Når en spritny Chevrolet kører ud fra fabrikshallerne er den udstyret med en avanceret computerenhed, som har betegnelsen en ECU (Engine Unit Control). ECU’en er populært sagt bilens hjerne.
Data om bilens ’sundhedstilstand’ registreres via små sensorer og opsamles i ECU’en. Skulle der opstå fejl på din Chevrolet, så vil du blive gjort opmærksom på det ved at der tændes en advarselslampe i instrumentbrættet.
På grund af, at biler i dag nærmest kan sammenlignes med en computer på fire hjul, så vil det som oftest være påkrævet, at bilen køres på værksted, når der opstår fejl. Her kan mekanikeren via ECU’en og ved hjælp af avanceret måleudstyr lave en fejlsøgning, der viser hvori fejlen består.
Eventuelle fejl kan efterfølgende udbedres og fejlkoder nulstilles. Netop nulstillingen af fejlkoder betyder også, at bilens sensorer igen virker korrekt, hvilket bl.a. har betydning for om motoren yder det maksimale med mindst muligt benzinforbrug.
Prisen for et værkstedsbesøg, hvor der foretages en fejlsøgning og udlæsning af fejlkoder, kan sagtens variere fra værksted til værksted. Derfor har autobutler.dk beregnet gennemsnitsprisen for alle de tilbud på fejlsøgning, som værkstederne har sendt til Chevrolet-ejere, uanset model og årgang.
Sammenlign og spar* | Du sparer i gennemsnit* | |
---|---|---|
1.011 kr. | 78% | |
Spar i gennemsnit* | ||
1.011 kr. / 78% |
Over 800.000 bilejere har benyttet sig af autobutler.dk, og heraf har flere tusind brugere valgt at give deres bedømmelse af de værksteder, som de har brugt. Har du oplevet, at det kan være svært vælge værksted, så klik på ’Bedømmelser’ øverst på siden. Her kan du læse, hvad andre bilejere har skrevet. Måske hjælper det også dig med at kunne træffe det rigtige værkstedsvalg.
Hvorfor lyser advarselslamperne?
Mange biler leveres i dag med avancerede teknologi-systemer som radarsensorer, hastighedsassistent og vognbaneassistent.
Systemerne, der generelt kaldes for ’Advanced Driver Assistance Systems’, er med til at sikre stabiliteten, sikkerheden og komforten, mens der køres i bilen.
Udfordringen med den megen elektronik er, at jo mere avanceret bilernes software bliver, jo svære kan det blive, når der skal foretages en fejlsøgning.
Opstår der fejl på bilen, så vil føreren i første omgang blive gjort opmærksom på fejlen, ved at en advarselslampe lyser i instrumentbrættet. Det kan sagtens være, at bilen stadig kører upåklageligt, men en af bilens sensorer har altså registreret en fejl et sted på bilen.
Advarselslamperne lyser typisk enten gult eller rødt. Lyser en advarselslampe gult, så vil der formentlig være tale om en mindre alvorlig fejl.
Enhver fejl bør dog kontrolleres. Tjek bilens instruktionsbog. Her vil det fremgå, hvilken betydning de forskellige advarselslamper har. Lyser eksempelvis kølervæskesymbolet, så kan det være at motoren er overophedet eller der mangler kølervæske.
Det kan også være, at symbolet der bliver vist, er tegn på at dæktrykket er forkert. Tjek dæktrykket og kontroller samtidig, at du ikke er punkteret.
Disse fejl kan selvfølgelig være alvorlige nok, men det bliver først for alvor kritisk, hvis der lyser en rød advarselslampe i instrumentbrættet. De røde advarselslamper er nemlig tegn på at der er opstået en alvorlig fejl.
Lyser der en rød oliekande, så mangler motoren olie, og kører man videre som om intet var sket, så risikerer man at smadre hele motoren. Påfyld eventuelt ekstra motorolie, og kør bilen hen på det nærmeste værksted.
Et andet symbol kan være den lysende motorblok. Det symbol indikerer, at der kan være en alvorlig fejl på motoren.
For at undgå at fejlen forværres er det bedste man kan gøre at ringe efter autohjælp og få bilen transporteret hen til et autoværksted. Her vil mekanikeren lave en fejlsøgning og udskrive alle fejlkoder. På den måde bliver det tydeligt, hvad der er galt med bilen.
Ses der pludselig lysende advarselslamper i din Chevrolet, så følg ovenstående råd. Er der ikke tale om alvorlige fejl, så indhent tilbud via autobutler.dk, så du kan få foretaget en diagnosticering af bilens fejlkoder.