Batteri til bil set tæt på

Billige bilbatterier

19 marts 2015, 12:18

Medmindre du tester dine bilbatterier regelmæssigt, kommer det sikkert som en overraskelse, når du pludselig skal til at skifte batteri. Det er en omkostning, du sikkert ikke havde forventet lige nu.

Vi har nogle gode råd til, hvordan du kan få dine nye batterier billigst muligt. Enten hvis du køber batteriet og skifter det selv, eller hvis du vil have en anden til at ordne det hele for dig.

Med værkstedets avance på reservedele på op til 100%, vil det ofte være muligt at få en særdeles god pris, hvis du bruger tid på at undersøge et par forskellige mekanikere. Vi har gjort det nemmere for dig, og tilbyder at finde gode tilbud til dig.

Få tilbud på batteriskifte

Billige batterier er måske ikke billigst

Den billigste løsning er helt sikkert, at du finder et billigt batteri online, køber det, og skifter batteri selv eller med hjælp fra en ven. Men hvis du ikke ved helt nøjagtigt hvilken model, eller hvordan det skal gøres, kan du i værste tilfælde ødelægge noget i det elektriske system, der helt sikkert ikke dækkes af hverken garanti eller forsikring. Det er dog næsten en idiotsikker opgave at skifte batteri!

Hvis du finder et godt tilbud på et nyt batteri, kan det være kvaliteten, der er årsag til at det er billigere. I så fald skal du blot skifte batteri oftere i stedet for at få lidt dyrere kvalitet, der holder længere. Du kan også se det på batteriets garanti, der for de fleste er de obligatoriske 2 års reklamationsret, mens gode mærker giver både 4 og 5 års garanti.

På den måde kan det nogle gange godt betale sig at betale lidt mere for at spare penge i det lange løb.

De billigste batteri mærker

Generelt er små batterier billigere end større batterier, så derfor er batterier til små biler også billigere end større bilers batterier.

Hvis du har en lille bil og er gadgetfreak, kan det godt betale sig at opgradere batteriet en anelse, hvis det kan lade sig gøre. Hvis bilen kun er til transport, skal du blot følge de forskrifter, der er i bilens manual.

Vi har fundet nogle af de billigste batterimærker, der er på det danske marked.

  • Harald Nyborg: Har mærket Branford på lager som billigt batteri mærke. Fx et lille 44 ah til 399,-
  • T. Hansen: Bruger mærket Exide, og har et 44 ah til 499,-
  • Varta er et lavpriskvalitets brand og kan fås flere steder. Her er et 44 ah set til 699,- på batteribyen, og på Amazon til knap 500,-. Men så er der også noget leveringstid, som du måske ikke lige har tid til at vente på.

Få tilbud på batteriskifte

Alt om batterier og batteriskifte

Få tilbud og sammenlign priser på bilbatterier

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.