Hvad er en synstest, og hvorfor skal min Volkswagen til tjek inden syn?

21 december 2017, 11:00

Når din Volkswagen er ældre end 4 år fra første indregistreringsdato, så skal den synes hvert andet år. Du modtager automatisk en besked fra Færdselsstyrelsen, når det er tid til syn. Til et syn kontrolleres det, at bilen er i en sådan forfatning, at det du ikke er til fare for trafiksikkerheden, når du kører i din bil.

For at spare dig selv for en masse tid og besvær, så kan du med fordel køre bilen til et synstjek eller en synstest lige før end bilen skal til syn. Et synstjek finder sted hos dit lokale autoværksted, hvor mekanikeren gennemgår alle de punkter, som synscentret vil kontrollere, når bilen er til syn.

Derfor vil en godkendt bil til en synstest også med 99 pct. sikkerhed blive godkendt til synet, og fordelen er selvfølgelig, at du slipper for at skulle have bilen til et omsyn, fordi synshallen har fundet en eller flere fejl, der betyder at bilen dumper.

Hvad koster et synstjek til en Volkswagen så? Ved andre reparationer kan vi hos Autobutler gå ind og tjekke gennemsnitsprisen på bilmærker, på tværs af årgange og modeller. Men ved et synstjek er det lidt sværere, da det jo netop er værkstedets opgave at finde fejl og mangler, der kan udbedres inden et syn – om det så er en pære, der skal skiftes eller en slidt tandrem. Derfor giver en gennemsnitspris ikke helt mening, da den i så fald vil inkludere alle ekstrareparationer på bilen.

Gennemsnitspris* Sammenlign og spar* Du sparer i gennemsnit*
DKK 715 DKK 234 21%

Men hos Autobutler tilbyder vi dog en lav fra pris på synstjek, når du booker gennem os. Ud over den lave fra pris får du selvfølgelig også alle de andre fordele ved at booke din værkstedstid gennem Autobutler: 3 års garanti, prismatch, FDM reparationsaftale og mulighed for at se andre bilejeres bedømmelser af hvert værksted.

Tjekliste – sådan gør du bilen klar til syn

Har du besluttet dig for ikke at køre din VW til en synstest, så giver vi dig her 8 simple ting, som du selv kan tjekke, førend du kører til syn.

Forruden

Kontrollér, at der ikke er stenslag på forruden inden for det, som kaldes for førerens synsfelt. Det vil typisk være det felt, hvor vinduesviskerne bevæger sig. Sørg i øvrigt altid for, at få eventuelle stenslag repareret. Nogle bilejere har en ordning med i deres bilforsikring, som betyder, at man uden beregning kan få repareret stenslag på forruden.

Vinduesvisker og sprinkler

Se efter at vinduesviskeren ikke er så slidt, at den ikke virker efter hensigten og kontroller samtidig, at sprinklerbeholderen er fyldt, og at sprinkleren fungerer, som den skal.

Dæktryk og mønster

Kontrollér, at dæktrykket er det rigtige og se samtidig efter, at dybden af dækmønsteret lever op til lovkravene. Loven foreskriver, at der skal være mindst 1,6 mm slidbanemønster. På dine dæk findes en slidindikator, typisk en lille forhøjning, som fortæller dig, om du har slidt dine dæk så meget, at de skal skiftes inden et syn. Se samtidig efter, at der ikke er revner eller synlige skader på dækkene.

Bilens seler skal fungere

Gå alle bilens seler efter og vær sikker på, at de virker, som de skal. En sikkerhedssele skal automatisk låse, når du laver en pludselig og hård fremadrettet bevægelse. Der vil ofte være nogle seler i bilen, som ikke bruges dagligt. Husk også at kontrollere disse. Defekte seler bør udskiftes, for du ved aldrig, hvornår du får brug for at spænde en person fast på netop denne plads i bilen.

Håndbremse (parkeringsbremse)

Tjek at håndbremsen virker, som den skal. Reglen siger, at du, når håndbremsen er trukket, skal kunne holde på en stejl bakke (18 % stigning), uden bilen begynder at trille.

Kontrol af lygter

Gå en tur rundt om bilen og kontrollér, at alle bilens lygter virker, som de skal. Få hjælp til at tjekke baklyset, bremselyset og blinklyset. Husk at se efter, at nummerpladelyset også virker. Det er noget, mange bilister har en tilbøjelighed til at overse eller glemme. Endelig skal du huske at tjekke, at der ikke er nogen advarselslamper, som lyser i instrumentbrættet. Sørg for, at lygteglassene er intakte og uden stenslag.

Motorrummet

Sørg for, at motorrummet ser pænt og rent ud. Få eventuelt foretaget en motorvask, inden bilen bliver synet og sørg for, at der ikke er nogen utætheder, som forårsager oliespild.

Generel sikkerhed

Sådan noget som ABS-lampen og AIRBAG-lampen skal lyse, når du drejer nøglen for at starte motoren, men lamperne skal slukke straks efter, for at alting virker, som det skal.

Kør bilen til en synstest

Har du bare én gang prøvet at køre din Volkswagen til syn for at konstatere, at der var fejl og mangler, der gjorde, at bilen dumpede, så vælger du sikkert at få foretaget en synstest, næste gang bilen skal til syn.

Da det ikke er muligt at udsætte et forestående syn, så er det en god ide, at du har nogenlunde styr på tidspunktet for, hvornår bilen skal til syn. På den måde kan du sørge for at få bilen kørt til synstest i god tid uden at løbe ind i problemer med, at værkstedet pludselig ikke har tid til at gennemgå din bil.

Til en synstest vil værkstedet bl.a. kontrollere nedenstående punkter:

Nummerplader – Kontrol af, at bilens nummerplader er skruet rigtig på og samtidig er synlige.

Styretøj, støddæmpere og fjedre – bærekuglerne og styrekuglerne efterses, og det kontrolleres, at der eksempelvis ikke er for meget slør i styretøjet, så at bilen trækker ud til siden under kørsel. Gør bilen det, er der fejl på styretøjet.

BremserBremseklodser og -skiver efterses, og mekanikeren tester, at bilen bremser, som den skal. Det vil sige har tilstrækkelig med bremsekraft og ikke bremser skævt.

Horn – hornet testes. Det er vigtigt, at der kommer en klar og høj lyd, når hornet aktiveres.

Lygter – Selvom du godt selv kan tjekke lygterne, så er det alligevel en god ide at få en fagmand til også at gøre det. Så er du nemlig sikker på, at bilen ikke dumper til syn, fordi en enkelt pære måske nok lyser men desværre lyser for svagt. En ny pære koster ikke alverden og er nem at skifte, så det er dumt at blive fældet til syn på netop dette punkt. Ved en kontrol af lygterne vil mekanikeren også sørge for, at lygterne er justeret korrekt.

Motorhjelm – Det skal være muligt at åbne motorhjelmen, så man kan se, hvad ’der foregår’ under hjelmen.

Karosseri, undervogn og bærende dele – lidt skrammer og buler i karosseri betyder ikke, at bilen dumper til syn, men der må til gengæld ikke være omfattende rustskader i de bærende dele, såsom vanger, svingarme, paneler, fjederskåle, forbro og støddæmpertårnene.

Udstødningssystemet – hele systemet efterses for utætheder, og det testes, om motorens forbrænding indeholder et for højt indhold af skadelige gasser. Kører bilen rundt med gammel motorolie, kan det forårsage ekstra forurening. Derfor kan du opleve, at værkstedet anbefaler, at du får skiftet motorolie og oliefilter, inden bilen køres til syn.

Slanger og bremserør – generelt tjekkes alle slanger og bremserør for utætheder eller brud.

Anhængertræk - er bilen udstyret med et anhængertræk, så kontrolleres det bl.a., at stikdåsen virker korrekt.

Efter synstjekket vil du få en detaljeret oversigt over, hvad der helt præcis er nødvendigt at få udbedret, førend bilen kan gå igennem periodisk syn. Bed også om at få et prisoverslag på, hvad det vil koste at få fejl og mangler udbedret.

Dumpet til syn – hva’ så?

En manglende synstest øger risikoen for, at den synsansvarlige finder alvorlige fejl og mangler, som enten har betydning for færdselssikkerheden eller for miljøet. Sker det, så dumper bilen og skal til omsyn.

Som afslutning på synet udleverer synshallen en synsrapport, som beskriver, hvorfor bilen ikke blev godkendt.

Den skal du tage med, når du kører bilen på værksted. Lav en aftale med værkstedet om, at de får repareret de fejl, som fremgår af synsrapporten, så bilen bliver klar til et omsyn.

Når bilen køres til omsyn, vil synshallen kun tjekke de ting, der ikke blev godkendt første gang, og som blev noteret i synsrapporten. Derfor koster et omsyn også mindre end selve synet, da det er færre punkter, som skal kontrolleres.

Hvis manglerne på bilen efter et syn er så alvorlige, at bilen er livsfarlig at køre rundt i, kan der udstedes et kørselsforbud. Det vil betyde, at bilen skal hentes med autohjælp.

Tidligere kunne bilen også blive "betinget godkendt" ved fundet af en bestemt række fejl, men efter nye EU-regler trådte i kraft i maj 2018, er denne kategori ikke længere gældende, og disse fejæ resulterer nu i et reelt omsyn.

Få tilbud og sammenlign priser på klargøring til syn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.