Pris på nye bremser til VW/Volkswagen

Find pris på reparation eller udskiftning af bremser til VW

Du kan ikke køre sikkert i din Volkswagen/VW uden ordentlige og vedligeholdte bremser på bilen. Men hvad koster det at få skiftet bremser, eller få dem efterset?

Det er vigtigt, at du får bremserne efterset jævnligt, og får dem skiftet når de er slidt. På Autobutler får du tilbud fra de nærmeste værksteder, men hvis du vil have en ide om prisen, har vi beregnet gennemsnitsprisen på bremseopgaver for VW udført af værksteder tilknyttet Autobutler:

Sammenlign og spar* Du sparer i gennemsnit*
DKK 1.082 25%

Hvis du ønsker at kende prisen helt nøjagtig på netop din opgave til din model og årgang af Volkswagen og samtidig have sikkerheden i, at prisen er aftalt på forhånd, får du tilbud hos Autobutler, hvor du kan vælge det bedste ud fra bedømmelser fra bilejere, opgavebeskrivelsen fra værkstedet, eller blot prisen. Du vælger det tilbud, du synes ser bedst ud.

Hvad er inkluderet i prisen?

Når du får et godt tilbud på reparation, service eller udskiftning af bremser på din Volkswagen/VW, vil det dække over arbejdstid og reservedele samt forbrugsstoffet som olie, møtrikker og andre smådele.

Ved udskiftning af bremser er der flere muligheder, da det kan være en omfattende opgave, hvor bremserør skal skiftes, med tilhørende udskiftning af bremsevæske, bakker, kaliber og bremseklodser samt bremseskiver. Her er der et væsentligt tidsforbrug i forhold til reservedelspriserne, så du kan opleve større udsving i dine tilbudspriser.

Hvis det er en mindre opgave som skifte af bremseklodser og evt. bremseskiver, vil det være reservedelsprisen, der fylder mest på regningen, og da priserne er rimeligt ens for reservedele på alle værksteder, vil der ikke være så meget variation i dine tilbudspriser på disse opgaver.

Hvordan ved jeg, at det er tid til at ordne bremser?

Hvor tit du skal skifte bremser på din Volkswagen/VW, kommer an på din kørestil, hvor meget du kører, og hvordan vejret er på din vej.

Der er en bremsekontrol med i det almindelige serviceeftersyn, men ofte er det kun en visuel kontrol, hvor værkstedet udefra kigger på, hvilken tilstand bremserne er i. Sammenholdt med hvordan bilen reagerer, når mekanikeren kører bilen ind på liften til service, kan de nogenlunde bedømme, hvordan bremserne har det.

Da det er en visuel kontrol, er det derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på, om bilen reagerer anderledes, når du kører, end den plejer, når du bremser. Det kan fx være, at bremserne larmer, når du bruger dem, eller at du skal træde meget hårdt på bremsepedalen, før den reagerer – eller modsat at den ryger helt i bund. Samtidig kan det være, at bilen kører lidt skævt, når du bremser. Det er alt sammen indikationer på, at det er ved at være på tide at få tjekket bremserne.

Læs mere om: Kontrollér dine bremser

Hvis der er noget, der ikke virker optimalt med din Vokswagens bremser, bør du få det kontrolleret på værkstedet. Hos Autobutler får du tilbud fra værksteder, hvor du kan vælge det, der er mest tiltalende, enten ud fra jobbeskrivelsen, prisen eller de andre bilejeres bedømmelser for værkstedet.

Sådan passer du godt på din Volkswagen

Der er ikke noget i livet, der varer evigt, og det er det samme med din VW’s bremser – de kommer til at blive slidt, lige gyldig hvad du gør. Men der er lidt, du kan gøre for, at de holder i så lang tid som muligt. Og det er værd at forsøge, da en bremsereparation eller -udskiftning godt kan være en bekostelig affære.

Det kan måske lyde som en meget generel regel, og det er det også, men det hjælper meget på dine bremser, hvis du kører ”pænt” – altså uden for hurtige accelerationer og hurtige opbremsninger. Det er også godt for mange andre ting i bilen, så det er generelt et godt råd. Du kan fx forsøge at være lidt forudseende, når du kører, og du ser, at du skal bremse lidt længere fremme. Så kan du stille og roligt sætte farten gradvist ned i stedet for at træde på bremsen, lige inden du skal stoppe.

Læs mere om VW/Volkswagen her

Alt om bilens bremser

Reparation af bremser

Få tilbud og sammenlign priser på bremser

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16855 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 260 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.