Billig synstest af din bil

11 marts 2015, 12:48

Normalt når bilen skal laves, vil vi gerne have flere priser vi kan sammenligne. Når det kommer til synstest, er priserne næsten ens. Men derfor er der alligevel nogle ting, du kan gøre, for at få et så billigt synstest som muligt.

Hvis du spørger mekanikeren, hvad et samlet synstjek og syn vil koste, kan du sikkert få en billigere pris, end hvis du først laver bilen, og derefter skal have den synet. Samtidig er du sikret lidt mere, at bilen går igennem første gang, for mekanikeren vil ikke have siddende på sig, at han ikke kunne finde ud af at få alt det lavet, der skulle til, for at få bilen gennem syn første gang.

Få tilbud på synstest eller omsyn

Sørg for at din bil går gennem syn første gang

Sørg for at notere i din kalender, hvornår din bil skal til syn - og følg helst op på det i god tid. Det kan være dyrt, hvis du glemmer det, og så kontakter værkstedet i sidste øjeblik for at få lavet et synstjek. Værkstedet ved, du er presset og tager selvfølgelig en god pris for arbejdet.

Når du bruger Autobutler har du muligheden for at få en bedre pris altid, da værkstedet ved, der er flere om buddet. Det kan være dyrt at spare på synstjekket og køre direkte til syn først. Hvis bilen bliver erklæret Ikke godkendt, skal du nemlig nå at få den lavet inden for 33 dage (4 uger). Du har godt nok en synsrapport, der præcist beskriver, hvad der er fejl på, men du skal også betale et mindre gebyr for omsyn. Igen har værkstedet en lejlighed til at presse prisen en anelse i vejret, fordi du skal have bilen lavet inden en bestemt dato.

5 simple ting du selv kan tjekke

Der er nogle meget simple ting, du selv kan tjekke, hvor bilen risikerer at dumpe til syn, hvis det ikke er i orden. Ting der kan betyde, at du skal af med flere penge end nødvendigt, fordi bilen fejler til synstesten. Tjek disse 5 ting, inden du kører til syn:

Forruden

Vær sikker på, at der ikke er nogle stenslag inden for det område, hvor bilen vil blive afvist ved et syn. Sørg for at evt. skader er repareret, og at der ikke er nogle revner.

Dæktryk og mønster

Når du tanker sidste gang inden syn, er det en god ide at kontrollere dæktrykket. Samtidig kan du også lige se efter, om dækmønsteret er dybt nok, og om der er andre fejl på dine dæk. Det er alt sammen forhold, der har indflydelse direkte på bilens sikkerhed, og derfor har det også indflydelse på resultatet af synstesten, hvis dine dæk ikke er i orden.

Alle seler skal fungere

Sørg for at alle seler virker, også dem du ikke bruger til daglig, eller måske aldrig. Hvis der er en defekt sele, er der en potentiel risiko for, at du på et tidspunkt kommer til at køre med en person, der ikke kan spændes fast, selvom der er plads i bilen.

Kontroller oliestanden

Olietrykket skal være i orden, ellers kan måleinstrumenterne vise nogle forkerte resultater. Tjek om der er nok olie på bilen, og vær opmærksom på, at servicelampen til olie ikke lyser.

Håndbremse (parkeringsbremse)

Kontroller at håndbremsen virker, som den skal. Det er en parkeringsbremse og har for så vidt ikke noget med sikkerheden at gøre, og der er derfor ikke noget krav til, hvor hurtigt den skal tage fat. Alle “regler” om ,at den skal tage fat efter 2 eller 3 klik, er gamle skrøner. Hvis du kan trække håndbremsen og holde på en 18% stigning, uden at bilen triller, er den ok. Som regel vil det være en fordel, at du ikke skal trække håndbremsen mere end halvvejs for, at det ikke bliver for besværligt. Hvis den er for stram, risikerer du, at den bremser under kørslen, hvilket giver unødvendigt slidtage.

Få tilbud på synstest eller omsyn

Alt om bilsyn, synstest og omsyn

Få tilbud og sammenlign priser på klargøring til syn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.