Audi - få undervognsbehandlet din bil

Rustbeskyttelse til din Audi betaler sig

07 november 2017, 09:50

På visse rustbeskyttelsescentre gives der mange års rustgaranti – helt op til 30 år – hvis man får sin nye bil behandlet inden for det første år, og herefter holder behandlingen ved lige mindst hvert tredje år.

Hvad du skal betale for at få din Audi undervognsbehandlet, afhænger bl.a. af, hvilken behandlingsform du vælger.

Autobutler har undersøgt, hvad gennemsnitsprisen er for en standard undervognsbehandling til en Audi. Der er tale om en gennemsnitspris, der dækker over alle modeller og forskellige typer af behandlinger.

Spar i gennemsnit*

*Vælger du at få foretaget undervognsbehandlingen i forårs- eller sommermånederne, kan du formentlig være heldig at finde et undervognscenter, der tilbyder en endnu lavere pris.

Hvorfor ikke gøre som mere end 600.000 andre bilejere har gjort før dig. Bestil tilbud på Autobutler. Du modtager alle tilbud på skrift, du kan vælge dit foretrukne værksted, og samtidig sikrer du dig, at dit næste værkstedsbesøg fås til en fair pris.

Hvornår er det tid til undervognsbehandling?

Har du købt en hel ny bil, så er undervognsbehandling måske ikke lige det første, du tænker på. For bilen er vel blevet rustbeskyttet, inden den kørte ud fra fabrikken?

Ja, generelt foregår det sådan, at biler i dag får en standardbehandling på fabrikken, dvs. en undervognsbehandling der bliver påført af en sprøjterobot. Svagheden ved en sådan behandling er, at den som regel ikke kommer ind i alle hjørner og alle hulrum.

Samtidig foreholder det sig desværre sådan, at Danmark har et af verdens mest rustfremkaldende klimaer, som gør, at den rustbeskyttelse, som bilen har fået på fabrikken, som oftest ikke er tilstrækkelig til at modstå de aggressive rustangreb.
Derfor er det en god ide at få et professionelt værksted eller rustbeskyttelsescenter til at give bilen en grundig behandling for at undgå, at undervognen bliver angrebet af den kedelige rust, som truer med at gennemtære vanger, skærme, døre. Det gælder selvfølgelig især, hvis du kører rundt i en Audi af ældre dato.

Vælger du at spare på rustbeskyttelsen, selv på en helt ny bil, kan det hurtigt vise sig at blive en besparelse med omvendt fortegn. For dels taber bilen forholdsmæssigt mere i værdi, når den ikke er beskyttet mod rust, og dels vil der i løbet af et par år opstå fordyrende reparationer, når rusten begynder at titte frem.

De fleste bilejere ved altså godt, at for at holde rusten i skak er det generelt en god ide at få bilen undervognsbehandlet. Nogle bilmærker er dog mere udsat for rust end andre, og Audi hører pga. galvanisering og god rustbeskyttelse fra fabrikkens side, til de mindre udsatte.

Rustbeskyttelse – forebyg rustangreb i undervogn og hulrum

Undervognen på din Audi er udsat for både fugt, kondens og stenslag, og vinterens vejsalt har det med at klæbe sig til vanger og sætte sig i alle hulrum.

Især opdages den rust, som opstår i bilens hulrum, ofte først, når det er for sent. En professionel undervognsbehandling af undervogn, inderskærme, paneler, hulrum og andre udsatte steder forebygger sådanne rustangreb, og når behandlingen gentages hvert andet eller hvert tredje år, kan der forebygges alvorlige rustskader.

Vælger du et af de anerkendte værksteder, så vælger du også et værksted som er underlagt kontrol fra Autobutler og FDM. Kontrollen er din garanti for, at arbejdet bliver udført som lovet.

Undervognscentrene tilbyder forskellige behandlinger. En førstegangsbehandling omfatter typisk 2-lag rustbeskyttelse, mens en efterbehandling vedligeholder den tidligere dobbeltbehandling.

Forskellige former for rustbeskyttelse

Når du skal have din Audi undervognsbehandlet, skal du vælge det, som kaldes for en heldækkende rustbeskyttelse. Det er en behandling, hvor hele undervognen og ophæng samt alle bilens skjulte hulrum og samlinger i døre, stolper og vanger beskyttes indvendigt.

Ved en førstegangsbehandling påføres undervognen yderligere et slidlag med meget stor slidstyrke.

Nogle værksteder og rustbeskyttelsescentre tilbyder i dag også en særlig miljøvenlig behandling, som er vandbaseret og helt uden brug af skadelige opløsningsmidler. Produkterne er lugtfri og indeholder ingen dampe eller skadelige stoffer.

Som noget forholdsvis nyt kan du nu også få en støjdæmpende behandling. Der reklameres med en stødreduktion i bilens kabine på op til 50 pct. Køreglæden og komforten er det, der slås på, når værkstederne reklamerer for denne ekstra ydelse. Og det giver jo meget god mening, for når støjen reduceres fra dæk og vej, bliver det lettere at tale i den håndfri telefon, høre radio eller føre en almindelig samtale, mens man kører. Behandlingen med det støjabsorberende produkt retter sig både mod undervogn og hjulkasser, hvor sidstnævnte i ubeskyttet stand virker som ’højtalere’, der forstærker støjen fra bilens dæk.

Det gælder altså om at behandle de dele, som ellers forstærker og transporterer støjen ind i bilens kabine.

Sådan foregår en undervognsbehandling

  • Bundplader og diverse plastdele, herunder inderskærme, afmonteres
  • Undervognen vaskes og trykluftrenses, så al snavs og løstsiddende partikler fjernes
  • Undervognen varmlufttørres
  • Undervognen kontrolleres for begyndende rust
  • Bilen rustbeskyttes i alle hulrum (vanger, paneler, klapper og døre)
  • Bundplader og hjulkasser rustbeskyttes
  • Overskydende rustbeskyttelse fjernes fra lak og paneler
  • Sprøjtehuller proppes, og bilen stilles til afdrypning

Efterfølgende skal din Audi blot have en undervognsbehandling cirka hvert andet år.

Mere om undervognsbehandling og rustbeskyttelse

Få tilbud og sammenlign priser på undervognsbehandling

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.