Besvarelse fra
BKJ Autoservice Birkerød - AutoPartner
27-05-2023
Kære Uffe,
Tak for din anmeldelse og dit besøg hos BKJ Autoservice Birkerød.
Vedr. din BMW X5 årgang 2020.
Vi husker tydeligt dit besøg d. 10.05.2023, hvor vi indledningsvis oplyste dig om hvordan vi havde tænkt os at gribe opgaven an. Her blev vi også enige.
Du havde booket en fejlsøgning, til pris 300,- ekskl. moms.
Det som er inkluderet i denne fejlsøgning, er følgende (tekst fra autobutler er indskrevet herunder, som er samme tekst som du havde læst inden bookning af fejlsøgning/opgaven):
---------------------------------------------------------------------------------
Fejlsøgning inkluderer:
- Op til en times fejlsøgning (mekanisk/tester)
- Fejlkodeudlæsning med tester
- Nulstilning af evt. fundne fejlkoder
Vær opmærksom på:
- Tilbuddet Inkluderer ikke reparation af evt. fundne fejl.
- Tilbuddet gælder kun for alm. personbiler
- Skal kunden have udført tillægs- eller ekstraarbejde skal dette godkendes skriftligt
- Evt. konstaterede fejl og mangler bør altid noteres på kundens faktura, såfremt kunden ikke ønsker arbejdet udført.
---------------------------------------------------------------------------------
Ud fra ovenstående tekst, er det tydeligt hvad der er inkluderet i opgaven og hvad der ikke er inkluderet.
Din bil (BMW X5 årgang 2020) viste nogle fejl i displayet som du ikke vidste hvorfor og hvad det kom af. Dertil havde vi aftalt, at vi tester bilen med diagnosetester.
Inden vi satte diagnosetesteren på, kunne vi se at der var 2 advarselslamper tændte i displayet.
Her forklarede vi også at den ene lampe blot var en reminder om hvornår bilen skal til periodisk syn - som du ikke vidste inden fejlsøgningen.
Den anden lampe viste en fejl med nødopkaldssystem på bilen - som du heller ikke vidste hvordan kan udbedres.
Den første advarselslampe med reminderen om hvornår du skal til periodisk syn, er noget du selv kunne have slettet under menuen på skærmen på bilen. Dette viste vi dig også hvordan du gør således, at du selv kan gøre dette fremover.
Den anden advarselslampe med nødopkaldssystem, skulle vi bruge diagnosetesteren til for, at forsøge at fjerne fejlen. Udbedring kan KUN ske hos autoriseret BMW forhandler, da de ligger inde med diagnosetester, hvor de kan softwareopdatere/programmere så fejlen forsvinder. Du bad os give det et forsøg eller "et skud" (ordret) og det gjorde vi så. Vel vidende om at vores tester ikke kan slette disse fejl.
Forventning:
Ud fra ovenstående skriv, må vi derfor kunne konkludere, at vi har fuldført fejlsøgningsopgaven til 300,- ekskl. moms.
Her fik vi dels givet dig en forklaring på hvordan du fremover kan fjerne din advarselslampe med periodisk syn, samt råddet dig til at besøge en autoriseret BMW forhandler for at fjerne advarselslampen med nødopkaldssystem og forklaret at det KUN er dem som kan fjerne fejlen. På den måde fik vi svaret på de ting som du ikke viste inden dit besøg hos os d. 10.05.2023.
Vi ser frem til at kunne hjælpe dig en anden gang og vi vil love dig, at du og din bil altid vil blive modtaget med den venligste betjening, samt professionel rådgivning og behandling.
Med venligst hilsen
BKJ Autoservice