Mekaniker gennemgår en Mitsubishi til bilsynet

Få en god pris på et førsynstjek af Mitsubishi

23 december 2019, 13:41

Din Mitsubishi skal første gang til periodisk syn fire år efter første indregistreringsdato. Et periodisk syn er et kontroltjek, hvor det undersøges om køretøjet lever op til de gældende regler for godkendelse og syn af køretøjer.

Synet er lovpligtigt og efter første syn indkaldes bilen automatisk til syn hvert andet år.

Indkaldelsen modtager man automatisk fra Færdselsstyrelsen, og med indkaldelsen i hånden skal man sørge for, at få bilen synet, inden synsfristen udløber. Det vil sige indenfor en 8 ugers frist.

Autobutler har undersøgt gennemsnitsprisen på et synstjek af en Mitsubishi. Prisen dækker over alle de tilbud, som værkstederne har afgivet til Mitsubishi-ejere, uanset model og årgang.

Spar i gennemsnit*
805 kr. / 64%

Det kan være en god ide at få bilen tjekket på et værksted, inden den køres til syn. Bestil tid til et synstjek via Autobutler. Når du bestiller gennem Autobutler garanterer vi dig, at værkstedet ikke foretager nogen reparationer uden, at det er aftalt på forhånd.

Vidste du for øvrigt at, hver gang du bruger et autoværksted, der er tilknyttet Autobutler, så får du 3 års garanti på alle reparationer samt på reservedele?

Kan din Mitsubishi gå igennem et bilsyn?

Med det periodiske syn sikres det, at alle færdselsmæssige og miljømæssige forhold omkring bilen lever op til de gældende lovkrav.

Synshallen kontrollerer bl.a., anhængertræk, styretøj, støddæmpere, dæk samt lygter, herunder lygtejusteringen af forlygterne.

Desuden ses der efter, at der ikke er rustangreb og tæring på kritiske steder ved hjulophæng, fjederskåle, støddæmpertårne, svingarme eller forbro.

Endelig så tjekkes de miljømæssige forhold. Det sker ved en kontrol af røg og kulilte, og så tjekkes det, at bilen holder sig indenfor støjgrænserne under kørsel.

Slipper bilen gennem nåleøjet uden alvorlige fejl og anmærkninger vil synsrapporten få stemplet: Godkendt.

Tjek disse 5 ting inden næste syn

I 2018 blev der indført nye og skrappere synsregler, og det blev fra da af vanskeligere at få bilen gennem syn i første forsøg. Modsat før 2018 udløser småfejl, som en defekt pære i dag et omsyn.

Derfor er det vigtigt som bilejer at have styr på synsreglerne og vide, hvad man skal have kontrolleret inden bilen køres til syn.

Nedenfor giver vi dig en tjekliste, som kan være med til at mindske risikoen for, at din Mitsubishi indkaldes til et omsyn.

1. Virker bilens lygter som de skal?

Tro det eller ej, men mange bilejere kører deres bil til syn med fejl på en eller flere lygter. Og det er dumt, for er der fejl på lygterne skal bilen til omsyn.

Heldigvis er det let at undgå. Man skal bare sørge for at kontrollere, at al lys på bilen fungerer som det skal. Få eventuelt din mekaniker til at hjælpe med opgaven.

Det er helt klart vigtigst, at bremselyset virker som det skal. Reglen siger, at bremselyset skal lyse kraftigere end baglygterne. Synsreglerne siger, at findes der fejl bremselyset resulterer det i et omsyn med køreforbud.

2. Fuld effekt på bilens horn

For at sikre størst mulig færdselssikkerhed er det et krav, at man som bilist kan advare andre trafikanter og fodgængere, som færdes i trafikken. Derfor skal hornet i din Mitsubishi også virke korrekt. Ved et tryk på hornet skal der kunne høres en høj og konstant tone. Eventuelle fejl på hornet kan betyde, at lyden stiger eller falder i lydstyrke.

3. Lyser advarselslamperne i instrumentbrættet

Lyser en eller flere af bilens advarsels- og kontrollamper, når bilen køres til syn, så vil bilen ikke blive godkendt.

Advarselslamperne i instrumentbrættet fortæller, at der er noget galt et eller andet sted på bilen. Derfor bør lysende advarselslamper få dig til at køre bilen på værksted og få foretaget en fejlkodelæsning. Ved udlæsning af fejlkoder vil mekanikeren være i stand til at nulstille fejlen, førend bilen køres til syn.

4. Tjek motoren for oliespild

Ses der tydelige tegn på oliespild i motorrummet, eller forekommer der oliepletter under bilen, når man parkerer, så skyldes det højst sandsynligt utætheder i motoren.

Synhallen kan godt vurdere oliespildet til at være for stort til at bilen kan gå igennem det obligatoriske syn.
Et omsyn pga. oliespild kan undgås ved at køre bilen på værksted, så problemet kan lokaliseret og fejlen blive udbedret.

5. Foretag en kontrol af bilens dæk

Lever bilens dæk ikke op til lovkravene, så vil bilen ikke blive godkendt til syn.

Dækkene skal mindst have 1,6 mm dækmønster. Foruden tilstrækkelig med slidmønster må dækkene ikke være møre eller have revner på siden. Fejlbehæftede dæk vil resultere i et omsyn og måske endda ligefrem et køreforbud.

Få tilbud og sammenlign priser på klargøring til syn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.