Pris for at få skiftet olie på en Hyundai

Udskiftning af motorolie - vælg den rigtige olie til din Hyundai

05 december 2017, 15:13

Oliestanden på din Hyundai er noget, som du altid bør holde et vågent øje med. Motorolien, der udfører sit arbejde i det skjulte, har den funktion, at den dels afkøler motoren og dels smører motorens bevægelige dele, så de kan arbejde gnidningsfrit.

Mangler motoren den fornødne mængde olie kommer den resterende olie på overarbejde. Og får du ikke skiftet olien regelmæssigt, vil olien blive tyndere og langsomt men sikkert miste evnen til at smøre, nedkøle samt rense motoren for skidt og slam.

Vi har beregnet en gennemsnitspris for olieskift på din Hyundai, så du har et fingerpeg om, hvad det koster.

Spar i gennemsnit*
916 kr. / 52%

Prisen er beregnet på tværs af modeller og årgange for Hyundai, og prisen på olieskift til netop din bil kan derfor afvige fra gennemsnitsprisen.

Hvis du selv har mod på at skifte olie på din Hyundai, kan du se lidt længere nede for tips – hvis du helst vil slippe for sorte fingre, kan det godt betale sig at få overlade opgaven til andre. Hvis du også gerne vil sørge for at få det til en god pris, kan du her på Autobutler få tilbud fra værksteder nær dig, og derefter kan du i ro og mag sammenligne pris, beliggenhed af værkstederne og bedømmelser fra andre bilejere.

Vælg en god olie til din Hyundai

Som Hyundai-ejer er det selvfølgelig vigtigt, at du bruger den rigtige motorolie. Nogle værksteder anbefaler Castrol motorolie, mens andre anbefalinger kan være Mobil 1 eller Q8 Formula. Det som du bør gøre er at undersøge, hvad bilfabrikanten råder dig til. Det kan du læse om i bilens instruktionsbog.

Du kan uden problemer købe motorolien i en onlinebutik, hvis du selv vil skifte motorolien, eller du mangler olie til en ekstra påfyldning. I dag har de fleste webshops en ’søg og vælg motorolie’-funktion, hvor du indtaster bilmærke, model, eventuelt variant eller registreringsnummer samt årgang, og så får du automatisk præsenteret en række forslag til, hvilken olie du bør vælge.

Det vigtige er, at du får valgt en olie med de rigtige krav og specifikationer. Motorolien skal helst være en semisyntetisk eller fuldsyntetisk (Longlife) motorolie. En sådan olie har nemlig en høj ydeevne og lang holdbarhed, og ved at bruge en kvalitetsolie er du med til at forlænge motorens levetid.

Er du usikker på, hvilken motorolie der er den rigtige til din bil, så kan du altid ringe til vores dygtige support på 77 34 32 21, som kan hjælpe dig videre.

Hvornår skal motorolien skiftes?

Hver gang din bil er til service, vil motorolien plus oliefilter typisk blive skiftet. Men kører du rundt i en ældre Hyundai-model, risikerer du, at det er nødvendigt at få foretaget hyppigere olieskift.

Især ældre biler vil kunne have et konstant olieforbrug. I nogle tilfælde vil biler, som har kørt 200.000 eller 300.000 kilometer, ligefrem være ’storforbrugere’ at olie.

Derfor skal oliestanden kontrolleres løbende, for ender motoren med at blive tørlagt for olie, så vil det kunne medføre et alvorligt motorhavari.

Det er generelt ikke nok at stole på advarselslampen i instrumentbrættet. Den fortæller dig godt nok, at nu er der næsten ikke mere olie tilbage på motoren. Men du risikerer, at det allerede er for sent, og at den manglende motorolie har resulteret i skader på motoren.

En god vane er derfor at kontrollere oliestanden, hver gang du tanker, eller i hvert fald gøre det som minimum hver gang bilen har kørt 2.000 km.

Du skal regne med, lidt afhængig af model og årgang, at motorolien på din Hyundai skal skiftes efter 12 eller 24 måneder eller efter 15.000-30.000 km. Af bilens servicehæfte vil det fremgå, hvornår og hvor ofte motorolien skal skiftes.

Ved udskiftning af motorolien forlænges motorens levetid. Det skyldes bl.a., at olien opsamler slam og andre skadelige ophobninger, som fjernes, når olien udskiftes.

Sådan kontrollerer du selv oliestanden

Som allerede nævnt er det vigtigt, at du holder øje med oliestanden på din Hyundai. Selvom nyere biler kan have et minimalt olieforbrug, så er det altså nok til, at der ind imellem skal påfyldes lidt ekstra olie. Derfor er det også vigtigt, at du kontrollerer oliestanden, så du ikke risikerer at køre rundt med en motor med for lidt olie.

Sådan tjekker du motorens oliestand:

  1. Parkér bilen på et fladt underlag.
  2. Lad motoren være slukket i mindst 5 minutter.
  3. Når motorolien har lagt sig jævnt i bunden af motoren, er du klar til at foretage en måling af oliestanden.
  4. Løft motorhjelmen og find frem til oliepinden. Læs i bilens instruktionsbog, hvis du er i tvivl om, hvor i motorrummet du skal kigge efter oliepinden. Typisk vil den have en gul top eller et lille plasticøje/håndtag.
  5. Træk oliepinden op og aftør den med en klud eller et stykke papir. Sæt oliepinden ned på plads igen.
  6. Tjek oliestanden ved at trække oliepinden op og se efter, om olien er markeret mellem minimum- og maksimumstregen på den nederste del af målepinden.
  7. Dækker olien kun lige op over minimumsstregen, skal du regne med at skulle efterfylde en halv til en hel liter motorolie.
  8. Hæld olien på i små mængder, så oliestanden lige akkurat når op til maksimumstregen.
  9. Hvis ikke du vælger at få udskiftet al motorolien, så er det vigtigt, at du bruger den samme type olie, som allerede er på motoren. Motoroliens egenskaber ødelægges nemlig, hvis to forskellige motorolier sammenblandes.

Sådan skifter du selv motorolie

Er du ’gør-det-selv’-typen, så får du her en udførlig guide til, hvordan du selv skifter motorolien på din Hyundai.

Du skal bruge følgende remedier:

  • Dunk til opsamling af brugt olie
  • En stor tragt til påfyldning af den nye olie
  • Værktøj til at løsne bundproppen
  • En motorolie med de rigtige kravspecifikationer
  • Kraftige arbejdshandsker

Olieskift: trin for trin

  1. Lad bilen stå i tomgang et par minutter.
  2. Sluk motoren og skub en opsamlingsdunk ind under bilen.
  3. Kom ind under bilen og løsn bundproppen. Brug en topnøgle eller sekskantnøgle. Vær opmærksom på, at olien er varm, så brug endelig et par kraftige arbejdshandsker.
  4. Montér bundproppen, når al motorolien er løbet ud. Det kan som regel være en god ide at skifte bundpropspakningen.
  5. Skift også oliefilteret. Du løsner filteret ved hjælp af en oliefiltertang. Når det nye oliefilter monteres, bør du kun spænde det med håndkraft.
  6. Hæld den nye motorolie på ved at bruge en tragt, så olien undgår at komme ud på motorblokken.
  7. Start motoren og lad den stå nogle minutter i tomgang. Hold øje med, at olien ikke siver ud nede ved bundproppen.
  8. Aflever den brugte olie på genbrugspladsen.

Vil du ikke selv stå for det beskidte arbejde, så bestil tilbud på Autobutler og få skiftet motorolien på dit foretrukne værksted.

Mere om olieskifte og oliefilter

Få tilbud og sammenlign priser på olieskifte

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.