Hvis du kan forevise et gyldigt skriftligt tilbud, som er billigere end det billigst modtagne tilbud fra autobutler.dk., matcher vi prisen via et værksted på autobutler.dk.
Prismatch gælder i hele landet.
Følgende vilkår skal være opfyldt for at benytte prismatch via autobutler.dk:
Autobutler.dk prismatch kan anvendes, når du har indhentet et skriftligt tilbud, der er billigere end det billigste tilbud, du modtog på din opgave via autobutler.dk.
Autobutler.dk prismatch kan alene anvendes, såfremt det udbudte værkstedsarbejde endnu ikke er udført.
Autobutler.dk prismatch kan alene anvendes, såfremt det udbudte værkstedsarbejde efterfølgende bookes og udføres på et af autobutler.dk anvist værksted.
Du skal gøre prismatch gældende overfor autobutler.dk senest syv dage efter, at du via autobutler.dk har modtaget tilbud på din opgave.
Autobutler.dk prismatch gælder alene i forhold til det modtagne skriftlige tilbud, som har været i udbud via autobutler.dk. Prismatch gælder ikke individuelle tillægs- og/eller følgearbejder, som er aftalt direkte med værkstedet.
Autobutler.dk prismatch forudsætter, at det foreviste tilbud er baseret på identisk opgavebeskrivelse, at det er skriftligt, og at der ud fra et fagmæssigt synspunkt ikke kan sås tvivl om, at opgavebeskrivelserne er identiske.
Autobutler.dk prismatch forudsætter, at det foreviste tilbud er gyldigt, maksimalt er syv dage gammelt og udspecificeret i forhold til arbejdsløn, timeforbrug og anvendte materialer.
Autobutler.dk prismatch forudsætter, at det foreviste tilbud som minimum har samme eller bedre kvalitet i anvendte materialer, ligesom de angivne garantiforhold på det udførte arbejde og materialerne som minimum skal være de samme eller bedre i forhold til det billigste tilbud indhentet via autobutler.dk.
Autobutler.dk prismatch er alene gældende, hvis det foreviste tilbud kommer fra et dansk værksted, som er beliggende i en radius af max. 20 km fra det autobutler.dk værksted, som via autobutler.dk afgav det billigste tilbud på din opgave.
Autobutler.dk forpligter sig til at matche prisen ved at lade arbejdet udføre på et af autobutler.dk's værksteder i en radius på op til 50 km fra det autobutler.dk værksted, som afgiver det billigste tilbud via autobutler.dk.
Prismatch gælder udelukkende den registrerede ejer af køretøjet. Der udbetales ikke kontanter som udligning for differencen imellem de to sammenholdte tilbud.
Autobutler.dk prismatch forudsætter, at det foreviste tilbud er reelt, og ikke er udfærdiget med det formål at reducere prisen for en given opgave forespurgt på autobutler.dk.
Prismatch kan på disse vilkår og betingelser anvendes af både privat- og erhvervskunder, og kan ikke kombineres med andre rabatter.
Prismatch kan ikke anvendes på tilbud, som indeholder rabatter hos konkurrerende udbydere, f.eks. loyalitetsbonus, medlemsrabatter og lignende. Prismatch kan ikke anvendes på varer med fabrikationsfejl, 2. sorterings- eller demovarer, restpartier eller begrænsede partier, kø-tilbud, lagersalg, lokale tilbud, åbningstilbud, ophørsudsalg, timetilbud, dagtilbud og lignende.
Autobutler.dk forbeholder sig retten til at ændre prismatch konceptet og vilkårene herfor til enhver tid og uden forudgående varsel. Ændringerne finder ikke anvendelse, hvis du allerede har gjort krav på prismatch overfor autobutler.dk i overensstemmelse med de gældende vilkår.
For at kunne gøre brug af autobutler.dk prismatch, skal du sende en e-mail til [email protected] med det billigere tilbud vedhæftet.
Autobutler.dk
[email protected]
Telefon 77 343 221