Autobutler indstillet til E-handelsprisen 2012

24 april 2012, 11:52

Værkstedsportalen Autobutler er nomineret i Top 3 i to kategorier, når E-handelsprisen 2012 uddeles den 24. maj.

Værkstedsportalen Autobutler er i kampen om E-handelsprisen 2012 røget til tops i hele to ud af ni priskategorier. Det vækker både stolthed og jubel hos det unge, engagerede team, der allerede nu efter knap to års virke har formidlet 80.000 tilbud fra danske autoværksteder til danske bilister. Og som for nylig fik kapital fra tre kendte investorer til en international satsning.

»Vi ser det som et kæmpestort skulderklap, at vi er kommet med i Top 3 i to af de ni kategorier. Vi synes selvfølgelig selv, vi gør det godt, men alene den anerkendelse, der ligger i at komme så højt op på listen, er vi meget stolte af, og det betyder meget, at forbrugerne mindes om vores kamp for gennemsigtighed i værkstedsbranchen«, siger adm. direktør og partner Christian Legêne.

Indstillet af 65 eksperter

Autobutler blander sig i kapløbet i kategorien B2C, altså Business to Customer og i kategorien Start-up, altså iværksætteri. I kategorien B2C er konkurrenterne Osuma og Postme.com, og i Start-up hedder de BedreBegravelse.dk og Brugertest.nu.

Det er et indstillingsudvalg bestående af 65 eksperter inden for e-handel, der har sammensat Top 3-grupperne. Udvalgets opgave er at indstille de virksomheder til E-handelsprisen, som de synes gør det godt på nettet.

E-handelsprisen blev første gang uddelt i 2000 på IT Brancheforeningens initiativ og UNI-C. I 2004 trådte FDIH ind som partner, og i 2006 overtog FDIH hele projektet. Med E-handelsprisen sætter FDIH fokus på succeserne inden for dansk e-handel og hædrer dem, der viser vejen og gør det bedst.

En lang række af vindere har vundet priser til E-handelsprisen i løbet af årene. I 2011 vandt bl.a. Nemlig.com, Flügger, e-Tilbudsavis, Just-Eat og Billetlugen.

I 2011 deltog over 300 gæster i den storslåede prisfest, som fandt sted på Axelborg i København. I år finder prisfesten sted den 24. maj.

Få tilbud på reparation

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.