Anhængertræk Toyota

Montering af anhængertræk på Toyota

16 august 2017, 14:07

For at være sikker på, at du får en god pris på en trækkrog til din Toyota, er det en god ide at oprette en opgave på Autobutler og få tilbud på skrift.

Vi har beregnet en gennemsnitspris ud fra alle de tilbud, som værkstederne har afgivet via Autobutler.

Tilbuddene er alle givet til Toyota-ejere, men du skal være opmærksom på, at prisen dækker over samtlige Toyota-modeller, og derfor kan den viste gennemsnitspris altså variere fra, hvad du skal give for køb og montering af anhængertræk til din bil.

Spar i gennemsnit*
1.841 kr. / 22%

Når du opretter opgaven, bliver du spurgt om, hvor langt væk fra din hjemmeadresse, du er villig til at køre. Udvider du den geografiske søgning, stiger chancen for at få en god pris på køb og montering af et anhængertræk.

Få tilbud og få dit næste værkstedsbesøg til en fair pris. På Autobutler kan du læse, hvordan andre brugere har anmeldt de forskellige værksteder.

Anbefalinger fra andre brugere skaber troværdighed, og gør det lettere for dig at træffe et kvalificeret valg, når du skal vælge værksted til din Toyotas næste bilreparation.

Store prisforskelle på montering af anhængertræk

Der kan være mange penge at spare på køb og montering af anhængertræk til din Toyota. Derfor er det en god ide, at du kigger dig godt for, og eventuelt beder om et skriftligt tilbud fra flere forskellige værksteder.

Det kan du hurtigt og nemt gøre via Autobutler.

Det er slet ikke ualmindeligt, at prisen for montering af et anhængertræk kan variere med flere tusinde kroner, så hvorfor ikke spare på værkstedsregningen, hvis du kan?

Forskellige typer trækkroge og priser

Prisen afhænger bl.a. af, hvilket anhængertræk du vælger. Selvom et aftageligt træk er det, der ”ser bedst ud”, så er der fortsat flest bilister, som vælger den klassiske, fastmonterede udgave.

Det aftagelige træk er nemlig væsentligt dyrere. Og så kan der faktisk være problemer med, at det aftagelige anhængertræks bevægelige dele ruster fast, hvis man af og til glemmer at tage det af efter brug.

Anhængertræk – gør det selv

Det er tilladt selv at montere anhængertrækket på din Toyota, og dermed spare endnu flere penge. Husk blot på, at bilen så skal synes efterfølgende. Men synsafgiften er en relativ lille ekstra omkostning i forhold til, hvad du sparer ved selv at udføre opgaven.

Når du køber dit anhængertræk, så følger der som regel en brugsanvisning med, der trin for trin fortæller dig, hvordan du skal montere trækket.

Dog skal du naturligvis have de rette værktøjer til rådighed for at kunne udføre opgaven, samt vide hvad du laver. Det er umiddelbart en opgave for folk, der tidligere har arbejdet lidt med biler.

Anhængertræk - forsikring og syn

Når du monterer et anhængertræk på din Toyota, skal du samtidig have en lovpligtig udvidet ansvarsforsikring. Den udvidede ansvarsforsikring tegner du som en selvstændig forsikring på påhængskøretøjet.

Vælger du selv at montere bilens nye anhængertræk, så skal du som sagt huske at køre bilen til syn.

Får du derimod opgaven udført på et registreret værksted eller autoriseret forhandler, så skal bilen ikke synes, såfremt din Toyota er yngre end 8 år fra første registreringsdato. Her gælder nemlig reglerne om synsfri sammenkobling.

Efter anhængertrækket er monteret, vil du modtage den nye registreringsattest fra værkstedet.

Må du overhovedet køre med anhængertræk?

Som almindelig bilejer med kørekort (B), må anhænger inkl. last højst veje 750 kg. Desuden skal du være opmærksom på, at bil plus anhænger ikke må have en totalvægt på mere end 3500 kg.

Kører du derimod rundt i en mini- eller mikrobil, så må en sådan bilmodel ofte kun trække mellem 200-500 kg. med en trailer uden bremse. Vægten, som bilen må trække, bliver endda yderligere reduceret, hvis bilen er fuld læsset, eller hvis der eksempelvis sidder 4 personer i bilen.

Inden du monterer et anhængertræk på en mini- eller mikrobil, så er det en god ide at tjekke både med værksted og med producenten om de overhovedet anbefaler, at der monteres et anhængertræk.

Visse producenter kræver, kunden underskriver en erklæring om, at monteringen er på eget ansvar. Det skyldes, at bilen som udgangspunkt ikke er beregnet til at køre med tung last.

Mange får dog primært monteret et anhængertræk for at kunne have cykler bagpå på bilen, og så er det ikke noget problem.

Men det er dog værd at overveje, om det så overhovedet giver mening, da der findes specielle cykelholdere, som kan spændes fast på bilen, uden brug af anhængertræk.

Anhængertræk – husk på sikkerheden

Når ulykken er ude, så skyldes det ofte, at traileren er forkert eller for tungt læsset. Og apropos overlæs, så risikerer motoren at tage skade på de små mini- eller mikrobiler, hvis du får læsset for meget på traileren.

Det, som ofte sker, er, at traileren kommer i svingninger, eller helt ryger af bilen. Derfor er det vigtigt, du husker at montere den lille wire, som sættes fast i ”øjet” på den faste del af anhængertrækket, som er monteret på bilen.

Det er lovpligtigt at gøre dette, hvis traileren har eget bremsesystem, da anhængeren bremses, hvis den af en eller anden årsag skulle ryge af krogen under kørsel.

Ellers er det en god ide at tjekke om nummerpladelys, blinklys og bremselys virker 100 pct. som det skal, inden du begynder at køre med anhængeren.

Alt om anhængertræk og "jydekrog"

Billigt anhængertræk

Få tilbud og sammenlign priser på anhængertræk

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16799 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 271 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.