To poler sættes fast på et bilbatteri for at give starthjælp

Sådan giver du bilen starthjælp

17 marts 2015, 15:16

Det kommer altid ubelejligt, når batteriet løber tør for strøm, og du har sikkert ikke tid til at lade det op i timevis, inden du skal være fremme.

Starthjælp kan være den hurtige løsning, men så skal du også helst køre et godt stykke vej, før du slukker igen, hvis du vil være sikker på at batteriet er ladet nogenlunde op.

Faktisk burde du køre en længere tur, for at være sikker på, at det bliver ladet helt op.

Kan jeg bare skubbe bilen i gang?

Det nemmeste er, hvis du kan få skubbet bilen i gang. Spørg nogle af dem, der lige er i nærheden om hjælp til at skubbe. Det kan du dog kun gøre med benzinbiler, ikke dieselbiler, og batteriet må ikke være helt dødt!

Først sættes bilen i andet gear, koblingen trædes i bund, og så skal der skubbes. Når bilen er kommet lidt op i fart, drejes tændingen og koblingen slippes roligt. Næsten samtidig trykkes der let på speederen. Nu burde bilen køre, men hvis den ikke gør, så kobl ude igen, få fart på, og prøv igen.

Du skal selvfølgelig passe på, der ikke er nogen der kommer i vejen for dig, og at du kan bremse. Det er bedst ned ad bakke, og uden anden trafik på vejen.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, er næste skridt at få starthjælp med startkabler og et andet batteri, eller en ekstra bil der kan levere strøm.

Starthjælp med startkabler

Du behøver ikke være ekspert for at kunne give bilen starthjælp. Hvis du blot har nogle startkabler og adgang til en bil (eller et batteri), der har strøm nok til at give dig starthjælp.

Der er delte meninger om, hvornår hjælpebilen skal startes, og hvor “farligt” det er. Der kan springe gnister og moderne bilers følsomme elektronik kan teoretisk tage skade, hvis du sætter kablerne på i forkert rækkefølge. Vi giver her et bud på, hvordan det kan gøres, uden nogen eller noget lider overlast!

Følg disse få punkter, og du vil være på vej i løbet af få minutter:

  • Sæt plus-klemmen fra startkablet (den røde) på batteriets plus pol på den bil, der har brug for starthjælp.
  • Sæt den anden ende af kablet fast på pluspolen på den bils batteri, der giver dig strøm.
  • Tilslut den ene klemme fra minus kablet (det sorte) til minuspolen på bilen med det batteri, der virker.
  • Find et sted på den bil der skal have starthjælp, hvor der er metal. Skinnende blankt metal uden maling virker bedst. Sæt klemmen på metallet et stykke væk fra batteriet eller de bevægelige dele, som roteren, så den ikke rammer ledningen.
  • Sørg for, at der ikke er nogen i nærheden, eller nogen der rører ved kabler eller biler.
  • Start motoren på den bil, der skal give strøm. Ganske enkelt for at du ikke kommer til at tømme batteriet for strøm, så du står med to “døde” biler.
  • Start nu bilen med det flade batteri. Hvis det ikke lykkes lige med det samme, kan du vente et par minutter og prøve igen. Den anden bil burde kunne “lade” dit batteri lidt op på den tid.
  • Når begge biler er startet, lader du dem stå et stykke tid i tomgang, måske 10 minutter. Derefter pilles kablerne af i modsat rækkefølge. Først fra stel og minus-pol. Derefter fra plus-pol fra det nu ikke længere døde batteri, og herefter fra det gode batteri.

Nu er du klar til at køre, og bør have en god tur på ikke under 20 minutter.

Få tilbud på batteriskifte

Alt om batterier og batteriskifte

Få tilbud og sammenlign priser på bilbatterier

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16855 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 263 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.