Pris på anhængertræk på BMW

Anhængertræk BMW – montering til en god pris

28 marts 2019, 14:37

Hører du til de bilejere, som enten elsker at campere eller måske i stedet hægter bådtraileren bag bilen og kører ud til vandet? Eller er du bare praktisk anlagt og har brug for at komme på genbrugspladsen med haveaffald eller lign., så har du formentligt allerede et anhængertræk på din bil.

Men har din bil ikke allerede monteret et anhængertræk, så kan du nemt og hurtigt få det eftermonteret. Eftermontering af anhængertræk, jydekrog, trækkrog eller tilkoblingsanordning er nemlig en standardopgave på stort set alle autoværksteder.
Men hvad koster det egentligt at få sat et anhængertræk på en BMW?

For at kunne give svar på det, har vi beregnet en gennemsnitspris ud fra alle de tilbud, som værkstederne har sendt til BMW-ejere, der har benyttet Autobutler.

I prisberegningen er der altså udelukkende medtaget tilbud til BMW-ejere. Du skal dog være opmærksom på, at den viste pris dækker over alle BMW-modeller og samtidig også dækker over flere forskellige typer af anhængertræk.

Sammenlign og spar* Du sparer i gennemsnit*
DKK 2.100 18%

Undersøg hvad et anhængertræk koster til din BMW. Opret en opgave her på siden og indhent skriftlige tilbud. Ved at sammenligne de enkelte tilbud med de bedømmelser, som værkstederne har fået af bilejere på Autobutler, finder du let frem til dit foretrukne værksted.

Hastighedsregler for kørsel med anhænger

Inden du hægter anhængeren på bilen, er det vigtigt, at du har styr på hastighedsreglerne. For du må nemlig ikke køre lige så stærkt med anhænger som uden anhænger.

Der findes som udgangspunkt tre forskellige fartgrænser for kørsel med trailer eller anden form for anhænger.

Køres der i byområder, må hastigheden maksimalt være 50 km/t.

Ved kørsel i byzoner må hastigheden, hvis køretøjet i alt højst vejer 3.500 kg, maksimalt være på 70 km/t, hvis ellers skiltningen tillader det.

Endelig må du på motortrafikvej og landevej køre 70 km/t og på motorvej 80 km/t.

Tager man sydpå over grænsen til Tyskland, gælder der andre regler. Her må der eksempelvis på motorvej køres 100 km/t med et påhængskøretøj spændt på bilen, hvis du vel at mærke har en såkaldt ’Tempo 100-godkendelse’.

Kørsel med cykelholder

Overvejer du at få monteret et anhængertræk på din BMW, og skal du primært bruge anhængertrækket til en cykleholder, så er der også her en række regler, som du skal være opmærksom på.

Reglerne foreskriver, at bilens nummerplade altid skal kunne ses tydeligt. Det betyder, at cykelholderen, inklusive cykel, ikke må dække over nummerpladen.

Gør den det, skal der monteres en særlig lygtebom og en ekstra nummerplade ved kørsel med cykelholderen.

Man risikerer at få en bøde, hvis nummerpladen ikke er 100 pct. synlig, og bøden stiger, hvis enten bilens stoplys eller blinklys heller ikke kan ses.

Skal du udelukkende køre med cykler bag på bilen, så kan du faktisk overveje at købe en særlig cykelholder, som monteres på bilens bagsmæk. Så behøver du faktisk slet ikke at få monteret et anhængertræk. Men skal trækket også bruges til trailerkørsel eller kørsel med anden form for anhænger, så er der ingen vej udenom. Så skal du have eftermonteret en trækkrog.

Få tilbud og sammenlign priser på anhængertræk

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.