandrem til Volvo

18 november 2015, 09:37

Som alle andre dele i bilen bliver din Volvos tandrem slidt over tid, og på et tidspunkt skal den skiftes – det kan ikke undgås.

Når du så står med en tandrem, der skal skiftes på din Volvo, vil du sikkert gerne vide, hvad det kan komme til at koste. Vi har beregnet gennemsnittet på udskiftning af tandrem på alle Volvo-modeller, der er udført af værksteder tilknyttet Autobutler.

Sammenlign og spar* Du sparer i gennemsnit*
DKK 963 17%

Prisen er et gennemsnit for alle modeller og årgange, og derfor kan du med fordel bestille tilbud på udskiftning af tandremmen på netop din Volvo-model, for at få en nøjagtig pris. Samtidig får du tryghed ved, at du i ro og mag kan sidde derhjemme og sammenligne tilbuddene – både i forhold til prisen, beliggenhed af værkstedet, andre bilejeres bedømmelser og selvfølgelig det samlede indtryk af tilbuddet.

Hvad dækker prisen?

Når du får en regning fra et værksted, vil der oftest være to helt overordnede punkter – reservedele og arbejdsløn – og det er meget forskelligt, hvor store de to poster er i forhold til hinanden.

Størstedelen af prisen for et tandremsskifte er arbejdsløn, da det tager forholdsvis lang tid at skille næsten halvdelen af motoren ad for at komme til tandremmen.

Selve tandremmen er en mindre del af regningen, og da værkstedernes timepriser varierer en del, kan der være store forskelle på prisen fra forskellige værksteder, så det betaler sig at undersøge priserne, ved at få tilbud flere forskellige steder fra.

Når du får skiftet tandrem, kan du også lige så godt få skiftet vandpumpe, så du ikke skal have en udgift til at få skilt dele af motoren ad igen mellem to tandremsskift. Det vil de fleste værksteder også anbefale i deres tilbud.

Hvad er en tandrem?

Tandremmen er en meget vigtig del i bilen, da den er hovedansvarlig for, at stempler og ventiler kører ordentligt sammen. Men på trods af det så er der faktisk mange, som ikke rigtig kender til den.

Tandremmen har altså en helt central rolle at spille i din Volvos motor, og derfor er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at den har det godt. Men ud over dens vigtighed, så er det værd at huske på, at det kan forårsage store skader i motoren, hvis den pludselig springer, og så kan man risikere at stå med en meget større regning end ved et tandremsskift. Det kan altså godt betale sig at holde lidt øje med tandremmen.

Hvordan ved jeg, hvornår min tandrem skal skiftes?

Tandremmen er i brug hele tiden, når motoren kører og kan ikke undværes. Derfor er der i bilens servicebog angivet nogle kilometerintervaller for, hvornår den skal skiftes.

Et tegn på at tandremmen kan være ved at være slidt ned, er, hvis du hører en hylen fra motorrummet – enten lige når du starter bilen, eller når du kører. Ellers kan et andet tegn være, at du ikke kan starte bilen i første forsøg, og så bør du i alle tilfælde få din Volvo tjekket, da det eventuelt er tandremmen, men også kan være andre ting i bilen, der er problemer med.

Værkstedet bør ved et almindeligt serviceeftersyn fortælle dig, hvis det er tid til tandremsskifte inden næste service, eller evt. vejlede dig til at få det foretaget sammen med et serviceeftersyn, så du slipper for at skulle undvære din bil mere end højest nødvendigt.

To ekstra tips om din Volvos tandrem

  • Når du køber en brugt bil, så husk at spørge sælgeren, hvornår tandremmen sidst er skiftet eller tjekket. Hvis du ikke har fået spurgt og står med en brugt bil, som du ikke kender status på tandremmen på, er det en rigtig god idé lige at få en mekaniker til at tjekke, at den er ok.
  • Hvis du er på vej på lang bilferie, og du ikke for nylig har fået tjekket bilens tandrem, så kan det være smart at smutte forbi værkstedet og få det gjort. Vi kan nok alle sammen finde på sjovere ting end at ende i nødsporet på en tysk motorvej og vente på vejhjælp.

Kort om Volvo

Siden 1927 har Volvo produceret en bred vifte af modeller og har altid haft sikkerheden som en meget vigtig parameter. Det er bl.a. Volvo, der har udviklet den tre-punkts sele, der i dag anvendes i alle bilmærker.
Det er også Volvo, der oprindeligt opfandt sideairbag systemet (SIPS).

Læs mere om Volvo her

Når du skal have skiftet tandremmen, kan du med fordel få tilbud, så du hjemme i ro og mag kan vælge det bedste, enten ved at kigge på prisen, værkstedets bedømmelser fra andre bilejere, eller ved at sammenligne de tilbudsbeskrivelser du har fået.

Udskiftning af tandrem

Alt om tandrem, kilerem og ventilatorring

Få tilbud og sammenlign priser på tandrem

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.