Startkabler - Guide til korrekt brug af startkabler

04 februar 2022, 11:30

Et fladt bilbatteri er en af de hyppigste årsager til at bilen ikke vil starte. På nye biler bruges batteriet til størstedelen af bilens funktioner. Det stiller højere krav til strømforsyningen og bilbatteriet.

Du kan i dette indlæg læse om hvilke startkabler du skal bruge samt, hvordan du giver din bil starthjælp med startkabler.

Du finder også tips til vedligeholdelse af dit bilbatteri. Du kan læse mere om hvilke årsager og symptomer der indikerer et fladt batteri, eller hvis der er behov for udskiftning samt priser på dette.

Brug af startkabler

Hvordan og hvilke startkabler skal bruges

Husk og undersøg hvorvidt om din bil må startes med kabler, det kan du nemt finde i bilens instruktionsbog. Enkelte bilmodeller må ikke få ydet starthjælp gennem startkabler. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte dit værksted eller din vejhjælpsudbyder. Det er vigtigt at kontrollere for at undgå en evt. kortslutning i bilens elektronik.

Et godt startkabel skal være solidt bygget og være let at påsætte både vandret, lodret og har et godt batteripol greb. Du skal være opmærksom på, at dieselbiler som regel minimum skal bruge et 25 mm tykt kabel for at der bliver overført nok strøm. Hvis du I tvivl om tykkelsen, kan du læse om dette i brugsanvisningen til dine startkabler.

I det følgende afsnit finder du en let og nem guide til brugen af startkabler, og om hvordan du giver starthjælp til din bils batteri.

Startkabler - Hvordan?

Startkabler & starthjælp. Startkabler hvordan

Sådan tilslutter du startkabler:

Man behøver ikke være mekaniker eller bilekspert for at kunne give bilen starthjælp. Hvis du blot har startkabler og adgang til en bil eller et bilbatteri, så kan du nemt læse her hvordan du giver din bil starthjælp.

1. Sikkerhed

Det er vigtigt for din bils elektronik og din egen sikkerhed, at starthjælpen foretages ansvarligt og i den korrekte rækkefølge. Da der kan springe gnister, er det vigtigt du følger nedenstående guide omhyggeligt.
Det røde kabel er plus +
Det sorte kabel er minus -

Start med at slukke for begge biler og tag nøglerne ud, så er du sikret, at alt er slukket.

2. Det røde startkabel

Sæt det røde kabel på pluspolen på det strømgivende batteri først. Derefter sættes den anden ende af kablet på det modtagende batteri.

3. Det sorte startkabel

Montér det sorte kabel på minuspolen på batteriet hos den strømgivende bil. Nu skal du sætte kablet fast hos den strømmodtagende bil. Det er vigtigt, at du sætter kablet på en god stelforbindelse på motoren - skinnende blankt metal uden maling virker bedst eller direkte på batteriets sorte minuspol. Det er vigtigt at ingen rør kablerne.

4. Start motoren

Start først den strømgivende bil. Afvent ca. et minut og derefter start den strømmodtagende bil.

5. Fjern kablerne

Når bilen er startet, fjerner du først det sorte kabel fra den strømmodtagende bil og herefter fra den strømgivende bil. Gentag samme procedure med det røde kabel.

Kør gerne en lang tur på minimum 30 minutter for, at du ikke støder ind i samme problem næste gang du skal starte bilen. Vi anbefaler du lader batteriet helt op med en batterilader, hvis du har muligheden. Få hertil kontrolleret batteriet hurtigst muligt for at undgå samme frustrerende situation igen.

Bemærk: Hvis bilen generelt har vanskeligheder med at starte, kan det være tid til at skifte batteri.

Få tilbud fra lokale værksteder
Sammenlign tilbud på: Udskiftning eller fejlsøgning af bilbatteri.


Bilbatteri - Levetid

Hvor længe holder et bilbatteri

Et bilbatteri har typisk en levetid på ca. 3-5 år alt afhængig af bilen, kørsel, vejr og vedligeholdelsen. Batteriet kan miste op mod 40% af sin kapacitet, når temperaturen rammer frysepunktet.

Du kan her læse tips til hvordan du bedst muligt forlænger din bilbatteris levetid, og undgår at stå med et fladt bilbatteri. Du kan nemlig selv gøre en hel del, for at forlænge levetiden.

  1. Kulden kan være hård for dit bilbatteri, særligt gennem længere perioder. Prøv så vidt muligt at opbevare bilen, hvor der ikke er alt for koldt og i ly for sne. Herudover anbefales det at bruge bilen regelmæssigt i vintermånederne.

  2. Vent med blæser, sædevarme, radio og andre krævende funktioner for batteriet indtil motoren har fået lidt varme.

  3. Undgå at bilen står ubrugt længe og har mange små korte ture. Ved korte ture når batteriet ikke at lade op, hvilket slider på batteriet. Jo længere ture, desto bedre - gerne minimum 30 minutter.

  4. Hold batteriet rent. Rens batteriets poler og hold det så vidt muligt rent for skidt og støv. Du kan bruge en fugtig klud til at rengøre batteriet – det forbygger mod krybestrøm.

  5. Sæt en oplader på batteriet om natten når det er frostvejr udenfor.

Typiske symptomer på at du har et fladt bilbatteri, er at bilen er knap så samarbejdsvillig når du starter den. Hvis du prøver at starte bilen og den blot siger ”Klik”, er det sandsynligt at du skal få tjekket dit bilbatteri.

Få tilbud fra lokale værksteder
Sammenlign tilbud på: Bilbatteri, montering og evt. kodning.


Der er forskel på hvor lang levetid et batteri har, og det er derfor en god ide at kontrollere din bils batteri en gang i mellem. Hvis du har mistanke om at batteriet er ved at løbe tør for strøm, kan du lade batteriet op derhjemme.

Sådan oplader du din bils batteri: https://www.autobutler.dk/bilens-abc/opladning-af-bilbatteri

Hvis opladningen slår fejl, er batteriet højest sandsynligt slidt. Inden du skifter batteri, anbefaler vi at du undersøger om der er stadig er garanti. Her kan du læse mere om bilbatterier, fejlsøgning og montering.

Hvis du har behov for et nyt bilbatteri eller fejlsøgning, kan du nemt sammenligne priser på Autobutler.

Få tilbud fra lokale værksteder
Sammenlign tilbud på: Udskiftning eller fejlsøgning af bilbatteri.


På autobutler.dk tror vi på gennemsigtighed og rimelige priser. Derfor kan du se gennemsnitspriser for bilmærker og hvad du kan spare på at sammenligne tilbud.

Bilmærke Gns. pris Fra - Til
Audi 2.004 kr. 1.438 kr. - 2.572 kr.
Citroën 1.618 kr. 1.214 kr. - 2.045 kr.
Ford 1.692 kr. 1.214 kr. - 2.045 kr.
Hyundai 1.339 kr. 1.000 kr. - 1.717 kr.
Kia 1.581 kr. 1.199 kr. - 1.988 kr.
Peugeot 1.531 kr. 1.198 kr. - 1.872 kr.
Renault 1.857 kr. 1.283 kr. - 2.263 kr.
Skoda 1.695 kr. 1.321 kr. - 2.052 kr.
Toyota 1.310 kr. 1.099 kr. - 1.614 kr.
Volkswagen 1.768 kr. 1.366 kr. - 2.113 kr.

*Priserne er baseret på alle tilbud givet via autobutler.dk op til d. 13/01/2022, der dog kan indeholde fejl eller udsving. Opret en opgave, hvis du ønsker et specifikt tilbud til din bil.

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.