Kør selv-ferie: Tag bilen med på ferie og gør turen til din egen

09 september 2021, 13:37

En kør selv-ferie giver jer mulighed for at planlægge turen præcis, som I har lyst til. Det giver jer en helt unik frihed til at gøre ferien til jeres egen – uanset om I holder ferie i Danmark eller i udlandet.

I dette indlæg kan I læse om de mange fordele ved at tage bilen med på ferie. I får også tips til, hvordan I kan sikre jer, at I får en god og sikker ferie.

Gør køreturen til en del af ferien

Når man kører på ferie, kommer man nemt til at betragte køreturen som noget, der skal overstås, før man ankommer til destinationen. Men køreturen behøver ikke være en sur pligt.

En af de mange fordele ved en kør selv-ferie er, at I ikke behøver at have travlt. I er ikke bundet af at nå til lufthavnen i tide, og I skal heller ikke bekymre jer om at finde den rigtige togafgang i en fremmed by.

Planlæg køreturen som en del af ferien: Nyd udsigten og kør gennem små byer, I ikke har besøgt før. I kan med fordel finde seværdigheder på forhånd, som I gerne vil se undervejs, så bilturen bliver fuld af mindeværdige indslag.

Når I tager bilen på ferie, har I også mulighed for at være spontane – så hvis I ser noget på vejen, I gerne vil opleve, kan I bare stoppe op og fortsætte køreturen, når det passer jer.

Afslappende kør selv-ferie i Danmark

En kør selv-ferie er en oplagt mulighed for at være turist i eget land og opleve Danmark fra nye vinkler. Vores land er fyldt med skøn natur, spændende oplevelser for hele familien og smukke gamle byer, som venter på at blive udforsket.

Der er mange fordele ved at holde jeres kør selv-ferie herhjemme. De geografiske afstande er ikke så store, og det giver jer mulighed for at opleve meget uden at skulle køre langt – hvilket også er en fordel, hvis I har børn med på turen.

På mange måder kan det også være mere afslappende at holde ferien herhjemme. I skal ikke sætte jer ind i særlige færdselsregler for andre lande, og I behøver ikke bekymre jer om trafikpropper på den tyske motorvej. Og hvis noget ikke går efter planen, kan I altid sætte jer i bilen og køre hjem igen.

Overvejer I at holde jeres kør selv-ferie i Danmark? Med FDM Travel kan I finde inspiration til, hvor turen skal gå hen.

Gode råd til kør selv-ferien i udlandet

En kør selv-ferie i udlandet kræver lidt mere planlægning end en ferie herhjemme. Ud over at planlægge ruten og eventuelle stop på vejen, er der også nogle praktiske ting, I skal have styr på, inden I tager af sted.

Inden afrejse skal I sørge for, at:

Bilen har det rette dæktryk i forhold til bagagens vægt.
I har fyldt sprinklervæske på, og bilens vinduesviskere er i god stand.
I har kølervæske, sprinklervæske og olie med, hvis I får brug for at fylde mere på undervejs.

Det er også en god idé at tjekke, at jeres bremser virker upåklageligt. Hvis I skal til et varmt land, bør I også sikre jer, at bilens aircondition virker. Få tilbud på reparation af aircondition her.

I skal også huske at sætte jer ind i færdselsreglerne for det land, I skal til. I nogle lande er der nemlig særlige regler, I skal overholde.

For eksempel skal man i Italien, Spanien, Portugal og Østrig medbringe en gul sikkerhedsvest i bilen, og i Frankrig er det obligatorisk at medbringe en alkoholtester i bilen. Læs mere om regler i udlandet her.

Få bilen repareret i udlandet uden besvær

Skulle I få brug for at få bilen repareret under jeres kør selv-ferie, er det heldigvis ikke så stor en udfordring, som man kunne frygte.

Med Autobutler kan I indhente reparationstilbud fra kvalitetsværksteder i nærheden – i både Danmark og udlandet. På den måde kan du nemt finde den bedste løsning til den helt rigtige pris. Find værksted nær jer her.

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16853 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 267 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.