Rød Fiat 500 med soltaget nede

Fiat 500 Cabriolet koster dig mindst

Den 2-cylindrede Fiat 500 Cabriolet er den bil med blød hat, der har bedste totaløkonomi.

Hvilken cabriolet er billigst?

I Cabrioletanalysen 2012 fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk var Smart billigste cabriolet med 1,74 kr. pr. kørt kilometer, men i år må den åbne bybil nøjes med andenpladsen efter Fiat 500. Det skyldes primært, at Fiat har sænket prisen på billigste 500 cabriolet fra 189.000 kroner i 2012-analysen til 150.000 kr. i 2013-analysen. Til gengæld må køberen nu nøjes med 2 cylindre, mens sidste års deltager var 4-cylindret.

Men også den 4-cylindrede udgave er blevet betragteligt billigere, og da Smart ikke har sat prisen tilsvarende ned i perioden og desuden belastes af forhøjede ejerafgifter på dieselbiler indført siden 2012-analysen, har det forrykket regnestykket så meget, at også den 4-cylindrede Fiat 500 kniber sig et par øre under kilometerprisen for Smart.

Sagt på en anden måde: I år kan man få hele to bilmodeller med »blød hat« under 2 kroner pr. kilometer. I 2012-analysen kun en bilmodel, nemlig Smart. Og da sidstnævnte er en ren 2-sæder, mens der er plads til 4 inklusive et par mindre personer bag i den åbne Fiat, må det konstateres, at drømmen om en cabriolet er rykket nærmere for mange danskere.

Man kan jo også købe brugt. Ifølge Bilmagasinet kan det snildt finde fine brugte cabrioleter til 150.000 kr. op opefter. Ofte er der med ældre cabrioleter det problem, at kalechen er i stykker. En udskiftning kan for eksempel koste 13.525 kr. for en Renault 19 og 19.994 kr. for en BMW 320, viser tal fra Autobutlers store database. Vil man have en sikker indikation på opgavens pris, bør man sende en forespørgsel til lokale Autobutler-værksteder.

Få tilbud på din reparation

Det samlede regnestykke

Man kan undre sig over, at den 4-cylindrede Fiat 500C har bedre totaløkonomi end Smart. Udgiften til brændstof er nemlig 16.000 kr. højere for den 4-årige periode. Men værditabet på Smart’en er til gengæld tilsvarende 16.000 kr. højere. Og da den koster 2.160 kr. mere i ejerafgift, tipper det samlede regnestykke til fordel for italieneren.

Sammenligner vi de åbne udgaver af Fiat 500 og Smart med deres lukkede søskende, er der stadig en ekstrapris forbundet med luft i håret. Men for Fiats vedkommende er forskellen ikke voldsom. Kilometerprisen for en lukket 500 er 1,63 kr. i følge Småbilsanalysen 2013 fra Bilpriser.dk. Blot 12 øre mindre end for den åbne udgave. At vælge Smart som cabriolet er dog fortsat lidt af en luksusbeslutning. Merpris pr. kilometer er betragtelige 57 øre pr. kilometer.

Hvor merprisen for at gå en klasse op fra mikro til mini eller fra mini til lille mellemklasse ikke nødvendigvis er voldsom stor, når det gælder biler med fast tag, er der for cabrioleternes vedkommende en høj pris at betale. Billigste åbne mini er Citroen DS3 cabriolet til 2,63 kr. pr. kilometer. ca. 50 pct. mere end billigste åbne mikro koster. Endnu et skridt op ad den åbne trappe til den lille mellemklasse koster knap 1 krone mere pr. kilometer. Beetle 1,2 TSI er billigst med 3,51 kr. pr. kilometer.

Bilernes værditab

Vurderes cabrioletanalysens deltagere efter relativ værdifasthed, tegner der sig et noget andet billede. VW Golf og Beetle Cabriolet er suveræne i denne disciplin med et samlet værditab på 44–45 pct. over 4-års perioden.

Den voldsomt nedsatte Fiat hænger dog godt på med et værditab kalkuleret til 46–47 pct. Den 4-cylindrede udgave har forholdsvis det mindste værditab. Et par BMW’er (inkl. BMW-ejede Mini Cooper cabrio) og nogle Audier sniger sig også under 50 pct. i værditab, mens alle andre mister mindst halvdelen af deres værdi over de 4 år.

Få tilbud på din reparation

Vink farvel til en million på 4 år

Størst afskrivning af alle tegner BMW 640 Ci sig for. Kun 39 pct. af nyprisen er der tilbage efter de 4 år. Det kræver en solid likviditet (og solide nerver) at vinke farvel til over en mill. kroner på fire år. Knap 23.000 kr. kr. om måneden alene til bilens værditab.

Analysens forudsætninger er 4 års ejertid, 20.000 km/årligt, 12,00 kr. / 11,00 kr. pr. ltr. benzin / diesel, og leveringsomkostningerne på 3.680 kr. er lagt ind i værditabet. Der er forudsat fuld finansiering til 6 pct. i rente. Personligt afhængige udgifter til forsikring og service er ikke medregnet.

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16797 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 271 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.